At screene med kognitive briller

Hvorfor valgte du at tage den 4-årige uddannelse til kognitiv psykoterapeut hos Wattar gruppen?

Grunden til at jeg valgte Wattar Gruppen var, at den havde positive anmeldelser på nettet, og jeg fik den opfattelse, at det var et seriøst, anerkendt og professionelt foretagende.Wattar Gruppen

Jeg valgte uddannelsen for at blive bedre fagligt til at screene og spotte de forskellige processer set med kognitive briller, og derigennem blive bedre til at behandle mine klienter efter den kognitive model.

Hvad var dine forventninger til uddannelsen?

Mine forventninger var, at jeg ville lære konkrete kognitive teknikker til at behandle og hjælpe klienterne til en anerkendelse af deres situation og guide dem til at få en indsigt, så de bliver i stand til at foretage nogle andre valg.

Selve uddannelsen

Hvordan har dine oplevelser med uddannelsen været?

Overordnet har jeg været rigtig godt tilfreds. Jeg har lært rigtig meget og er blevet klædt godt på som terapeut.

Omkring det teoretiske har min oplevelse været, at der har været et meget højt fagligt niveau, både med interne og eksterne undervisere, som har været utrolig inspirerende.

Supervision og selvrefleksion var til rigtig god hjælp og støtte

De praktiske øvelser gav en god forankring af de lærte teknikker sammenholdt med teorien. Her synes jeg, at supervisionen og selvrefleksionen var til rigtig god hjælp og støtte. Og det gav den nødvendige støtte og vejledning i forhold til udviklingen som terapeut.

Hvad har været det bedste ved at tage uddannelsen?

Værktøjerne i de kognitive metoder har været meget brugbare i mit daglige arbejde.
Jeg er gennem denne uddannelse blevet en bedre terapeut og sparringspartner for både mine kollegaer og samarbejdspartnere.

Hvordan synes du at undervisningen var/er?

Højt fagligt niveau, hvor teori og praksis er gået fint hånd i hånd. Vekselvirkningen har været tilpas forskellig, hvor underviserne har finpudset og evalueret undervejs, og hvor de har brugt vores feedback til at tilrettelægge undervisningen.

Hvordan bruger du uddannelsen i dag? Personligt, jobmæssigt etc.

Jeg bruger uddannelsen hver dag som terapeut for Ballerup Rusmiddelcenter med både klienter, samarbejdspartnere og kollegaer.

Ballerup Rusmiddelcenter bruger den kognitive metode, da denne er evidensbaseret og yderst effektiv til behandling af misbrugere.

Vil du anbefale uddannelsen til andre? Hvorfor?

Ja, jeg har allerede anbefalet uddannelsen til andre, da uddannelsen er meget relevant og brugbar til klienter med misbrug og andre psykiske lidelser.

Henrik Skovsen, Ballerup Rusmiddelcenter

Artiklen er oprindeligt publiceret på webportalen finduddannelse.dk.