• Informationsmøde

    Onsdag den 24. oktober 2018 kl. 16:30 holder Wattar Gruppen informationsmøde om vores uddannelser, så vil du vide mere om, hvordan du kan anvende kognitiv teori i din hverdag, så tilmeld dig på info@wattar-gruppen.dk
  • Hold dig opdateret

    Få Wattar Gruppens nyheder om Gå-hjem-møder, artikler, kursus- og uddannelsesnyt direkte i din indboks ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Et veludført mentorforløb

Samarbejdet med en mentor kan se ud på mange forskellige måder. Vi bringer her et eksempel på et veludført mentorforløb med Dennis*, der fik støtte af én af vores kognitive mentorer.

”Jeg gik ned med en depression på grund af for meget arbejde. Så jeg sad i en hel måned og gloede ind i en computerskærm, hvor jeg overhovedet ikke kunne koncentrere mig om at lave noget”, fortæller Dennis* om tiden, inden mentorforløbet begyndte. Han ønskede at komme i gang igen:

”Kommunen var supergode og imødekommende overfor min situation. De gjorde meget for at hjælpe mig i gang. Jeg snakkede med dem om at begynde på en mentorordning.”

Dennis fandt i samarbejde med sin sagsbehandler frem til, at en kognitiv mentor fra Wattar Gruppen ville være en god start.

Hele livet startede forfra

Med et ønske om at komme tilbage i arbejde begyndte Dennis et forløb med én af Wattar Gruppens kognitive mentorer. De samarbejdede omkring de opstillede mål: at starte virksomhedspraktik, så han med tiden kunne stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet, få orden i bunken af aftaler og papirer, som havde hobet sig op og få mere energi i hverdagen. Sammen satte de nogle rammer for, hvordan han kunne opnå målene.

”Min mentor hjalp mig ved at vise, hvordan jeg kunne skabe overblik. Vi tog det hele et skridt ad gangen. Da jeg først kom i gang, kunne jeg godt selv. Det var med til, at hele livet startede forfra.”

Et socialt liv

Efter at have siddet på sit værelse og kigget ind i det blå computerlys, havde Dennis brug for at aktivere sig selv. Derfor satte Dennis og mentoren sig for at komme i gang med det aktive liv, som kunne skabe noget mere energi i hverdagen. Han fandt mountainbiken frem og begyndt samtidige i træningscenter.

”Jeg har førhen været meget aktiv, men det med at føle sig ensom var et stort problem. Det eneste jeg havde, var min mountainbike, som jeg kunne køre langt væk på. Det blev nogle lange dage, især fordi jeg skar alle mine venner fra, fordi jeg mente, at de ikke var gode for mig. Jeg sad mutters alene.”

”Min mentor kom forbi en gang om ugen og fik sat skub i tingene. Snakken gjorde, at der blev sat gang i det hele. Jeg måtte starte et sted. Min mentor hjalp mig utroligt meget med at komme i gang- især med træning og praktikplads,” fortæller Dennis.

Tilbage i arbejde

Det overordnede mål med det kognitive mentorforløb var, at Dennis skulle være i stand til at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.

”Min mentor hjalp mig med at få praktikpladsen arrangeret. Allerede en måned senere var jeg tilbage i arbejde, hvor jeg startede stille og roligt. Det har været lidt af en tur på godt og ondt, men det er rart at være tilbage”, siger Dennis om at komme i arbejde igen og tilføjer:

”Vi fandt frem til nogle af de ting, som havde været gode for mig, og hvordan det kunne bruges fremadrettet.” fortæller Dennis om sit arbejdet med Wattar Gruppens kognitive mentor og uddyber:

”Jeg har helt sikkert haft gavn af det. Jeg synes, at ordningen har været genial. Det har kun været godt at få en mentor. Det kan virkelig gå hurtigt, når man får den hjælp. Jeg står et helt andet sted i mit liv, end jeg gjorde, da jeg mødte min mentor. Det har hjulpet meget, i stedet for at man bare står alene. Det har været et godt forløb i kombination med de tilbud, som jeg har fået fra kommunen.”

”Jeg tror, at der er mange, som ikke tør spørge om hjælp, når de er i den situation, som jeg har været i. Det har været rent held og en god sagsbehandler, som har givet mig denne her mulighed. Jeg vidste ikke, at man kunne få en mentor, men det har virkelig været godt for mig.”

