Arbejdsmetoder

Om psykologernes arbejdsmetoder

Som udgangspunkt udføres Wattar Gruppen psykoterapi som nyere Kognitiv Terapi. I denne terapi vægtes det, at klienten bliver en slags opdagelsesrejsende i sit eget sind og historie, og undersøger betydningen af hændelser, sine overvejelser og tanker.

Det er klienten selv som undersøger, vejledt og støttet af psykologen. Det er klienten selv som skal forstå betydningen af sine tanker og forstå sine handle-, og reaktionsmønster. Derved kan de ændres. Forståelsen giver et nyt perspektiv på tidligere oplevelser.

At forstå på kognitiv vis, handler om at opdage og undersøge, hvordan vores måde at tolke hverdagens hændelser på, er forståelige ud fra vores grundlæggende antagelser om os selv. Hvad vi forventer af os selv, andre og fremtiden.

Der er noget særligt ved selv at opdage. Det er meget anderledes, end hvis andre fortæller os, hvordan virkeligheden hænger sammen. Når Ti-øren falder, får vi en aha oplevelse. Og disse oplevelser kan have transformativ betydning. Virkeligheden ser anderledes ud. Og netop dette er målet med samtalerne, at få et nyt syn, perspektiv på virkeligheden. At blive klogere på os selv.

Kognitiv terapi blev oprindeligt udvikling til at behandle en bestemt problematik, depression, men nu er der udviklet modeller til forståelse og behandling af stort set alle psykiske problemstillinger. Især har den kognitive terapi vist sig enestående effektiv i behandlingen af angst og stress problematikker.

Men de kognitive principper kan anvendes i alle samtaler, om alle emner. Vi ser mange mennesker med en problematik, som tidligere kaldtes tilpasningsvanskeligheder til voksenlivet. Og det betyder jo egentligt blot, at man ønsker at få og have det bedre, at genfinde sig selv, at finde en ny retning, kan have det bedre i sit liv, end man har det lige nu.

Kognitiv terapi er en handlingsorienteret terapi – ofte korttidsterapi, som opstiller mål for behandlingen og fokuserer på løsning af enkelte problemstillinger. 

Ifølge denne teori og metode er omdrejningspunktet i terapien at en persons følelsesmæssige reaktion og adfærd – styres og påvirkes af en persons tankegang. Det er derfor et centralt punkt at personers tankegang at identificere negative tanke – eller tanker som ikke er hjælpsomme, tanker som hindrer en person i at kunne nå sine mål. Når disse tanker er identificerede, er det næste skridt at perspektivere dem hen imod en mere hensigtsmæssig tankegang, som kan hjælpe til at løse vore udfordringer og lindre vores følelsesmæssige lidelse. Eller at anvende mindfulness baserede øvelser, hvor klienten lærer at acceptere uønskede tanker og følelser – måske lærer at trække sig tilbage fra sine tanker og blot se tanker som tanker, hvorved der sker en ændring i tankeprocessen. 

Men, det er helt centralt at kognitiv terapi handler om følelser. Om identifikation af netop den betydning en følelse har for hver af os i bestemte situationer. Jeg er angst. Og angsten handler om noget særligt for mig. Det kan handle om min personlige frihed, at jeg oplever mig truet på min person. En trussel som måske omhandler min eksistens, ikke den fysiske men måske et angreb på en værdi jeg sætter meget højt. Således undersøger vi i fællesskab og forstår hvad udfordringerne handler om.

 

I løbet af de sidste to årtier er der videreudviklet en række psykoterapier med baggrund i denne kognitive adfærdsterapi. Også i disse terapier opsættes mål og klienten får redskaber til at lære at mestre sine udfordringer.

Nogle af disse Kognitive terapier ses nedenstående

Frem for alt er der her tale om Mindfulness baseret terapi. I denne tankegang tages der udgangspunkt i en neutral og nærværende måde at forholde os til tilværelsen på: os selv og omgivelserne.  Begreberne nærvær og fuld opmærksomhed er centrale i denne form for terapi. Klienten lærer at være i nuet, observere, være til stede – men ikke vurdere. Denne metoder er især værdifuld ved stress relaterede lidelser – som kan siges at indgå i stort set alle fysiske og psykiske belastninger.

Tankegangen ses, som en slags ‘privat adfærd’, hvor der ses på tankegangens funktion – snarere end dens indhold som i den klassiske kognitive terapi. Denne funktion kan for eksempel finde sted som tankeunderstykkelse (jeg skal ikke tænker på) – hvorved man netop kommer til at tænke på! eller en undgåelse – (det kan være farligt at tænke på) – hvorved man kommer til at forstærke en bestemt tankegang.

Det kan være ACT, Acceptance og Commitment Therapy som har tydelige rødder i adfærdsterapien, og som navnet siger vægter en indsats som har adfærden og handlingen som omdrejningspunkt for at skabe forandring.

Det kan være DBT, Dialektisk Adfærdsterapi, som også har rødder i adfærdsterapien og er opstået som behandlingsforslag til personer med alvorlige personlighedsmæssige lidelser. Men mange af strategierne omkring følelsesmæssig regulering kan finde fin anvendelse hos alle personer som har følelsesmæssige udfordringer.

Det kan være Metakognitiv terapi – som er en terapiform som også arbejder med tankegangens funktion – er den positiv – og anvendelig, kommer der fokus på problemløsning og er den negativ – arbejdes der især med opmærksomheden som den er rettet mod disse tankegange. Klienterne lærer nye måder at forholde sig til deres tanker.

Det kan være CFT, Compassion Focused Therapy.  I denne terapiform vægtes selv-medfølelse og egenomsorg hos klienterne – især når de har tendens til at møde sig selv med selvkritik. Denne selvkritik kan være en vigtig faktor i vedligeholdelsen af en række psykiske lidelser, og en venlighed overfor sig selv – kan reducere de følelsesmæssige belastninger.

Wattar Gruppen nyhedsmail

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Wattar Gruppens nyhedsmail og hold dig opdateret på vores online fyraftensmøder, nyeste artikler, kommende arrangementer og meget mere. 

Verified by MonsterInsights