Mistrivsel hos børn
Få psykologisk hjælp til at overvinde mistrivsel, lavt selvværd og skolevægring
Mistrivsel blandt børn og unge er et stigende problem, der kan påvirke både mental sundhed, skolegang og sociale relationer. Nogle børn og unge oplever vedvarende tristhed, uro eller angst, mens andre trækker sig fra fællesskaber eller udvikler skolevægring, hvor de ikke længere kan overkomme skolegangen .
Hos Wattar Gruppen har vi psykologer, som er specialister i at hjælpe børn og unge, der oplever mistrivsel, lavt selvværd og skolevægring. Vi tilbyder evidensbaseret behandling med tilpassede metoder fra kognitiv adfærdsterapi (KAT), der hjælper barnet, den unge og deres familier med at skabe trivsel, tryghed og en velfungerende og stabil hverdag.
Hvad er mistrivsel, og hvordan påvirker det dit barn og familien?
Mistrivsel kan komme til udtryk på mange måder og opstå som følge af , mobning, præstationspres, problemer i familien eller andre belastende oplevelser. Når børn eller unge mistrivedes, kan det vise sig gennem en vedvarende følelse af uro, tristhed eller angst, hvor barnet eller den unge mister motivationen og glæden ved hverdagen. Ofte trækker de sig fra sociale aktiviteter og relationer, mens fysiske symptomer som hovedpine, mavesmerter eller søvnproblemer kan blive en del af hverdagen.
Hvis barnets eller den unges trivselsproblemer bliver massive , kan det udvikle sig til skolevægring, hvor barnet slet ikke længere magter at gå i skole. .
“Børn og unge, der mistrives, kan ikke stå alene. Med kvalificeret hjælp finder vi sammen vejen tilbage til glæde, optimisme og trivsel.” – Anna-Kirstine, psykolog hos Wattar Gruppen
Skolevægring: Når mistrivsel fører til fravær fra skolen
Når barnet gerne vil i skole, men simpelthen ikke kan magte at komme i skole, defineres det som skolevægring. Disse børn oplever en indre blokering, der gør det så svært for dem, at møde op i skolen, at de ikke formår det, uanset at de ønsker det inderligt.
Nogle børn oplever angst og usikkerhed i sociale eller skolemæssige situationer, mens andre har oplevert mobning eller konflikter, der gør skoledagen utryg. Præstationspres kan også være en afgørende faktor, hvor frygten for at fejle eller ikke leve op til forventningerne bliver en barriere for at deltage i undervisningen. Indlæringsvanskeligheder eller diagnoser som ADHD og autisme kan også gøre det ekstra udfordrende at navigere i skolesystemet.
Mange forældre føler sig magtesløse, når deres barn nægter at gå i skole, og det er ofte en stor belastning for hele familien. Heldigvis findes der effektive behandlingsmetoder, der kan hjælpe barnet med at genfinde trygheden og motivationen.
Hvordan arbejdes der psykologisk med mistrivsel og skolevægring?
Mange forældre spørger sig selv: Hvordan hjælper jeg mit barn med at trives igen?
Behandling af mistrivsel og skolevægring kræver en tryg og professionel tilgang, hvor vi sammen arbejder med de bagvedliggende årsager og udvikler individuelle strategier, der hjælper barnet eller den unge tilbage i en stabil hverdag.
Wattar Gruppen tilbyder behandling med kognitiv adfærdsterapi (KAT), hvor vi hjælper barnet med at forstå og håndtere sine tanker og følelser. Vi arbejder med psykoedukation, så barnet og familien får en dybere forståelse af problemet. Samtidig benytter vi gradvis eksponering, hvor barnet i små skridt vender tilbage til skolen på en måde, der føles overkommelig.
Forældrene spiller en afgørende rolle, og vi tilbyder rådgivning, så I som familie får konkrete redskaber til at støtte barnet bedst muligt. Derudover samarbejder vi ofte med skoler og lærere for at sikre en fælles indsats, der hjælper barnet med at genopbygge en positiv relation til skolen.
“Skolevægring er en udfordring, der kræver en helhedsorienteret indsats. Når barn, forældre og skole arbejder sammen, skaber vi trygge rammer for en god tilbagevenden.” – Ulla, psykolog hos Wattar Gruppen
Hvordan kan terapi hjælpe dit barn?
