Hos Wattar Gruppen arbejder psykologerne med forskelligartede opgavetyper: undervisning, behandling, selvudvikling m.m. De inddrager derfor et bredt repertoire af begreber og teorier inden for psykologiens virkefelt. Denne artikel vil zoome nærmere ind på et af de emner, psykologerne ofte inddrager i deres arbejde, nemlig konflikthåndtering.
Hvad er konflikthåndtering?
Det er vigtigt at fremhæve, at emnet konflikthåndtering ikke udgør et psykologfagligt begreb i sig selv. ”Det er et meget sammensat begreb, fordi der er så mange forskellige elementer i det. Det er snarere end paraply, hvor der hænger en masse forskellige underemner under,” forklarer psykolog hos Wattar Gruppen Louise Arnfeldt og tilføjer, at konflikthåndtering således involverer både emner som ’kommunikation’, ’kropssprog’, ’adfærdsmønstre’ og ’menneskelige relationer’.
I forlængelse heraf kan konflikthåndtering forstås ud fra flere forskellige faglige felter: det kommunikative, det socialpsykologiske, det kognitive – for blot at nævne et par.
Det er en vigtig pointe, at konflikter i sig selv hverken er en god ting eller en dårlig ting.
”Konflikter er et grundvilkår i livet. Det er noget, der er til stede, altid, uanset om vi er klar over det eller ej. Så derfor handler det mere om at håndtere konflikter end om at finde en løsning på, hvad der er rigtigt og forkert. Det er også grunden til, at det hedder ’konflikthåndtering’ og ikke ’konfliktløsning’,” forklarer Louise.
Man skal desuden altid være opmærksom på to parametre, når man arbejder med konflikthåndtering, nemlig sag og relation. Når man arbejder med konflikthåndtering, arbejder man nemlig ud fra grundsætningen: ”Konflikter drejer sig om en sag og påvirker en relation.”
Dvs. for at opnå brugbare resultater med sit konfliktarbejde er man som behandler (psykolog, pædagog, coach etc.) nødt til at holde sig for øje, dels hvilken sag konflikten omhandler (hvad indholdet i konflikten er), dels hvordan konflikten påvirker forholdet mellem de involverede parter.
Konfliktarbejde i Wattar Gruppen
Som eksempel på hvordan man kan anvende konflikthåndtering i praksis, forklarer Louise, hvordan hun inddrager emnet i sit psykologarbejde i
Wattar Gruppen.
Hun slår fast, at hun først og fremmest arbejder med konflikthåndtering i forbindelse med undervisningsopgaver.
Konflikttrappen
Hun fortæller: ”Jeg underviser typisk personer fra andre
faggrupper inden for det sociale felt i konfliktarbejde – dvs. personer, der skal bruge denne her viden til håndtering af de mennesker og den opgave, de nu engang indgår i. Det kan fx være at klæde ansatte på til en svær samtale eller at hjælpe dem med at håndtere konflikter mellem beboere på et bosted. Derudover har jeg undervist arbejdspladser i konflikthåndtering, med henblik på at styrke trivslen i medarbejdergruppen.”
I hendes undervisning er den såkaldte konflikttrappe ofte et bærende element. Herom forklarer Louise: ”Konflikttrappen er en trappe, der består af forskellige niveauer, og hvor der er
afgørende grænser mellem hvert niveau. Hovedpointen er, at det er meget nemmere at gå op ad trappen end at gå ned: Man ryger hurtigt op, og jo længere man ryger op, jo længere væk kommer man fra den, man er i konflikt med.”
Hvor trappens nederste trin symboliserer, at man har en
uoverensstemmelse med en anden part, symboliserer det øverste trin en direkte polarisering mellem de involverede parter.
En stor styrke ved at arbejde med konflikthåndtering – herunder særligt konflikttrappen – er ifølge Louise, at man også får indblik i, hvad årsagen er til, at en konflikt udvikler sig. Man får altså en vigtig forståelse af de følelser og tanker, der er på spil, og som gør, at både en selv og den anden person handler på en bestemt måde.
Louise uddyber: ”Grunden til at jeg synes, konfliktarbejde er så vigtigt, er, at man får redskaber til at justere nogle ting ved sig selv, som gør, at man ikke behøver at være i de her ubehagelige situationer. Man får mulighed for at træde et skridt tilbage og få større overblik over konfliktområdet, hvorved konflikten formindskes.”
Det er således altid vigtigt at gøre sig klart, om der er tale om en egentlig konfliktfyldt situation eller ej. Men er der tale om en konfliktfyldt situation, kan konfliktarbejde være et vigtigt redskab til at blive klogere på konfliktens natur og løse den på en konstruktiv måde.
Skrevet af Benjamin Jul Olsen