Den 13.-14. marts 2017 havde Wattar Gruppen besøg af den britiske psykolog Nick Grey som gæsteunderviser på Wattar Gruppens 2-årige specialistuddannelse i kognitiv terapi. Grey er specialiseret inden for PTSD, posttraumatisk stress syndrom – en psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser. Tilstanden har store konsekvenser for den udsatte.
PTSD påvirker evnen til at udføre de mest basale opgaver i hverdagen og forårsager reaktioner i den udsattes krop og sind – meget ofte reaktioner som om vedkommende stadig befinder sig i centrum af den traumatiske hændelse.
Nick Grey er en af de toneangivende personer indenfor PTSD, derfor stillede vi ham et par spørgsmål om hans arbejde med PTSD og om hans syn på det at arbejde med PTSD inden for kognitiv adfærdsterapi.
1) Hvilke tendenser tror du vil dominere PTSD fem år fra nu?
Ifølge Nick Grey er behandlingen af PTSD ved at gennemgå en udvikling, hvor der kommer større og større fokus på at simplificere behandlingen af lidelsen med henblik på at kunne gennemføre billigere og hurtigere behandlinger. En fordel ved denne udvikling er, at evidensbaserede PTSD-behandlinger kan nå ud til flere lande, herunder udviklingslande, der hidtil ikke har haft samme økonomiske forudsætninger som I-lande for at facilitere behandlingsforløb for personer ramt af PTSD.
Grey understreger, at denne udvikling især er mulig i kraft af den teknologisering, der finder sted på området. Han forventer således, at vi i de kommen år vil se markedet vokse markant for apps til smartphones og tablets, der kan supplerer behandling af PTSD.
Disse apps vil først og fremmest komme til at bidrage til forebyggelse af lidelsen: I forbindelse med større traumatiske hændelser er det meningen, at appsene skal tages i brug umiddelbart efter hændelsen, således at færre personer vil udvikle PTSD til at starte med.
Appsene vil fx kunne guide brugeren på følgende måde: ”Hvis du har været ude for en traumatisk hændelse, så download denne app. Appen vil give dig masser af vigtig information. Du kan bruge den til at indskrive dine symptomer. Den vil sørge for at guide dig i en rigtig retning”.
2) Hvorfor har du valgt at specialisere dig i PTSD?
At Grey i sin tid begyndte at specialisere sig i PTSD, er i virkeligheden en tilfældighed. Han hørte om en såkaldt traumeservice, som han syntes lød interessant, og som han senere begyndte at arbejde for.
Denne interesse skyldtes bl.a., at ”there is a political element around PTSD”, som Nick Grey formulerer det. Han er nemlig fascineret af det faktum, at præsentationen af diagnosen PTSD er et resultat af aktivisters arbejde efter Vietnam-krigen og på denne måde repræsenterer en særlig politisk og historisk epoke.
At Grey har holdt fast i at arbejde med PTSD-klienter gennem sin karriere, er imidlertid ikke en tilfældighed. Han drives af altid at opleve, at han gør en forskel. Han drives af at se, at de folk eller grupper, han arbejder med, ændrer sig og får det bedre.
Grey har haft mange erfaringer med, at mennesker med handlingslammende symptomer kan gøre store forandringer: ”Det er selvforstærkende. Mere vil have mere. Uanset hvor interessant noget er, når man læser om det eller beskæftiger sig med det på et teoretisk plan, vil interessen fade ud, hvis ikke man oplever, at det skaber en forandring i praksis. Det at gøre det i stedet for at læse om det, og det at opnå gode erfaringer med det, man laver, er grunden til, at jeg vedbliver med at beskæftige mig med PTSD,” fortæller Grey.
3) Hvis du skulle give os i Wattar Gruppen et råd om, hvordan vi kan levere den mest effektive psykoterapeutiske behandling for vores klienter, hvad ville det råd så være?
Greys råd er klart: Supervision og atter supervision er vejen til effektive psykoterapeutiske behandlinger: ”For ethvert træningsprogram er det ikke selve workshoppen eller lærings-setup’et, der er det mest afgørende, men derimod hvordan den fortløbende supervisionen er sat op. Hvordan den fungerer og hvorvidt folk har adgang til de rigtige supervisorer længe nok”, forklarer Grey.
For Nick Grey er det altså altafgørende, at psykologer får jævnlig supervision. Han understreger dog i samme håndevending, at det ligeledes er vigtigt, at supervisionen er møntet på psykologiske retninger, der er evidensbaserede. Kun på denne måde kan man sikre, at supervisionen har en reel værdi og bidrager til mere effektive behandlinger. Samtidig gør han det klart, at det er en forudsætning for al vellykket supervision, at supervisanden har de basale psykologfaglige redskaber i forvejen. Har psykologen ikke det, vil supervision ingen effekt have.
Skrevet af Benjamin Jul Olsen