Det lykkedes Dennis at opnå de mål, som han havde sat sig for. Med den rette støtte kunne Dennis skabe mere energi i hverdag, og han er nu blevet ansat hos sit praktiksted.

* Dennis er ikke det rigtige navn. Vi har valgt at anonymisere vedkommende.

Skrevet af: Valdemar Stengaard Hansen

Barth Motiverer Wattar

Den norske psykolog, Tom Barth, var i september inviteret forbi Wattar Gruppen for at undervise vores kognitive personale. Emnet, der blev undervist i, var Motivational Interviewing, som er det felt, Barth er specialiseret i og har skrevet flere bøger om blandt andre bogen Motiverende intervju- samtaler om endring.

Den motivationsskabende samtale

Tom Barth forklarer selv Motivational interviewing, som på dansk går under navnet motiverende samtale, således:

”Kernen i den motivationsskabede samtale er at finde personens egne indre motivationer frem og bygge en udviklingsproces på dem, i stedet for at finde ud af hvad der mangler og så tilføre det personen. Begge tilgange er hjælpsomme, men de er grundlæggende forskellige i deres fokus. Man kan opnå nogle ting med den ene, som man ikke kan med den anden” fortæller Barth om den teknik, som han har specialiseret sig i, og forklarer videre, hvad det var, der fangede ham ved denne tilgang;

Det var menneskesynet bagved, der tiltalte mig, da jeg valgte dette område som speciale. Det er en grundlæggende ydmyghed og måske en lidt naiv tro på, at alle mennesker besidder de løsninger, de behøver.”


De vil få mindre modstand, og de vil få et bedre samarbejde med deres klienter. 

– Tom Barth

Det siger Wattar Gruppen

I videoen nedenfor kan du høre Wattar Gruppens psykolog, Finn Bo Rüscher, fortælle, hvilke pointer han tog med sig fra undervisningen med Barth:

(Artiklen fortsætter under videoen)

Bedre resultater

Som Rüscher påpeger, så er der nogle forskelle i processen, som vedrører den motiverende samtale, og de der hører til kognitiv terapi. Tom Barth ser også nogle klare forskelle i de to metoder:

”I forhold til kognitiv terapi vil det ofte være sådan, at man har givet klienterne nogle instruktioner og accepteret den kognitive påvirkning. I den motiverende samtale vil jeg i højere grad spørge ind til, hvad klienten tænker om denne instruktion, og få ham eller hende til at sige noget positivt om den. Så får vi en bedre gennemførelsesgrad”, forklarer Barth, men forskellene betyder ikke, at de to tilgange ikke kan anvendes i samspil:

”Jeg ved, at Wattar Gruppen har en base i den kognitive terapi. Jeg kan se på kognitive terapeuter, at hvis de bruger samtaleteknikken som et redskab i motivationssamtalen, så tror jeg, de får bedre resultater. De vil få mindre modstand, og de vil få et bedre samarbejde med deres klienter. Så indenfor den kognitive ramme, tror jeg, at man får nytte af at mestre denne samtaleteknik”, forklarer Barth og uddyber:

 ”Vi ved, at det i kognitiv terapi er baggrunden for aktivitet, som er helt afgørende for, at klienterne kan lære det, de skal. Og her er det nyttigt at arbejde aktivt med baggrundsmotivationen i behandlingen. Det er det, man kan bruge mine teknikker til i samarbejde med den kognitive teknik.”

Af Valdemar Stengaard Hansen

Besøg af Norman Epstein

Wattar Gruppen har haft besøg af den amerikanske psykolog og professor ved University of Maryland, Dr. Norman Epstein, som har specialiseret sig i kognitiv terapi for par og familier. Vi benyttede lejligheden til at stille Professor Norman Epstein et par spørgsmål, da han underviste på vores kognitive uddannelser. Så vi kan videregive nogle af hans kloge ord til dig, som har interesse for den kognitive psykologi. Vi kom ind på forskellige emner vedrørende Norman Epsteins forhold til kognitiv terapi.

Læs hele artiklen her

Fra Nordjylland til Holbergsgade

Min største drøm er at være mentor i Hjørring kommune og hjælpe unge igennem vanskeligheder, se deres valgmuligheder og få gode chancer i deres liv.” Fortæller Thor, og det var derfor, han begyndte at søge efter en mentoruddannelse. 

