Mere håb i terapien

At skabe, udvikle og bibeholde håb er en vigtig ingrediens i psykoterapien. Håb er et afgørende element for at klienten kan skabe tro på en lys fremtid, men det kan også fungere som en ’buffer’ mod psykiske vanskeligheder. Vi giver dig inspiration til, hvordan håbet kan øges i det kognitive terapeutiske arbejde og hermed være med til at skabe en positiv forandring for klienten.

Håbet er et vigtigt element i det terapeutiske arbejde og gør at mennesker får troen på, at deres problemer kan løses og at deres fremtid kan og vil blive bedre. Cand. psych Nina Maria Lyngbak fra Wattar Gruppen har for nyligt afleveret sit speciale om håb i terapien, hvor hun fortæller om mulighederne for at øge håbet i den kognitive terapeutiske behandling, når dette er fraværende eller mangelfuldt.

”I mit arbejde som psykologpraktikant arbejdede jeg med personer, hvor håbet virkede forsvindende lille eller helt væk. Det motiverede mig til at undersøge, hvordan man som terapeut kan arbejde med håbsfokuserede strategier i den kognitive terapi og skabe en positiv ændring.” siger Nina Maria Lyngbak.

Håbs indflydelse på vores velbefindende


Håb i terapien er vigtigt for, at klienten kan opleve forandring og øget velbefindende. C. R. Snyders anerkendte håbsteori viser, at håb kan forudsige positive præstationer indenfor mentalt helbred, men også få en beskyttende rolle ved at fungere som en slags buffer imod psykiske lidelser, bl.a. depression og negative virkninger af stress. En klient vil bedre kunne finde mening med de problemer, den smerte eller den sorg vedkommende møder, hvis der er håb om at det slutter. Hvad der kan ses som meningsløshed i nuet, kan få en mening i fremtiden via håbet

For at give håb, må man have håb


For at skabe og styrke den håbefulde tænkning hos din klient i kognitiv behandling, er det afgørende, at du som terapeut besidder håb for at kunne hjælpe din klient. Terapeutens håb er relevant i forhold til klientens håb, da der er mulighed for, at det kan have en afsmittende effekt, overføres eller flyttes til klienten eller fremstå som en inspiration for klientens tilegnelse af håbefulde tanker.

”Som terapeut er det en særlig vigtig opgave at have håb for klienten og finde en realistisk vej ud af den tilsyneladende håbløse situation og kommunikere, at man tror på, at der er en løsning og at tingene kan blive bedre.” forklarer Nina Maria Lyngbak.

De håbefulde tanker skabes og styrkes på den måde hos klienten igennem en tæt alliance og samarbejde med terapeuten. En vigtig kompetence som terapeuten bør besidde, er derfor at kunne give næring til at håbet kan spire hos såvel sig selv som sin klient.

Tre metoder til håb i terapien


Der er forskellige metoder til, hvordan du som terapeut kan anvende håb i terapien og skabe de håbefulde tanker hos din klient indenfor den kognitive terapis kontekst. Nina Maria Lyngbak har opstillet 3 metoder, som kan være til inspiration til dit fremtidige arbejde:

  1. Sæt fokus på retorikken omkring håb i terapien

    Gør brug af en eksplicit tilgang til håbet i din terapi. Lav skalaer for håb, hvor du ved en sessionsstart spørger, hvor meget håb klienten har på en skala fra 1 – 10. Opfordrer din klient til at sætte ord på det, som han/hun håber på. Tanken om at opfordre klienterne til at diskutere håbefulde handlinger baserer sig på den præmis, at klienter ofte vil have det bedre med dem selv og deres omgivelser, når de optræder på en måde, som de selv vurderer håbefuld. En eksplicit anvendelse af håb i terapien kan også tage form af en formulering af klientens vanskeligheder, der udgør en trussel for håb.

  2. Videregiv eller fordre håb for din klient ved at videreformidle meningsgivende håbefulde fortællinger

    Historien skal være noget klienten kan relatere sig til, hvilket du kan øge chancerne for, ved at sørge for, at der er tilstrækkeligt med indhold, som klienten kan identificere sig med. Såfremt fortællingen giver mening for klienten, kan den fungere som et udgangspunkt for ham eller hende og være med til at stimulere håbet. I sådan en tænkning er det vigtig at lægge vægt på klientens coping og kompetencer.

  3. Del din professionelle viden om håbet og undervis klienten om begrebet

    Dette er i lighed med den kognitive terapis begreber psykoedukation og kognitiv omstrukturering, hvor man arbejder på at klienten skal få indsigt i og blive ekspert på egne problemer eller lidelser. Ved at undervise sin klient om håb er målet, at han/hun med den viden skal blive i stand til at omformulere de vanskeligheder, der udgør en trussel for håbet. I denne sammenhæng kan terapeuten lære klienten, hvordan han/hun skal gå imod eller afværge de kerneoverbevisninger som hindrer håbet om forandring for klienten. Disse kan være overbevisninger som ”kun dårlige ting venter mig”, ”lige meget hvad jeg gør, vil tingene aldrig blive bedre” eller ”fremtiden er fyldt med vedvarende skuffelser” og vil kunne stå i vejen for en håbefuld rettethed.

Forslag til videre læsning


Cheavens, J. S., Feldman, D. B., Woodward J. T., Snyder, C. R. (2006). Hope in cognitive psychotherapies: On working with client strengths. Journal of Cognitive Psychotherapy, 20 (s. 135-145)

Flesaker, K., & Larsen, D. (2010). To offer hope you must have hope. Qualitative Social Work, 11(1), (s. 61-79).

Larsen, D. & Stege, R. (2010) ‘Hope-Focused Practices During Early Psychotherapy

Sessions: Part II: Explicit Approaches’, Journal of Psychotherapy Integration 20(3): (s. 293-311)

Snyder, C. R. (2000). Handbook of Hope: Theory, Measures and Applications. Academic Press