Aktuelle kurser

Konflikthåndtering & kommunikation

Varighed: 2 dage
Dato:
04.11.24 – 05.11.24

Evnen til at mægle ved professionelle samarbejdsvanskeligheder er blevet en værdifuld kompetence på moderne arbejdspladser. Årsagen er, at samarbejdsvanskeligheder i professionelle relationer er blevet en stigende udfordring, i takt med at vi arbejder tættere og tættere sammen under stadigt større tidspres og følelsesmæssige krav.

Konflikter på arbejdspladsen starter ofte med helt små uoverensstemmelser, men kan udvikle sig til et niveau, hvor det kan være svært ved at bringe den gode dialog tilbage. Det er derfor væsentligt, at man opdager samarbejdsvanskeligheder i tide og får grebet ind. Konflikter må ikke overses, da de kan blive smertefulde for de involverede, og det er ikke sjældent, at konsekvensen bliver, at ansatte forlader arbejdspladsen.

På dette spændende to dages kursus klæder vi dig på med viden om konflikthåndtering, herunder kommunikations- og mæglingsteknikker, der hjælper dig med at bevare dialogen, samtidig med at du sikrer værdighed, retfærdighed og omdømme for alle involverede.

Kurset målretter sig ledere og medarbejdere, der ønsker at styrke deres kompetencer i konflikthåndtering på arbejdspladsen også ift. konflikter, der opstår i kundeforhold.

Pris for to dages kursus med forplejning: 12.500 kr.

Diversitet & inklusionsledelse

Varighed: 1 dag
Dato: 20.11.24

Interessen for at styrke diversitet i organisationer er støt stigende. Det er der flere grunde til, herunder behovet for at kunne begå sig på nye markeder, men også finde nye innovative løsninger på alt fra samfundets til klodens problemstillinger. Der er så at sige behov for alle mand ombord, når der skal findes nye brugbare løsninger.

At få større diversitet på arbejdspladsen er dog ikke en let opgave, og virksomheder, der ønsker større diversitet, må gå systematisk til værks og arbejde målrettet, bl.a. med deres interne mindset og værdigrundlag. Det påhviler i høj grad ledelsen at gå forrest og vise retning i ord og handling, hvis de skal lykkes med at skabe forandring i kultur og adfærd på arbejdspladsen.

Kurset målretter sig ledere, der ønsker at blive klædt på med viden på området for diversitets- og inklusionsledelse. På kurset arbejder vi med ubevidst bias tænkning, træner inklusionskompetencer samt ser på diversitetsfremmende initiativer, der kan anvendes på flere niveauer i virksomheden. Arbejdet kræver selvindsigt og refleksion ift. positionering, magtbalance og bevidstgørelse af egne bias.

Pris for en dages kursus med forplejning: 6.500 kr.

Krise- & forandringsledelse

Varighed: 2 dage
Dato: 02.12.24 – 03.12.24

Krise- og forandringsledelse kan omfatte den vanskelige opgave at skulle gennemføre større strukturelle ændringer på arbejdspladsen såsom sammenlægninger, omstruktureringer og fyringsrunder. Disse kan have både økonomiske og personlige konsekvenser for de berørte medarbejdere, hvorfor håndteringen er helt afgørende også for de blivende medarbejderes oplevelse af ledelsen.

Akutte kriser eller større forandringer på arbejdspladsen skaber automatisk en forventning til ledelsen om at håndtere og støtte de involverede igennem episoden/situationen/perioden. Lederens evne til krise- og forandringsledelse har afgørende betydning for den videre fastholdelse af medarbejderne på arbejdspladsen.

Kurset målretter sig ledere, der ønsker at blive klædt på til fremtidig krise- og forandringsledelse på arbejdspladsen.

Pris for to dages kursus med forplejning: 12.500 kr.

Psykologisk tryghed på arbejdspladsen

Varighed: 1 dag
Dato:
11.12.24

At skabe en psykologisk tryg arbejdskultur i teams er blevet en vigtig ledelseskompetence på moderne arbejdspladser. Det handler ikke kun om at opbygge tillid og trivsel i teamet, men også om at fremme lysten til innovation, præstation og fællesskabet. Og hvordan gør man så det?

En psykologisk tryg arbejdskultur fungerer som katalysator for læring og udvikling i teams. På dette kursus får du viden om gruppedynamikker, social eksklusionsteori, arbejdskulturens betydning for teamets udvikling, samt hvorfor det kan betale sig at fremme den psykologiske tryghed. Det handler bl.a. om, hvordan vi skaber åbenhed og dialog om fejl, tvivl og usikkerhed på arbejdspladsen.

Kurset målretter sig alle med interesse for emnet. På kurset får du den nyeste faglige viden om, hvordan du/I kan fremme et psykologisk trygt arbejdsfællesskab.

Pris for en dages kursus med forplejning: 6.500 kr.

TILMELD DIG HER

Udfyld formularen for at deltage. Vi kontakter dig hurtigst muligt, når vi modtager din tilmelding.

Wattar Gruppen nyhedsmail

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Wattar Gruppens nyhedsmail og hold dig opdateret på vores online fyraftensmøder, nyeste artikler, kommende arrangementer og meget mere. 

Verified by MonsterInsights