Du kan læse mere om, hvorfor Thor valgte at tage helt fra Nordjylland til Hovedstaden for at tage en mentoruddannelse hos Wattar Gruppen, og hvad han har fået ud af det. 

Læs hans fortælling her

 

Psykoterapeuter fortæller

Hvad laver to psykoterapeuter? og Hvordan anvender man egentlig en 4-årig kognitiv psykoterapeutuddannelse? Det kan man godt spørge sig selv om. Der er mange måder, hvorpå uddannelsen kan anvendes. Nicolai Schierning og Kasten Sigvaldason færdiggjorde deres 4-årige uddannelse i kognitiv terapi i 2017. De fortæller her om, hvad de har fået med sig fra Wattar Gruppens kognitive psykoterapeutuddannelse.  

Læs hele artiklen her

Besøg af Stephen Barton

Doktor Stephen Barton, fra Newcastle University, var den 8. og 9. maj 2017 gæsteunderviser på Wattar Gruppens 2-årige specialistuddannelse i kognitiv terapi. Barton er forsker og underviser, med særlig interesse i udviklingen af CBT behandling for depression. Især er han interesseret i, hvordan første depressionsepisoder behandles og forebygges. Barton er sideløbende med sin ansættelse på universitetet også tilknyttet NHS, det engelske sundhedssystem, som træner i CBT.

I forbindelse med Bartons undervisning hos Wattar Gruppen, fangede vi ham til et kort interview om CBT, fremtiden og udvikling.

Hvorfor har du valgt at specialisere dig i CBT?

Da Stephen Barton begyndte sin karriere indenfor psykologiens verden, startede han ét sted, men endte et helt andet. Han mener ikke, at det var ham selv, der valgte CBT som felt; det var ligeså meget CBT, der valgte ham.

Da Barton var i gang med sin Ph.d. i Skotland, havde han en underviser, der introducerede ham til det kognitive felt. Barton skrev sin Ph.d. om psykolingvistik og fik herigennem øjnene op for det kognitive felt, hvordan vi ser verden, og hvor vores tanker kommer fra. Det blev startskuddet til, Bartons interesse for CBT.

Det var ikke udelukkende den akademiske vej, der trak i Barton. Den kliniske psykologi havde samtidig sit greb i ham. Med CBT kom han i berøring med et emne, der kunne kombinere hans akademiske interesser med den kliniske psykologi. Kombinationen viste sig at være særdeles effektiv. ”Jeg havde min interesse for klinisk psykologi og kognitiv psykologi, og jeg kunne kombinere disse to til ét interessefelt.”, fortæller Barton om sit valg. CBT viste sig, at være en måde, hvorpå det akademiske og det praktiske felt kunne forenes.

Barton opdagede igennem sit arbejde med CBT, at det var en langt mere effektiv tilgang til terapi, end han tidligere havde haft. ”Jeg anså ikke det, jeg havde lavet de seneste fem år, som dårligt. Jeg var bare overrasket over effekten af CBT.”, siger Barton, der havde fundet en ny tilgang til terapien.

At det ikke var den lige vej, som Barton tog hen imod at specialisere sig indenfor CBT, har også betydet, at han stadig lægger vægt på at forholde sig åbent i forhold til nye forskningsretninger. ”Jeg er ikke fundamentalist. Jeg tror ikke, at CBT er den eneste tilgang, der kan hjælpe folk”, siger Barton om sit valg. ”Jeg er overbevist om, at forskellige tilgange kan virke. Jeg forsøger at være åben overfor, hvad andre tilgange bidrager med.”, fortæller Barton videre om sit valg af CBT.

Hvilke tendenser tror du vil dominere CBT fem år fra nu?

Barton fortæller hellere om sine forhåbninger end om fremtidige tendenser. Barton håber på, at der i fremtiden vil ske en forening af de forskellige traditioner, som er opstået inden for CBT.

Han påpeger, at den kognitive terapi er en ung retning indenfor psykologien, hvilket kan have betydning for, at der fremadrettet vil ske store ændringer af denne psykologiske gren. Vi er i øjeblikket i tredje bølge af CBT. Den unge psykologigren skyder i forskellige retninger. Udviklingen har skabt forskellige overbevisninger om, hvordan terapien skal udvikles. Der er opstået en form for konkurrence indenfor feltet. En konkurrence, der ifølge Barton, er både sund og forståelig, da man konkurrerer om at skabe de bedste resultater. Det handler om, hvilken tilgang der kan tilbyde den bedste og billigste terapi.

