Fra Armenien til Wattar Gruppen – et eksempel på resiliens

I august måned i år ansatte Wattar Gruppen Meri Jensen som psykolog. Meri Jensen har for nylig færdiggjort sin uddannelse som psykolog, med et speciale om resiliens hos immigranter. Men vejen dertil har ikke været helt almindelig.

Meri Jensen - Psykolog

Meri Jensen fulgte kærligheden og sin nuværende mand og flyttede fra Armenien til Danmark som 19-årig. Det er omkring 10 år siden nu. Nu er Meri gift og nyudannet psykolog med fast arbejde hos Wattar Gruppen. For at nå dertil er der sket meget.

Før Meri tog til Danmark studerede hun økonomi og nåede at læse halvandet år. Men da hun kom til Danmark skulle hun først lære det danske sprog, før hun kunne læse videre. Det tog 3 år at gennemføre. Efter dette arbejdede Meri halvandet år som pædagogmedhjælper, og i den periode fandt hun ud af, at det hun havde studeret i Armenien ikke kunne overføres til det danske uddannelsessystem. Hun skulle altså starte helt forfra.

Meri startede på HF og fik her revurderet sine studiedrømme. I stedet for økonomi ville hun nu læse psykologi på Københavns Universitet. Studiet mundede denne sommer ud i et speciale om resiliens hos immigranter. Et speciale med rødder i Meris egen immigration og oplevelser ved at skulle integreres i et nyt og anderledes samfund.

Hvad er resiliens?

”Resiliens, det er ens evne til at tilpasse sig på trods af udfordringer” siger Meri, men ”resiliens er et meget stort og omfattende begreb, og der er meget uenighed omkring hvad det egentlig betyder. Så det er meget vigtigt, når man så beslutter sig for at arbejde med resiliens, at man vælger præcis hvordan man forstår resiliens” fortæller hun. Nogle mener at resiliens er nogle særlige egenskaber man er født med, og andre, at der er tale om ”ordinary magic” (Masten, 2014) som man kan tilegne sig og ikke er så ualmindeligt endda.

Helt basalt og på tværs af de forskellige definitioner, siger Meri, skal der mindst være to forhold til stede før man kan tale om resiliens. For det første skal der være bevis for positiv tilpasning, og for det andet skal personen have gennemgået risici og modgang som truer denne positive tilpasning.

Da Meri, som en del af hendes uddannelse som psykolog skrev speciale, brugt følgende definition på resiliens, som er meget specificeret i forhold til resiliens hos immigranter: ”en psykologisk og sociokulturel tilpasning, udviklet som resultat af vedvarende forsøg på at cope med adskillige og ofte kroniske immigrationsrelaterede udfordringer og stressorer.” Dvs. resiliens forstås ikke som et sæt træk eksisterende i individet, men som en tilpasningsproces, som ender med et resilient resultat.

Hvad kan specialet bruges til?

I sit speciale lægger Meri vægt på at resiliens kan kombineres med kognitiv adfærdsterapi, fx nævner hun Strengths-Based Cognitive-Behavioural  Therapy  (Padesky  &  Mooney,  2012),  som  er  en firetrinsmodel til at udvikle resiliens ved brug af kognitive adfærdsteraputiske metoder. Meri har i sit speciale skabt ROR, Resiliens Organisations Ramme. ”Det lyder kompliceret, men egentlig betyder det bare, at jeg har kigget på resiliens fra forskellige vinkler, og så har jeg sammensat de mange faktorer som hænger sammen med resiliensudvikling i en organisationsramme”, forklarer Meri. 

Denne ramme, med al den information, mener Meri, at man vil kunne bruge i terapisammenhænge. ROR skal kunne bruges som guide for terapeuten til at kunne forstå klientens migrationsoplevelse. Derudover er det også muligt at bruge ROR som en vidensbasis, hvor terapeuten kan finde empiri og teoretisk viden om resiliensudvikling hos immigranter og med den viden identificere områder hvor styrke-baseret kognitiv adfærdsterapi kan bruges som et redskab til at udvikle resiliens.

Meri afrunder samtalen med følgende konklusion på specialet: ”Eftersom resiliens ses som en tilpasningsproces, så er meningen med opgaven at finde frem til, hvordan vi kan bruge nogle terapeutiske teknikker til at støtte individet i processen”.

Ordinary magic

Om sin egen immigration og udvikling af resiliens, tror Meri, at hendes coping bunder i en ”overlevelses”-styrke, som ligger i den armenske kulturarv. En styrke, der gør, at det armenske folk (heriblandt Meri) er meget dygtige til at cope med modstand og gode til at integrere sig i nye sammenhænge. I det hele taget er Meri meget ydmyg omkring sin egen historie, selvom andre ofte roser hende for det, hun har opnået. Til det siger Meri blot: ”Det har jo bare været min hverdag, mit liv”. Måske er det ordinary magic?

Skrevet af Lea Sefeld