LÆRERMENTOR & SPS
Kursusstart: 2. februar 2026
OM KURSET
Et kursus over 2 eller 4 dage, som ruster dig til at varetage SPS-rollen på en ungdomsuddannelse.
Kurset er målrettet dig, der som SPS-vejleder, studievejleder eller lærer yder SPS-støtte til elever eller kursister med psykiske funktionsnedsættelser. Eller dig, der har behov for viden om, hvordan du bedst muligt tager hensyn til disse elever i undervisningen.
Forløb & indhold
Kurset er opbygget med en løbende taksonomisk progression. På de første 2 dage får du en grundlæggende baggrundsviden om diagnoser og indblik i kognitive teorier og metoder. Du vil efterfølgende kunne anvende en bred palet af redskaber til målrettet arbejde med forandring, motivation, struktur og samtale. Dag 3 og 4 tilføjer nye emner og har samtidig fokus på praksis, så du efter endt kursus dels kan analysere og vurdere, hvilken støtte, der vil være bedst i en given situation, og dels kan designe og planlægge støtteforløb både individuelt og for grupper.
Kursets læringsmål:
Dag 1 og dag 2
- Forstå rollen og arbejdet som SPS-støttegiver og/eller SPS-mentor.
- Indsigt i forskellige ungdomsuddannelsers håndtering af SPS-indsatsen.
- Viden hvordan diagnoserne ADHD, autisme, OCD, angst og depression påvirker studieevnen.
- Anvende SMART-modellen til at arbejde med mål og delmål.
- Viden om kognitive teorier og metoder.
- Forstå sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og adfærd.
- Viden om den sokratiske dialog og forskellige spørgsmålstyper.
- Anvende redskaber, der styrker motivation.
- Kunne identificere de enkelte trin i forandringscirklen og vurdere, hvilke redskaber, der vil kunne støtte eleven/kursisten i de enkelte trin.
- Vurdere, hvilken støtte den enkelte elev vil have størst gavn af.
Dag 3
- Anvende og vurdere styrker og svagheder ved de enkelte redskaber, og metoder til at arbejde med mål, forandringer og motivation.
- Anvende sokratiske spørgsmål i en coachende/målstyret samtale.
- Viden om eksekutive udfordringer som følge af forskellige psykiske diagnoser.
- Viden om redskaber og strategier til at håndtere de eksekutive udfordringer.
Dag 4
- Viden om Compassion Focused Therapy (CFT), som er en nyere retning inden for kognitiv terapi.
- Viden om de tre følelsessystemer til at forstå og forklare følelser og følelsesregulering.
- Anvende CFT som selvomsorg og omsorg for kollegaer og elever.
- Viden om fordele og ulemper ved gruppevejledning som psykoedukation i forbindelse med bl.a. eksamensangst og social færdighedstræning.
- Kunne vurdere, sammensætte og afholde et gruppevejledningsforløb.
Kursets overordnede læringsmål: Kurset ruster dig til at vurdere, hvilken støtte eleven/kursisten har størst gavn af. Og til løbende at tilpasse støtten, så eleven/kursisten kontinuerligt opnår det maksimale læringsudbytte i de enkelte læringssituationer og generelt på uddannelsen.
Målgruppe
Kurset er målrettet dig, der som SPS-vejleder, studievejleder eller lærer yder SPS-støtte til elever eller kursister med psykiske diagnoser. Eller dig, der har behov for viden om, hvordan du bedst muligt tager hensyn til elever med diagnoser i undervisningen.
Undervisere
Kurset gennemføres af erfarne undervisere, som er teoretiske og praktiske specialister på hver deres undervisningsområde.
Tid & sted
Sted: Kurset afholdes i Wattar Gruppens lokaler på Holbergsgade 14, 4. sal, 1057 København K.
Kurset forløber over 4 dage (se øverst på siden).
Du kan vælge at deltage alle fire dage eller de første to.
Tid: Kurset afholdes i tidsrummet 9.00-15.30.
Pris
Pris for 4 dage: 7.800 kr. ekskl. moms pr. person *
Pris for 2 dage: 4.800 kr. ekskl. moms pr. person *
* Mulighed for rabat ved tilmelding af flere medarbejdere. Ring og hør mere på: 71 91 74 95
Kontakt
Kontakt Mariann Pettersen, Faglig leder for Trivsel & læring, på tlf.:33 11 22 84 eller skriv til info@wattar-gruppen.dk og hør nærmere.
Det siger vores kursister
Bliv kontaktet
Har du spørgsmål eller ønsker du at reservere en plads? Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.