Mistrivsel hos voksne
Få hjælp til at styrke din trivsel og mindske og forebygge mistrivsel
Hvis du har oplevet et negativt følelsesmæssigt ubehag, en utilfredshed og et manglende velbefindende, kan det kaldes en periode med mistrivsel.
Mistrivsel er ikke en diagnose, men et ord der dækker over en følelse af ikke at have det godt i sit liv og i sine sociale relationer. Mistrivsel kan være hindrende for, at du frit kan leve dit liv, som du ønsker det. Den kan mindske din livskvalitet og gøre det svært at finde og genfinde glæden i det daglige liv.
Wattar Gruppens psykologer tilbyder samtaleforløb med fokus på, at du får energi og lyst til at genfinde dit engagement, dine evner og styrker til at deltage aktivt i hverdagens aktiviteter.
Vi tilbyder både fysiske samtaler i vores klinikker i København, Slagelse, Egedal, Brøndby og online terapi, så du kan få hjælp, uanset hvor du befinder dig.
Hvordan kan terapi hjælpe dig?
Vores psykologer, vil kunne støtte dig i at kunne genfinde dit liv eller måske finde en ny retning, der føles meningsfuld og bæredygtig for dig.
Vi oplever ikke mistrivsel ens. Hvad der skaber mistrivsel og hvordan vi oplever mistrivsel, er forskelligt for hver af os. Mistrivsel kan nogle gange mærkes som uro, som en oplevelse af at sidde fast i negative spiraler, som manglende tilfredshed med sig selv, eller måske som en tvivl om hverdagen og arbejdslivet nogensinde vil komme til at føles lettere og almindeligt igen. De negative følelser kan være forskellige fra person til person. For nogle kan irritation, vrede og væren kort for hovedet opleves overdrevne, for andre er det måske tristheden eller den manglende energi og motivation, som er fokus for oplevelsen af ubehag,
Vi samarbejder med dig om at finde frem til, hvad du kan have brug for, for at ændre din tilværelse. Vores mål er, at du identificerer og tager konkrete og realistiske skridt for at skabe varige og meningsfulde forandringer i dit liv. Oftest letter de negative følelsesmæssige reaktioner, når vi får adskilt vores problemstillinger fra hinanden, får overblik og handler.
Vi arbejder med kognitiv adfærdsterapi, teori og metode (KAT), og trækker også på andre veldokumenterede kognitive metoder som giver bedst mening for dig og dine udfordringer.
Den kognitive terapi tilbyder mange redskaber, metoder og strategier til at hjælpe os med at få kontrol med vores uhensigtsmæssige reaktioner. Det kunne for eksempel være at:
- styre vores tankemønstre i en hjælpsom og hensigtsmæssig retning
- regulere og balancere vores følelsesmæssige reaktioner, så de ikke løber af med os
- at styrke vores positive oplevelser i hverdagen
- ved at vægte vores værdier og styrker og selvomsorg
- at finde ro i nuet på en ikke dømmende måde med mindfulness
Når du har et ønske om at trives bedre, at finde og genfinde glæden i din tilværelse, så kan vi tilbyde dig samtaleforløb hos Wattar Gruppen. Vi tilbyder en kompetent, tryg og professionel ramme, hvor vi sammen finder den rette behandling for dig.
Book en tid
Vi tilbyder både fysiske samtaler i vores klinikker i København, Slagelse, Egedal, Brøndby og online terapi, så du kan få hjælp, uanset hvor du befinder dig.
Hvis du ønsker at booke en tid hos en af vores psykologer, skal du udfylde formularen nederst på siden. Herefter kontakter vi dig hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at kontakte vores administration på tlf. 33 11 22 84, hvis du har spørgsmål.
Mød vores psykologer
Hos os vil du møde et team af erfarne og kompetente psykologer med en høj faglighed, der står klar til at hjælpe dig.
Priser
Autoriseret psykolog: 1085 kr. pr. session.
Tilskud til samtaler
Der findes forskellige muligheder for tilskud til psykologhjælp. Det kan fx ske gennem dit forsikringsselskab, sygeforsikring Danmark eller ved lægehenvisning. Vi opfordrer dig til at undersøge, hvilke muligheder for tilskud til psykologbehandling, du har. Læs en kort oversigt herunder:
Sygeforsikring Danmark: Sygeforsikring Danmark giver 300 kr. i tilskud til psykologbehandling. Dog gives tilskuddet kun ved samtaleforløb med autoriseret psykolog, derfor må du meget gerne oplyse, at du er medlem af Danmark, når du vil bestille tid hos en af vores psykologer.
Private sundhedsforsikringer: Mange private sundhedsforsikringer dækker helt eller delvist et forløb hos en psykolog. Det samme gør sig gældende for mange forsikringer tegnet af arbejdspladser.
Fagforeninger: Nogle fagforeninger dækker udgifter til psykologbehandlinger, typisk hvis der er tale om arbejdsrelaterede problematikker.
Forsikringsselskaber og pensionskasser: Flere forsikringsselskaber og pensionskasser dækker helt eller delvist beløbet for et samtaleforløb hos en psykolog. Tilskuddet varierer iht. din forsikringspolice.
Kommunalt tilskud: Din bopælskommune kan i nogle tilfælde hjælpe med at dække udgifter i forbindelse med psykologbehandling.
Lægehenvisning
Psykolog Ulla Wattar tager imod klienter med lægehenvisning.
Pris: 443,63 kr. ved første samtale og herefter 369,92 kr. pr. samtale.
Bemærk: Der er omkring 6 måneders ventetid på psykologsamtaler med lægehenvisning.
Hvis du har en lægehenvisning og ønsker at starte et forløb, skal du udfylde formularen nederst på siden og krydse af i feltet ’Med lægehenvisning’. Herefter kontakter vi dig og beder dig om yderligere information, så vi kan hente din lægehenvisning ned fra nettet.
Book en tid
Udfyld blanketten, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Læs også om terapi til behandling af mistrivsel hos børn
Mistrivsel blandt børn og unge er et stigende problem, der kan påvirke både mental sundhed, skolegang og sociale relationer. Nogle børn og unge oplever vedvarende tristhed, uro eller angst, mens andre trækker sig fra fællesskaber eller udvikler skolevægring, hvor de ikke længere kan overkomme skolegangen .
Hos Wattar Gruppen har vi psykologer, som er specialister i at hjælpe børn og unge, der oplever mistrivsel, lavt selvværd og skolevægring.
Wattar Gruppen
Information
Sociale medier
© 2025 Wattar Gruppen – i samarbejde med Aveo web&marketing