Besøg af Stephen Barton

Doktor Stephen Barton, fra Newcastle University, var den 8. og 9. maj 2017 gæsteunderviser på Wattar Gruppens 2-årige specialistuddannelse i kognitiv terapi. Barton er forsker og underviser, med særlig interesse i udviklingen af CBT behandling for depression. Især er han interesseret i, hvordan første depressionsepisoder behandles og forebygges. Barton er sideløbende med sin ansættelse på universitetet også tilknyttet NHS, det engelske sundhedssystem, som træner i CBT.

I forbindelse med Bartons undervisning hos Wattar Gruppen, fangede vi ham til et kort interview om CBT, fremtiden og udvikling.

Hvorfor har du valgt at specialisere dig i CBT?

Da Stephen Barton begyndte sin karriere indenfor psykologiens verden, startede han ét sted, men endte et helt andet. Han mener ikke, at det var ham selv, der valgte CBT som felt; det var ligeså meget CBT, der valgte ham.

Da Barton var i gang med sin Ph.d. i Skotland, havde han en underviser, der introducerede ham til det kognitive felt. Barton skrev sin Ph.d. om psykolingvistik og fik herigennem øjnene op for det kognitive felt, hvordan vi ser verden, og hvor vores tanker kommer fra. Det blev startskuddet til, Bartons interesse for CBT.

Det var ikke udelukkende den akademiske vej, der trak i Barton. Den kliniske psykologi havde samtidig sit greb i ham. Med CBT kom han i berøring med et emne, der kunne kombinere hans akademiske interesser med den kliniske psykologi. Kombinationen viste sig at være særdeles effektiv. ”Jeg havde min interesse for klinisk psykologi og kognitiv psykologi, og jeg kunne kombinere disse to til ét interessefelt.”, fortæller Barton om sit valg. CBT viste sig, at være en måde, hvorpå det akademiske og det praktiske felt kunne forenes.

Barton opdagede igennem sit arbejde med CBT, at det var en langt mere effektiv tilgang til terapi, end han tidligere havde haft. ”Jeg anså ikke det, jeg havde lavet de seneste fem år, som dårligt. Jeg var bare overrasket over effekten af CBT.”, siger Barton, der havde fundet en ny tilgang til terapien.

At det ikke var den lige vej, som Barton tog hen imod at specialisere sig indenfor CBT, har også betydet, at han stadig lægger vægt på at forholde sig åbent i forhold til nye forskningsretninger. ”Jeg er ikke fundamentalist. Jeg tror ikke, at CBT er den eneste tilgang, der kan hjælpe folk”, siger Barton om sit valg. ”Jeg er overbevist om, at forskellige tilgange kan virke. Jeg forsøger at være åben overfor, hvad andre tilgange bidrager med.”, fortæller Barton videre om sit valg af CBT.

Hvilke tendenser tror du vil dominere CBT fem år fra nu?

Barton fortæller hellere om sine forhåbninger end om fremtidige tendenser. Barton håber på, at der i fremtiden vil ske en forening af de forskellige traditioner, som er opstået inden for CBT.

Han påpeger, at den kognitive terapi er en ung retning indenfor psykologien, hvilket kan have betydning for, at der fremadrettet vil ske store ændringer af denne psykologiske gren. Vi er i øjeblikket i tredje bølge af CBT. Den unge psykologigren skyder i forskellige retninger. Udviklingen har skabt forskellige overbevisninger om, hvordan terapien skal udvikles. Der er opstået en form for konkurrence indenfor feltet. En konkurrence, der ifølge Barton, er både sund og forståelig, da man konkurrerer om at skabe de bedste resultater. Det handler om, hvilken tilgang der kan tilbyde den bedste og billigste terapi.

Det er dog ved at være på tide, at der bliver samling på tropperne. Der må ikke blive for stor konkurrence inden for feltet. Dette kan skade helheden. Den stigende konkurrence indenfor CBT kan være skadende for både terapien men også for patienterne. Derfor håber Barton, at der i fremtiden vil ske en forening af CBT-feltet, så folk kan mødes og diskutere tilgange, resultater og målsætninger. Da man skal koncentrere sig om at udvikle den bedste terapi for patienterne frem for at have den bedste gren af psykologien.

Hvis du skulle give os i Wattar Gruppen et råd om, hvordan vi kan levere den mest effektive psykoterapeutiske behandling for vores klienter, hvad ville det så være?

Efter grundig eftertanke kommer Barton med et råd, som han vil give videre; udvikling. Det bærende element i kognitiv terapi er, ifølge Barton, at udvikle sig på baggrund af sine erfaringer. Det er vigtigt, at man hele tiden stræber efter at lære mere, da man derved kan udvikle sig yderligere.

Barton mener, at kognitiv terapi fungerer på den måde, at man igennem de oplevelser, som man har i terapien, skaber udvikling. Dette sker igennem påmindelser om oplevelser, som folk har glemt eller tillæring af nye vaner. Det er igennem disse oplevelser, at der skabes udvikling.

Det skaber en sund organisation, hvis man er åben, og skaber et miljø, hvor der er plads til at udvikle sig. Barton mener, at de sundeste organisationer er dem, der har et klart mål, men samtidige formår at være åbne overfor nye muligheder. ”Det er vigtigt at have en åben tilgang til det hele, da man derigennem kan udvikle sig.”, slutter Barton.

Af Valdemar Stengaard Hansen