Det er dog ved at være på tide, at der bliver samling på tropperne. Der må ikke blive for stor konkurrence inden for feltet. Dette kan skade helheden. Den stigende konkurrence indenfor CBT kan være skadende for både terapien men også for patienterne. Derfor håber Barton, at der i fremtiden vil ske en forening af CBT-feltet, så folk kan mødes og diskutere tilgange, resultater og målsætninger. Da man skal koncentrere sig om at udvikle den bedste terapi for patienterne frem for at have den bedste gren af psykologien.

Hvis du skulle give os i Wattar Gruppen et råd om, hvordan vi kan levere den mest effektive psykoterapeutiske behandling for vores klienter, hvad ville det så være?

Efter grundig eftertanke kommer Barton med et råd, som han vil give videre; udvikling. Det bærende element i kognitiv terapi er, ifølge Barton, at udvikle sig på baggrund af sine erfaringer. Det er vigtigt, at man hele tiden stræber efter at lære mere, da man derved kan udvikle sig yderligere.

Barton mener, at kognitiv terapi fungerer på den måde, at man igennem de oplevelser, som man har i terapien, skaber udvikling. Dette sker igennem påmindelser om oplevelser, som folk har glemt eller tillæring af nye vaner. Det er igennem disse oplevelser, at der skabes udvikling.

Det skaber en sund organisation, hvis man er åben. Det skaber et miljø, hvor der er plads til at udvikle sig. Barton mener, at de sundeste organisationer er dem, der har et klart mål. De skal dog samtidige formår at være åbne overfor nye muligheder. “Det er vigtigt at have en åben tilgang til det hele, da man derigennem kan udvikle sig.”, slutter Barton.

Af Valdemar Stengaard Hansen

Besøg af Nick Grey

Den 13.-14. marts 2017 havde Wattar Gruppen besøg af den britiske psykolog Nick Grey som gæsteunderviser på Wattar Gruppens 2-årige specialistuddannelse i kognitiv terapi. Grey er specialiseret inden for PTSD, posttraumatisk stress syndrom. En psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser. En tilstand som har store konsekvenser for den udsatte.

Nick Grey er en af de toneangivende personer indenfor PTSD. Vi stillede ham et par spørgsmål om hans arbejde med PTSD og om hans syn på det at arbejde med PTSD inden for kognitiv adfærdsterapi.

Læs hele artiklen her.

Besøg af Ross White

Den 24. januar havde Wattar Gruppen besøg af den britiske psykolog Ross White som gæsteunderviser på Wattar Gruppens 2-årige specialistuddannelse i kognitiv terapi. White er specialiseret inden for Acceptance and Commitment Therapy, forkortet ACT. En behandlingsmetode inden for den 3. bølge af kognitiv adfærdsterapi.

Vi stillede Ross White et par spørgsmål. Vi kom ind på hans syn på ACT og på den udvikling, behandlingsmetoden i disse år er ved at gennemgå.

Læs hele artiklen her

Et ressourceforløb – set fra to perspektiver

For 4,5 år siden kom Jane ud for en ulykke: Hun faldt på en uheldig måde og ødelagde sit venstre knæ og fik derudover en nerve i klemme. Siden da har hun været besværet i sin gang, ligesom hun skal undgå tunge løft og uhensigtsmæssige vred. Ulykken betød samtidig, at Jane blev opsagt på det job, hun havde haft i 13 år i et flyselskab. Et job, hvor hun gjorde rent i flyene.

”Da jeg havde gået hjemme i et års tid, uden at kunne sige hvornår jeg kunne komme tilbage, blev de nødt til at opsige mig. Det kan jeg jo godt forstå, selvom jeg blev rigtig ked af det. Det var mit drømmejob at være derinde,” fortæller Jane.

Læs hele artiklen her

På vej væk fra angsten – en fortælling om et virksomheds- og mentorforløb

Læs, hvordan et mentorforløb var med til at hjælpe Sofie, som har agorafobi – en angst for at få angstanfald forskellige steder. Hun fik første gang et panikanfald, da hun var 17 år. Her oplevede hun det som om, hendes angst overtog hende, og hun fik en følelse af at miste fornemmelsen for tid og sted. Siden da har hun haft flere lignende panikanfald. 

Læs hele artiklen her