Den 24. januar havde Wattar Gruppen besøg af den britiske psykolog Ross White som gæsteunderviser på Wattar Gruppens 2-årige specialistuddannelse i kognitiv terapi. White er specialiseret inden for Acceptance and Commitment Therapy, forkortet ACT – en behandlingsmetode inden for den 3. bølge af kognitiv adfærdsterapi.
En grundantagelse i ACT er, at lidelse er en normal og uundgåelig del af dét at være menneske. Det nytter derfor ikke noget at forsøge at bekæmpe denne lidelse, eftersom man derved blot risikerer, at den kommer til at fylde mere. Målet med ACT-terapi er derimod, at klienten lærer at rumme de svære ting i livet, da dette kan lindre vedkommendes symptomer og skabe øget livskvalitet.
Vi stillede Ross White et par spørgsmål vedrørende hans syn på ACT og på den udvikling, behandlingsmetoden i disse år er ved at gennemgå.
1) Hvilke tendenser tror du vil dominere ACT fem år fra nu?
Ifølge Ross White vil udførelsen af ACT-terapi om fem år have et langt mere teknologisk islæt, end den har i dag. Teknologi, i form af forskellige apps til smartphones og tablets, vil overtage flere af de funktioner, en terapeut har, og således facilitere eller supplere et terapiforløb for personer, der har et behov for det.
Disse apps vil med andre ord komme til at indeholde forskellige funktioner, der fx kan hjælpe brugeren med at planlægge og gennemføre forskellige opgaver, indsamle data, følge egen udvikling, hvorved brugeren støttes i en tiltagende mestring af sin hverdag. Apps’ne har altså potentiale til at måle brugerens hverdagsliv og støtte personen i at gennemgå en positiv personlig udvikling.
At White forudser en sådan teknologisk udvikling inden for ACT-området, skyldes, at der på et globalt plan opstår en stadig større efterspørgsel på terapeuter, alt imens udbuddet af terapeuter såvel som folks økonomiske forudsætninger for at få psykologhjælp ikke vokser med samme hastighed.
White betragter således den potentielle teknologiske udvikling som værende positiv, for så vidt den kan bidrage til at dække et øget behov for psykologhjælp. Han mener imidlertid også, at der er en risiko forbundet med udviklingen. For ved at tage mennesket ud af terapien forsvinder den menneskelige interaktion mellem terapeut og klient, og herved kan den ægthed og empati, der er vigtige grundsten i relationen mellem behandler og klient, forsvinde.
Med andre ord er den teknologisering, White forudser vil præge udførelsen af ACT-baseret terapi om 5 år, på én gang positiv og negativ: På den ene side kan teknologiseringen være med til at øge folks adgang til terapeutisk behandling, og på den anden side kan den medføre en forringelse af klientens udbytte af denne behandling.
2) Hvorfor har du valgt at specialisere dig i ACT?
Som terapeut har White specialiseret sig i at behandle klienter med følelsesmæssige vanskeligheder som følge af psykose. Disse klienter føler sig typisk fanget og ydmyget, både som følge af oplevelsen af psykose og som følge af behandlingen af denne psykose.
White betragter i denne sammenhæng ACT som en effektiv tilgang til behandling af denne problematik, fordi behandlingsmetoden ikke fokuserer på patologisering (dét at gøre et menneskeligt problem til en sygdom), men på velvære hos det enkelte individ.
I stedet for at motivere sine klienter til at forsøge at bekæmpe deres symptomer er White således interesseret i at hjælpe sine klienter med at få disse symptomer på afstand ved at acceptere dem og se dem, som dét, de er: blot tanker og følelser og ikke sandheder og fakta.
En måde, White hjælper sine klienter med at få deres symptomer på afstand på, er ved at motivere dem til at fokusere på de værdier, de har, dvs. på dét, de opfatter som vigtigt og meningsfuldt i tilværelsen. Jo mere klienterne fokuserer på og værdsætter disse positive aspekter af deres liv, desto mere kan de nemlig rumme de symptomer, som er med til at udfordre dem i hverdagen.
3) Hvis du skulle give os i Wattar Gruppen et råd om, hvordan vi kan levere den mest effektive psykoterapeutiske behandling for vores klienter, hvad ville det råd så være?
Ifølge White er det en almindelig opfattelse blandt terapeuter, at de skal mestre nogle bestemte teknikker for at kunne fikse de problemer, en klient har. Denne forståelse af terapeuten som ”problemløser” mener White er uhensigtsmæssig, eftersom klienten på denne måde netop vil blive mindet om, at han eller hun har et problem.
Det bedste råd, White kan give terapeuter, lyder derfor: Lad være at miste dig selv som terapeut. Vær dig selv, netop som du er, vær sammen med klienten, netop som han eller hun er, og vær til stede i oplevelsen uden at betragte klienten som en person, du skal fikse.
White påpeger i denne sammenhæng, at terapeuter med fordel kan betragte klienten som en solnedgang. For at forklare hvad han mener med dette, henviser White til dette citat af Carl R. Rogers, en indflydelsesrig amerikansk psykolog og én af grundlæggerne af den humanistiske psykologi: ”People are just as wonderful as sunsets if you let them be. When I look at a sunset, I don’t find myself saying, ‘Soften the orange a bit on the right hand corner.’ I don’t try to control a sunset. I watch with awe as it unfolds.”
Skrevet af Benjamin Jul Olsen