To af psykologerne fra Wattar Gruppen, Karen Østergaard og Mette Albertsen, der er undervisere på vores 2-dages kursus i Compassion Focused Therapy , var i oktober 2015 til en stor konference i Manchester. Konferencen var arrangeret af The Compassionate Mind Foundation og emnet var Compassion Focused Therapy (CFT) – en terapiform inden for psykologien, som er udviklet af den engelske psykolog Paul Gilbert, og som har rødder i kognitiv adfærdsterapi.
Hvad går CFT mere præcist ud på, og hvilke konkrete input kunne de tage med fra konferencen? Disse spørgsmål vil Karen i det følgende svare på.
Hvad er Compassion Focused Therapy?
Overordnet set går CFT ud på at udvikle og styrke selvmedfølelse og egenomsorg hos personer, hvor disse egenskaber ikke er til stede i tilstrækkelig grad. Målgruppen for CFT er typisk folk med en høj grad af selvkritik og skam, dvs. særligt sårbare personer, hvor almindelig kognitiv adfærdsterapi ikke er nok.
CFT erstatter ikke, men supplerer kognitiv adfærdsterapi, og formålet med CFT er at normalisere de reaktioner og følelser, klienten oplever. Hvor man samtidig give klienten en forståelse for, at det ikke er vedkommendes egen skyld, at han/hun er havnet i en tilstand af fx angst eller depression.
Karen forklarer: ”Det handler om at lære at møde sig selv som en omsorgsfuld voksen – sådan som man burde være blevet mødt som barn af sine forældre med omsorg, accept og forståelse for de følelser og behov, man har.”
Hun tilføjer: ”For hvis man bliver spejlet og får reguleret sine følelser fra sine primære omsorgspersoner, så lærer man automatisk at gøre det over for sig selv. Det sker automatisk for mange af dem, der har en god opvækst, men hvis ikke man har det, så er det, at man kommer til at møde sig selv selvkritisk, og at man undgår at mærke de svære følelser.”
For Karen er der flere kvaliteter ved begrebet medfølelse (”compassion”). Hun associerer det med egenskaber som varme, accept, rummelighed, visdom og ikke mindst mod. Mod til at skubbe sig selv, når det er nødvendigt, mod til at skabe forandring og mod til at konfrontere det, der er svært.
”CFT er, at man tager sig af sig selv, kærligt og omsorgsfuldt, men også med overblik, visdom og indsigt, sådan så man bliver en konstruktiv støtte for sig selv. CFT er at turde stå ved sin sårbarhed.”
Karakteristisk for Compassion Focused Therapy som terapiform er, at den er meget oplevelsesorienteret. Den bruger særlige metoder til at aktivere klientens selvmedfølelse og egenomsorg. Fx anvender CFT forskellige mindfulness- og visualiseringsteknikker, som hjælper folk til at få en kropslig og følelsesmæssig erfaring med at drage omsorg for sig selv. På den måde er CFT ikke blot noget, man ”snakker om” – det er noget, man oplever.
Karen påpeger, at CFT indgår som en væsentlig del af hendes praksis. Hun anvender ikke CFT alene, men bruger det som en inspiration og et supplement til kognitiv adfærdsterapi – både når hun har klientsamtaler, og når hun superviserer studerende på Wattar Gruppens uddannelse til kognitiv psykoterapeut.
Inspiration fra konferencen
I oktober deltog Karen og Mette på konferencen i Manchester om CFT med titlen ”The relational contexts of CFT” – en konference, der bød på både workshops, paneldebatter, symposier og keynotes.
Om konferencen fortæller Karen: ”Det er jo vildt inspirerende at bruge tre dage, hvor man får masser af input omkring forskellige aspekter af CFT. Det hele handler jo om CFT, så man dykker ned i et felt, hvor man ligesom suger til sig og reflekterer meget omkring, hvordan man kan bruge sin nye viden.”
Karen blev især inspireret i forhold til selvrefleksion og supervision. Her blev hun introduceret for et begreb, som hun hurtigt besluttede sig for at gå videre med og bruge i sin daglige praksis – nemlig begrebet ’Developing a compassionate internal supervisor’.
Med dette begreb er fokus på terapeuten i stedet for klienten. Tankegangen er, at ligesom den sårbare borger eller klient skal udvikle selvmedfølelse og egenomsorg, så har man også som terapeut brug for at møde sig selv medfølende i terapeutrollen.
Karen forklarer: ”Ligesom det terapeutiske rum gerne skulle være et omsorgsfuldt rum – et rum hvor klienten bliver mødt med medfølelse og empati, som klienten så kan internalisere – så gælder der det samme i supervisionsrummet. Her er det ligeledes vigtigt, at man som supervisor får skabt en tryghed og en omsorgsfuld og selvunderstøttende måde at møde supervisanden på, fordi det har betydning for, hvordan supervisanden møder sig selv som terapeut.”
Pointen er her, at det er nemmere for supervisanden at aktivere medfølelsen og egenomsorgen hos klienten, hvis vedkommende først har prøvet dette af i forhold til sig selv.
Karen forklarer videre: ”Hvis terapeuten sidder og fokuserer på de fejl og mangler, som vedkommende måtte have, og tænker: ’Det ville også være bedre, hvis min klient kom til en mere erfaren terapeut’, så falder graden af medfølelse og empati for klienten og dermed også det nærvær, den kreativitet og de løsningsforslag, der er krævet, og som er nødvendige for at lave god terapi.”
Helt overordnet tager Karen med begrebet ’Developing a compassionate internal supervisor’ et klart og vigtigt budskab med sig fra konferencen i Manchester – et budskab, hun vil integrere i sin daglige praksis: ”Det handler om, at man som terapeut fokuserer på det, der lykkes, at man møder sig selv medfølende – for så bliver man ganske enkelt en bedre terapeut.”
Skrevet af Benjamin Jul Olsen