Positiv Psykologi

Wattar Gruppens vej mod positiv psykologi

Spørgsmålet om, hvordan man lever lykkeligt har igennem årtusinder optaget mennesket og været udgangspunkt for mange filosofiske retninger. Det er samtidig også et spørgsmål, som hver enkelt person må tage stilling til. Vi kan nemlig selv være med til at bestemme, hvordan vi ønsker at leve, og om vi vil opnå større tilfredshed i livet.

Sådan beskriver vi positiv psykologi på vores hjemmeside, og netop denne tankegang om, at enhver person selv kan være med til at vælge, hvordan man ønsker at leve og opnå større tilfredshed i livet er, hvad vi ønsker at videreformidle til vores klienter og studerende.

Positiv psykologi er en forholdsvis ny videnskab, som Wattar Gruppen hurtigt fik en stor interesse for og kunne se dens muligheder i behandlingssituationer og udvikling af den enkelte person.

Baggrunden for positiv psykologi

Traditionelt har psykologien haft til formål at afhjælpe lidelser og til at opnå følelsesmæssig og mental ligevægt. Den positive psykologi går skridtet videre. Den beskæftiger sig med, hvordan vi generelt bliver mere tilfredse med vores liv og bliver lykkelige. Positiv psykologi bygger på mange års forskning i, hvorfor nogle mennesker er gladere for tilværelsen end andre. På baggrund af denne forskning har man fundet nogle fællesnævnere for, hvad der gør et menneske lykkeligt og udarbejdet en række retningslinjer for, hvordan man kan arbejde hen imod at opnå det gode liv.

En lang række forskere banede vejen for Wattar Gruppen

For at få hele forståelsen for Wattar Gruppens interesse for positiv psykologi skal vi se på landet Bhutan, og hvordan de for mange år siden begyndte at måle befolkningens lykke og livskvalitet. Til det allerede eksisterende begreb bruttonationalproduktet (BNP) tilføjede Bhutan en ny måde at måle sit land på, som ikke kun havde fokus på landets velfærd, vilkår og økonomi, men også behandlede lykke som en kollektiv størrelse. Dette har betydet, at Bhutan nu måler befolkningens livskvalitet ud fra ’Gross National Happiness’ (GNH).

Dette ændrede fokus vakte i sin tid, Wattar Gruppens direktør, Ulla Wattars interesse, da hun fandt det spændende, at et samfunds ledere nu fokuserede på lykke, og om dets borgere har det godt. Vi har talt med Ulla Wattar om denne interesse, der var det første skridt på vejen mod Wattar Gruppens brug af positiv psykologi i det daglige arbejde.

I 1995 begyndte Martin Seligman at forske i begreberne lykke, mental robusthed og livskvalitet, hvilket efter kort tid førte til positiv psykologi, som blandt andet blev en del af undervisningen på Harvard University Undergraduate School. Her underviste Tal Ben-Shahar i 2006 de studerende i positiv psykologi, hvor studerende fra hele verden kunne se, lytte og være medstuderende på samme tid, hvilket Ulla Wattar tog del i.

Vi sad klistrede til optagelserne, der var fuldt tilgængelige på internettet. Det var ikke blot et nyt emne vi mødte, men også en ny måde at undervise på. Forelæsningerne startede måske med et stykke jazzmusik, fordi de studerende skulle have en god oplevelse. Vi kunne se forelæsninger fra Harvard og være en del af den nyeste udvikling. Det var spændende.

Vi ville lære mere, om denne retning inden for psykologien og den kognitive terapi, og havde en fornemmelse for, at den ville udvide vores horisont til vore klienters og studerendes bedste. Vi skulle nu inkorporere klienternes styrker, kreativitet og kompetencer. Det var tilladt og ønskværdigt at tale om tilfredshed, glæde og begejstring. Dette førte til et kæmpe indsamlingsprojekt af viden inden for positiv psykologi, og vi søgte denne viden alle steder fra.

Vi fik anbefalet Ilona Bonniwell, som havde skrevet ’Positive Psychology in a nutshell: a balanced introduction to the science of optimal functioning’ fra 2008, og inviterede hende straks til København. Det var to meget inspirerende dage, hvor jeg specielt husker hendes reference til en undersøgelse, hvor 180 nonners livslængde blev sammenholdt med deres positive vendinger i deres dagbogsskildring og mængden af positive følelser i deres indvielsestale. Her viste det sig, at 90 procent af nonnerne i den mest positive gruppe blev 85 år eller mere, hvorimod dette tal kun var 34 procent for den gruppe, der var mindst positive.

Vi hørte også om Mihaly Czikszentmihalyi, som udviklede og udforskede begrebet ’flow’, der er en tilstand af selvforglemmende opslugthed af en aktivitet. Oplevelsen er ofte forbundet med at glemme tid og sted samt en følelse af mening, tilfredshed og styrke. Dette begreb blev en del af den viden, vi ønskede at anvende i undervisningen og klientarbejdet.

Vi vidste at denne nye viden om positiv psykologi ville berige vores arbejde hos Wattar Gruppen, hvilket fik os til at invitere Hans Henrik Knoop, som er forsker i positiv psykologi og har udgivet utallige bøger om emnet. Hans Henrik Knoop underviste os og fik os til at forstå, hvordan vi kunne anvende denne nye videnskab i vores daglige arbejde.

