Livet med en mentor

Flere og flere kommuner og jobcentre begynder at bruge mentorstøtte i deres arbejde med borgere, men hvordan oplever borgerne denne støtte? Jesper Bergholdt Nørgaard vil her fortælle om sit forløb med en mentor, og hvad han kan bruge denne støtte til.

Jesper har gennem de sidste tre måneder været i et mentorforløb, hvor han mødtes med sin mentor tre timer om ugen. ”Jeg startede i et mentorforløb, fordi jeg har været igennem en del ting og er nu nået til et tidspunkt, hvor jeg har brug for støtte og opbakning i forhold til arbejde. Jeg havde hørt om andre, som havde haft stor gavn af en mentor, og derfor tænkte jeg, at det kunne være en mulighed for mig i mit videre forløb og udvikling,” fortæller Jesper.

Jesper er bipolar, hvilket medfører periodiske svingninger i stemningslejet, der både kan indeholde depressive og maniske perioder. Dette sætter specielle krav både til en arbejdsplads og til Jesper selv, som skal få en hverdag med arbejde til at fungere og hænge sammen.

”Lige nu har jeg min familie, mine børn og mit hjem at koncentrere mig om, men jeg vil også gerne have et job til at passe ind i det. Men der sker noget i mig så snart jeg kommer ud af mine daglige rutiner, og det er det, jeg skal arbejde med,” uddyber Jesper.

Jesper oplever, at et møde med mange nye indtryk dræner ham. Han har skullet indse at nye mennesker, ny oplæring og mange timer også kan være en stressfaktor, som kræver mentalt overskud og tapper energien. Dermed kræver det, at han finder sin egen balance i det, og får formidlet til arbejdspladsen, hvad han kan holde til.

”Det er vigtigt for mig, at min mentor kan hjælpe mig med at få sagt tingene på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt. Der er nogle barrierer som en arbejdsplads skal tage højde for, i forhold til mig, og det skal formidles på en rigtig måde,” fortæller Jesper, som gerne vil være en del af arbejdsmarkedet, men har brug for at finde sin egen retning.

Udviklingen kommer fra menteen selv

For Jesper har det været vigtigt at have en sparringspartner, der har vist accept og forståelse for hans sygdom, og har lært hans fortid at kende. Jesper fandt det svært i starten at få en fremmed person så tæt ind på livet, men da mentoren og Jesper først fandt den rette kemi har forløbet, ifølge Jesper selv, været meget gavnligt.

”Jeg er ved at få repareret en masse ting fra min fortid, og det er det min mentor prøver at tage hånd om ved at lytte og komme med gode råd. Vi prøver at finde ud af, hvor det er svært for mig, og hvor jeg kan være med. Så vi sammen finder ud af, hvor jeg kan bevæge mig hen, og hvad jeg kan,” uddyber Jesper.

Jesper bruger sin mentorstøtte til at få brudt med nogle tankemønstre, der kan være hæmmende for hans udvikling. ”Det er givende for mig, at hun er der, og at hun lytter. Uden min mentor ville jeg selv skulle gå og kæmpe med de her ting, og så ville det måske gå galt,” fortæller Jesper.

”Min mentor er der for mig, og hun brænder for det. Jeg vil ikke have at folk pakker mig ind i vat, og det synes jeg heller ikke min mentor gør. Hun er god til at stoppe mig, når det begynder at gå for stærkt og jeg bare vil fremad. Hun får mig til at fokusere på det, der sker i nuet og hvad det kan føre til. Det er rart at have hende på min side og som en støtte, men jeg har stadig brug for, at det er mig, der styrer det og ikke nogle andre, ” fortæller Jesper.

Jesper har aldrig følt sig presset eller tvunget til noget i sit mentorforløb, hvilket han mener, er en vigtig faktor. Han har brug for at hans udvikling kommer fra ham selv og i hans eget tempo.

”Min mentor lytter til mig og så kommer hun med nogle gode ting, som jeg kan tage med hjem og fundere over. Det er rart så jeg ikke går og brænder inde med noget. Jeg har en at dele det med og kan derfor komme videre. Jeg oplever en tro på mig, og at tingene godt kan lade sig gøre.” Fortæller Jesper, der tror på, at mentorforløbet kan hjælpe ham videre.