Wattar Gruppen har stor erfaring med at hjælpe børn og unge, der oplever mistrivsel. Vi ved, at ingen oplever mistrivsel ens, og derfor tilpasser vi altid behandlingen til den enkelte.
Hvornår bør du søge professionel hjælp?
Hvis mistrivslen varer ved over længere tid og påvirker barnets eller den unges dagligdag, skolegang og sociale liv, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp. Det kan være en god idé at opsøge en psykolog, hvis dit barn ofte oplever sig angst, trist eller uden tiltro til egen mestring. . Hvis dit barn ofte klager over fysiske symptomer som hovedpine, mavepine eller søvnvanskeligheder, og hvor en medicinsk forklaring er udelukket, er det også nødvendigt at søge hjælp.
HEller hvis barnet begynder at trække sig fra sociale aktiviteter og, familie eller ofte siger fra i forhold til at gå i skole, og ikke kan sendes i skole og udvikler en tendens til at undgå skolen, kan det være tegn på, at barnet eller den unge har behov for professionel støtte.
Hos Wattar Gruppen tilbyder vi en tryg og professionel ramme, hvor vi sammen finder den rette behandling for dit barn eller din unge.
Book en tid
Få professionel støtte til at genfinde trivsel og styrke dit barns velbefindende.
Vi tilbyder både fysiske samtaler i vores klinik i København og online terapi, så du kan få hjælp, uanset hvor du befinder dig.
Hvis du ønsker at booke en tid hos en af vores psykologer, skal du udfylde formularen nederst på siden. Herefter kontakter vi dig hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at kontakte vores administration på tlf. 33 11 22 84, hvis du har spørgsmål.
Mød vores psykologer
Hos os vil du møde et team af erfarne og kompetente psykologer med en høj faglighed, der står klar til at hjælpe dig.
Priser
Autoriseret psykolog: 1085 kr. pr. session.
Tilskud til samtaler
Der findes forskellige muligheder for tilskud til psykologhjælp. Det kan fx ske gennem dit forsikringsselskab, sygeforsikring Danmark eller ved lægehenvisning. Vi opfordrer dig til at undersøge, hvilke muligheder for tilskud til psykologbehandling, du har. Læs en kort oversigt herunder:
Sygeforsikring Danmark: Sygeforsikring Danmark giver 300 kr. i tilskud til psykologbehandling. Dog gives tilskuddet kun ved samtaleforløb med autoriseret psykolog, derfor må du meget gerne oplyse, at du er medlem af Danmark, når du vil bestille tid hos en af vores psykologer.
Private sundhedsforsikringer: Mange private sundhedsforsikringer dækker helt eller delvist et forløb hos en psykolog. Det samme gør sig gældende for mange forsikringer tegnet af arbejdspladser.
Fagforeninger: Nogle fagforeninger dækker udgifter til psykologbehandlinger, typisk hvis der er tale om arbejdsrelaterede problematikker.
Forsikringsselskaber og pensionskasser: Flere forsikringsselskaber og pensionskasser dækker helt eller delvist beløbet for et samtaleforløb hos en psykolog. Tilskuddet varierer iht. din forsikringspolice.
Kommunalt tilskud: Din bopælskommune kan i nogle tilfælde hjælpe med at dække udgifter i forbindelse med psykologbehandling.
Lægehenvisning
Psykolog Ulla Wattar tager imod klienter med lægehenvisning.
Pris: 443,63 kr. ved første samtale og herefter 369,92 kr. pr. samtale.
Bemærk: Der er omkring 6 måneders ventetid på psykologsamtaler med lægehenvisning.
Hvis du har en lægehenvisning og ønsker at starte et forløb, skal du udfylde formularen nederst på siden og krydse af i feltet ’Med lægehenvisning’. Herefter kontakter vi dig og beder dig om yderligere information, så vi kan hente din lægehenvisning ned fra nettet.
Book en tid
Udfyld blanketten, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Wattar Gruppen
Information
Sociale medier
© 2025 Wattar Gruppen – i samarbejde med Aveo web&marketing