Efter alt den viden vi havde fået fra Tal Ben-Shahar, Ilona Bonniwell og Hans Henrik Knoop blev den positive psykologi en integreret del af vores faglige viden og færdigheder, samt suppleret med flittig læst litteratur – især Martin Seligmanns bøger.

Vi underviser nu i positiv psykologi og inddrager mange af dens erfaringer, viden og færdigheder i vores arbejde, undervisning, coaching, terapi og mentorering.

Vi garanterer ikke at forøge vore klienters og de studerendes livsglæde, men vi garanterer, at vi er blevet mere fleksible i vores tankegang og anvendelsen af kognitiv terapi idet vi med Seligmans ord undersøger, hvordan vi og andre trives, hvordan vi opnår tilfredshed og engagement, hvordan vi skaber positive egenskaber, hvordan livet kan blive mest værd at leve, og ikke blot bruger terapien til at forsøge at reparere det, der er gået itu, men også at styrke det, der er bedst.                                                                                      

Ulla Wattar, direktør, aut. Psykolog
Specialist i psykoterapi og supervision

 

VIA-testen

Mette Albertsen er en af Wattar Gruppens psykologer, som var med fra starten af, hvor psykologcenteret fandt interesse for positiv psykologi.

For mig er det mest interessante ved positiv psykologi budskabet om, hvor vigtigt det er at leve autentisk i sit liv dvs. et liv, hvor det enkelte menneske udfolder og arbejder for at udfylde sine karakterstyrker inden for de sfærer, som indgår i den pågældendes tilværelse: arbejdsliv, familieliv, fritidsliv.  At udfolde sine styrker, og især udfylde de styrker, som det enkelte menneske oplever særligt ejerskab og autenticitet ved, er et afgørende skridt i forhold til at skabe lykke og psykologisk rigdom.

Psykologen Martin Seligman, grundlæggeren af den positive psykologi, har udviklet en test: Values in Action (VIA-testen), der kan beskrives som et klassifikations- og målesystem for menneskers styrker og karaktertræk. Denne test er en del af den positive psykologis fundament. Martin Seligman har med sit forskerteam gennemgået mere end 200 kulturelle og værdiladede skrifter, hvor de har gennemlæst alt fra Bibelen, Koranen, livsfilosofiske Østlige skrifter til Harry Potter bøgerne. Han har fundet frem til 24 styrker, som går igen verden over på tværs af kultur og religion. 24 styrker, som må betegnes som universelle og som igen kan inddeles i 6 dyder: Visdom/viden, mod, kærlighed/medmenneskelighed, retfærdighed, selvbeherskelse samt åndelighed/transcendens. Eksempelvis kan dyden ’selvbeherskelse’ beskrives som at kunne vente på muligheder for at tilfredsstille behov uden at skade andre og de 3 styrker: selvkontrol, omtanke/ konduite/forsigtighed og ydmyghed/ beskedenhed.

Styrker er ikke det samme som talent. Et talent er medfødt kommer mere automatisk til udtryk, mens dyder skal læres og udvikles bevidst og viljemæssigt. Alle mennesker besidder de 24 styrker i forskellig udstrækning. Ifølge forskerne er en god karakter en personlighed, hvor alle 6 dyder kommer til udtryk, men ”den gode karakter” er nu ikke det, som den positive psykologi beskæftiger sig allermest med.

Den positive psykologi beskæftiger sig særligt med, hvordan det kan skabe lykke i din tilværelse at udfylde dine styrker og søge de 6 dyder.  Den positive psykologi taler om, at vi hver især har vores egne 5 signaturstyrker – dvs. styrker som vi i særlig grad oplever ”er vores” et udtryk for ” den vi er ”og” det vi værdsætter” og hvor det at udfolde styrkerne – uanset resultat – har værdi i sig selv. Den positive Dine signatur-styrker er de 5 styrker, som du oplever, er karakteristiske for og særligt værdifulde for dig at udfolde, som giver velvære forankret i autenticitet og som – i udfoldet stand – er et vigtigt skridt på lykkens vej.

Som mennesker kan vi definere, hvilke styrker, der er specifikke for os, blandt andet ved hjælp af VIA testen, og vi kan bevidst beslutte at udvikle og anvende dem i forbindelse med problemløsning og på vigtige livsområder. Når vi gør det, vil selve processen kunne opleves med engagement, glæde og mening. Det er en menneskelig belønning at udfolde sig selv som ”den man er”.

Som psykolog arbejder jeg med kliniske problemstillinger. Jeg har samtaler med mennesker, som opnår bedre livskvalitet ved at udfolde deres signaturstyrker, og jeg har samtale med mennesker, som er hindret heri eksempelvis på grund af depression og angst. Det er en stor glæde, når de løser op for deres lidelser, kommer på plads med dem selv – tør udfolde deres styrker – og derigennem øge deres livsduelighed.

Mette Albertsen, aut. Psykolog
Specialist i psykoterapi og supervision

 

Wattar Gruppen anvender i dag positiv psykologi i undervisningen, på kurserne og i behandling af klienter. Positiv psykologi bliver brugt som et redskab til at komme i gang med at forbedre sit liv. Det handler også om at reflektere over, hvad det gode liv består i for den enkelte, samt at lære at tænke positivt, at styrke selvværdet og at skabe mere glæde i den enkeltes liv.