“Vi ser ikke tingene, som de er, men som vi er.” Denne indsigt fra den franske forfatter Anaïs Nin rammer en fundamental sandhed, der ikke kun genfindes blandt græske filosoffers og den visdom, der holdes af mange oprindelige folk, men også udgør en af grundstenene i kognitiv adfærdsterapi. Vi oplever alle verden gennem vores personlige filtre – et fænomen, der har vidtrækkende konsekvenser for vores trivsel og mentale sundhed.
Forestil dig en morgen, hvor du vågner træt, morgensur og stresset. I S-toget synes alle andre passagerer at være i vejen eller se sure ud. Sammenlign dette med en morgen, hvor du vågner glad og veloplagt – pludselig virker de samme medpassagerer venlige, smilende og hensynsfulde. Scenariet er det samme, men din oplevelse er radikalt anderledes.
Dette simple eksempel illustrerer, hvordan vores indre tilstand påvirker vores perception og den måde vi er i verden på; det vi ser eller opfatter, bliver filtreret. I kognitiv terapi kaldes disse perceptionsfiltre for “kognitive skemata” eller “overbevisninger”. Når vi bliver bevidste om disse filtre, åbnes en dør til større frihed. Vi kan træde et skridt tilbage, overveje om vi overser vigtig information, og bevidst vælge, om vi vil følge de handleimpulser, der opstår. At lære at stoppe op eller at gøre noget andet end det der vanemæssigt er indlært, er en proces, der kræver motivation, rummelighed, mod og tålmodighed, men det er muligt, specielt hvis vi kan gøre det i samarbejde med en eller flere andre som kan hjælpe og støtte os.
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en psykoterapeutisk retning, der omfatter en række terapeutiske modeller og principper, der bygger på forståelsen af, hvad der fremmer mental sundhed og trivsel, samt hvad der kan gøre os sårbare over for psykisk mistrivsel og følelsesmæssige vanskeligheder.
Navnet “kognitiv terapi” afspejler, at en persons tænkemåder eller kognitive processer står centralt i forståelsen af personens situation. Dette betyder dog ikke, at “alt bare foregår inde i hovedet”. Vores antagelser og overbevisninger dannes i et komplekst samspil mellem: Den kontekst vi er en del af, vores individuelle og familiemæssige historie, sociale påvirkninger og samfundsmæssige faktorer. Mange af vores måder at tænke om os selv, andre og verden har vi “arvet”
– de begyndte ikke med os. Hvilket fører til den anden del at navnet ”adfærdsterapi”, der henviser til forståelse af, at vi i høj grad er et resultat af vores indlæringshistorie og forandring eller udvikling følger nogle indlæringspsykologiske principper. Et indlæringsprincip er for eksempel princippet om modelindlæring, der siger at vi kan lære, ikke blot gennem direkte erfaring, men også ved at iagttage andre. Historisk set er adfærdsterapien ældre end den kognitive terapi, men de to principper anvendes ofte sammen, ligesom begge traditioner vægter en fænomenologisk tilgang (udgangspunkt i personens oplevelse), og at de anvendte metoder skal have dokumenteret effekt.
I kognitiv terapi er vi interesserede i at forstå en persons indre univers og vi ser på en persons samlede oplevelse ud fra fem forskellige linser eller områder: Deres tanker, følelser, kropslige reaktioner, adfærd og den sammenhæng de er en del af. Når vi kan forstå en person eller mere præcist, når en person kan forstå sig selv, på en måde der både er medfølende og åbner for nye muligheder, bliver vedkommende motiveret for at deltage i aktivt i forandringsprocesser.
Der historisk gode grunde til at vi tænker og handler som vi gør. Problemet opstår, når vores antagelser og reaktionsmønstre stivner, så vi ikke længere er opdaterede i forhold til vores nuværende den situation. Forandring er en naturlig del af livet, og det er naturligt at vores forståelse, viden, handlerepertoire løbende udbygges og opdateres. I kognitiv terapi hjælper vi personer med at identificere områder i deres liv, hvor der ikke længere er bevægelse eller flow – hvor personen oplever at sidde fast eller gå i ring.
Når en person kan forstå sig selv på en måde, der både er medfølende og åbner for nye muligheder, bliver vedkommende motiveret til at deltage i forandringsprocesser. Gennem denne bevidstgørelse om vores perceptionsfiltre og vores indlæringshistorie, åbner kognitiv terapi mulighed for at se verden – og os selv – i et nyt og mere befriende lys gennem anvendelse af forskellige forandringsstrategier.
KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI ANNO 2025
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) har gennem de seneste 50 år cementeret sin position som den mest effektive og evidensbaserede psykoterapeutiske metode og udviklingen fortsætter.
Kognitiv adfærdsterapi som vidensområde og praksisfelt kan sammenlignes med et floddelta, hvor der er sammenløb af mange forskellige vandløb, der samles og bliver til en strøm, der flyder videre. Der er mange eksempler på hvordan nye retninger eller strømninger, er blevet integreret i kognitiv adfærdsterapi. Et eksempel er mindfulness, der i kognitiv sammenhæng startede med hybridmodellen Mindfulness-baseret kognitiv terapi, og som i dag anvendes mange steder i kognitiv adfærdsterapi.
Det betyder at kognitiv terapi i terapeutisk praksis anno 2025 afspejler den samtid vi er en del af og ikke blot er en replikation af tidligere tiders terapeutisk praksis, selvom hovedprincipperne er de samme.
Et af de mest markante fremskridt inden for kognitiv adfærdsterapi er den øgede digitalisering. Online terapi er standard og studier at effekten af online terapi er på linje med fysisk fremmøde, selv ved problemstillinger, hvor det relationelle spiller en central rolle.
Ved kognitiv behandling af social angst i grupper spiller oplevelsen af gruppesamhørighed en afgørende rolle. En undersøgelse publiceret i 2025 fandt at online gruppebehandlingen var lige så effektiv som behandling i grupper der mødtes fysisk (Shapiro et al. 2025).
Indsamling og analyse af data ved hjælp af AI-assisterede værktøjer vinder frem. Sensorer og ”wearables” (for eksempel ure eller ringe) kan indsamle data om søvnmønstre, fysisk aktivitet og fysiologiske reaktioner og algoritmer kan på baggrund af prædiktive analyser forudsige risiko for eller tegn på tilbagefald ved depression eller bipolare lidelser. Virtual Reality redskaber anvendes i eksponering ved angst og PTSD, og i VR skabte miljøer kan adgangen til forskellige følelsesmæssige tilstande opbygges og forstærkes (man kan for eksempel øge medfølelse ved at være drage omsorg for dyr eller naturen i VR).
De kognitive metoder og principper har i dag fundet anvendes i dag langt udover det traditionelle terapeutiske rum. Et af mine yndlingseksempler er de såkaldte Venskabsbænke i Zimbabwe, hvor ”bedstemødre” i er trænet i kognitive samtaler med landsbybeboere som oplever mentale sundhedsudfordringer. Samtalerne foregår på opstillede bænke i landsbyen og resultaterne er gode og afgørende i sammenhænge hvor der er begrænset adgang til sundhedsydelser.
Et andet eksempel er hvordan vi hos Wattar Gruppen har uddannet gymnasieelever til trivselsambassadører, så de ved hjælp af kognitive principper kan støtte deres medstuderende.
Generelt set tilbyder KAT 2025 en mere differentieret tilgang, der tager højde for individuelle behov og præferencer. Med mindre fokus på diagnoser og sygdomsmodeller og mere fokus på transdiagnostiske tilgange.
Af Antonia Sumbundu, Faglig leder
