Et ressourceforløb – set fra to perspektiver

For 4,5 år siden kom Jane ud for en ulykke: Hun faldt på en uheldig måde og ødelagde sit venstre knæ og fik derudover en nerve i klemme. Siden da har hun været besværet i sin gang, ligesom hun skal undgå tunge løft og uhensigtsmæssige vred. Ulykken betød samtidig, at Jane blev opsagt på det job, hun havde haft i 13 år i et flyselskab – et job, hvor hun gjorde rent i flyene.

”Da jeg havde gået hjemme i et års tid, uden at kunne sige hvornår jeg kunne komme tilbage, blev de nødt til at opsige mig. Det kan jeg jo godt forstå, selvom jeg blev rigtig ked af det. Det var mit drømmejob at være derinde,” fortæller Jane.

Mentor i et ressourceforløb

Janes tilstand gjorde, at hun for lidt over et år siden fik bevilget et ressourceforløb af sin kommune. Som et led i dette forløb, der strækker sig indtil februar 2018, har Jane fået tildelt en mentor hos Wattar Gruppen – en mentor, der bl.a. har haft ansvaret for at få Jane i jobtræning, således at hun på sigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Janes mentor kontaktede i denne forbindelse restauranten Sebastopols køkkenchef, Morten, og spurgte, om han var interesseret i at have Jane i praktik i tre måneder – fra den 17. oktober 2016 til den 17. januar 2017. Janes arbejdsområder skulle først og fremmest være rengøring, opvask og hjælp med klargøring af råvarer i forbindelse med madlavningen. Morten svarede, at de gerne ville samarbejde med Jane.

”Jeg sagde ja til det, fordi jeg havde en fornemmelse af, at Jane havde brug for det. Og den tanke kan jeg egentlig godt lide: at man kan gøre noget for andre og hjælpe Jane på vej, hvis det er det, hun har brug for. Samtidig får vi to ekstra hænder, betalt af kommunen, så det er jo en fordel for begge parter,” fortæller Morten.

Et par dage efter Morten havde talt sammen med Janes mentor og aftalt, at Jane kunne starte i Sebastopol, holdt Jane, mentoren og Morten et møde.

”Der fortalte jeg, hvad det var for nogle ting, som jeg forestillede mig, hun kunne gøre ude hos os, og det var hun heldigvis super frisk på. For hun havde jo bare lyst til at komme ud at lave noget. Hun var lidt fanget i det der system, kunne jeg forstå, hvor hun sad derhjemme og trængte til at komme ud – og det ville vi da super gerne hjælpe med.”

Både Jane og Morten har glæde af forløbet

Et af formålene med Janes ressourceforløb og jobtræning er at få afklaret, hvor mange timer om ugen Jane er i stand til at arbejde. De første par uger var aftalen, at Jane skulle arbejde tre dage om ugen à tre timer. Herefter er Jane gået op i tid, således at hun nu arbejder fire dage om ugen à fire timer.

Målet er, at Jane efter jobtræningsperioden kan varetage et fleksjob på 20-22 timer om ugen. Med andre ord er en forøgelse fra 9 til 16 timer om ugen i løbet af de første to uger i både Mortens og Janes øjne en katalysator for, at Jane med tiden nok skal nå op på de 20-22 timer om ugen.

Hvis Jane imidlertid skulle få smerter i knæet som følge af for meget arbejde, har hun aftalt med Morten, at hun igen kan gå ned i tid. Dette ser dog ikke ud til at være aktuelt: ”Jeg får ikke mere ondt af at være derinde, og hvis der nu er tunge genstande, der skal løftes, så er mine kolleger rigtig flinke til at tage det. De er rigtig gode til at spørge, om det er okay for mig, og hvordan det går,” fortæller Jane.

I det hele taget føler Jane allerede på nuværende tidspunkt, at forløbet har været meget givende for hende. ”Jeg har fået det ud af forløbet, at jeg kan mærke på benet, at denne her jobtype godt vil være noget, jeg kan klare på længere sigt. Og jeg har også fundet ud af, at det er det her, jeg skal. Altså arbejde inden for sådan noget her. Det var jeg ikke klar over, før forløbet startede.”

Ikke kun Jane føler, hun har fået noget ud af forløbet. Også Morten sætter stor pris på at have Jane ansat: ”Jane er mødestabil og super fleksibel. Alt det, hun laver, er en kæmpe hjælp for os, og så er hun bestemt ikke arbejdssky, men byder også selv ind.”

Han tilføjer: ”Hun er gået super hurtigt ind i teamet og er vildt behagelig og sjov, og det virker, som om hun har super meget livserfaring og mange sjove historier, og det er noget, der gør, at arbejdsmoralen bliver hævet. For vi er her i mange timer ad gangen, når vi arbejder, og så er det bare vigtigt, at man har nogle mennesker omkring sig, som man svinger godt med og kan sammen med – og det bidrager Jane i høj grad med.”

Elitesmiley

Som et eksempel på Janes betydning for arbejdspladsen fremhæver Morten én særlig episode, nemlig da der var kontrolbesøg fra fødevarestyrelsen – et besøg, der resulterede i, at Sebastopol fik tildelt en elitesmiley.

Dagen før kontrolpersonen kom forbi, havde Jane været nede i kælderen og sætte det hele i system. Hun havde bl.a. rengjort og ordnet en stor rullevogn bestående af mange hylder med krydderurter i – en rullevogn, som lynhurtigt bliver meget rodet at se på. Hun havde bl.a. sorteret hylderne ved at sætte små mærkater med krydderurternes navne på dem.

”Da kontrolpersonen så det, sagde han: ’Den ser godt nok godt ud, den vogn der.’ Og det er ikke fordi, vi ville have fået nogen anmærkninger for det, men han lagde bare mærke til det og sagde, at han aldrig havde set det så pænt nede hos os”, fortæller Morten og tilføjer: ”Så Jane har helt sikkert en andel i, at vi fik den elitesmiley.”

Skrevet af Benjamin Jul Olsen