• Bliv Beskæftigelseskonsulent

    Informationsmøde

    Wattar gruppen afholder løbende informationsmøder om vores kurser online og i vores lokaler i København K. Vil du vide mere om vores uddannelser, så tilmeld dig på info@wattar-gruppen.dk
  • 2-dages mentorkursus

    2-årig specialistuddannelse i kognitiv terapi

    I august 2021 starter vi et nyt hold på vores 2-årige specialistuddannelse i kognitiv terapi. Læs mere om uddannelsen her.
  • Hold dig opdateret

    Få Wattar Gruppens nyheder om Gå-hjem-møder, artikler, kursus- og uddannelsesnyt direkte i din indboks ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Møde med mentee – Et eksempel på et mentorforløb for unge

Sofie tidligere mentee om mentorforløb for unge hos wattar gruppen

“Man bliver mødt dér, hvor man er”

Et møde med Sofie – tidligere mentee

Sofie er i dag 24 år gammel, men da hun var 21 år gik hun i et 8 måneders mentorforløb hos Wattar Gruppen – og Sofie husker det som en meget positiv oplevelse, som hun gerne vil dele med andre unge.

”Jeg blev glad, jeg glædede mig faktisk. Jeg havde fået at vide, at det var en form for støtteperson, der kunne hjælpe mig videre med de udfordringer jeg stod med dengang. Jeg husker, at jeg glædede mig.”, siger Sofie da jeg spørger ind til, hvad hun tænkte dengang hun blev tilmeldt et mentorforløb.

Det var ikke ”typiske” møder

Jeg er lidt interesseret i at høre mere om, hvad man laver i et mentorforløb, så jeg spørger Sofie, hvordan et typisk møde med hendes mentor foregik?

”Det var meget forskelligt” fortæller Sofie, og fortsætter: ”Vi havde både nogle møder, hvor vi arbejdede intensivt med at finde ud af, hvad jeg skulle lave og fremtiden. Vi snakkede også meget personligt om ens problemer og udfordringer i hverdagen. Andre gange gik vi bare ned på Hovedgaden og spiste en frikadelle.”

Det var meget vigtigt for Sofie, at hun følte, at der var plads til hende og at mentormøderne var en form for frirum, hvor hun kunne være lige meget, hvordan hun havde det.

Sofie fortæller:”Det var ikke typiske ”møder” det var mere, at man blev mødt, hvor man var og afhængigt af, hvad man havde brug for – så gjorde vi det. Sådan en god forventningsafstemning – på en eller anden måde.”

”Der var ikke noget krav om, at jeg skulle komme og have det godt – det var tilladt at have det skidt – eller have en dårlig dag.”


Der er alt for mange muligheder

Sofie havde som mange andre svært ved at finde ud af, hvad hun skulle gøre med sin fremtid og hvilken uddannelse hun ville tage. Jeg spørger ind til, hvordan det var at være ung, og ikke vide, hvad man ville være når man blev ”voksen”.

”Jeg vidste ikke, hvad jeg ville – jeg var inde på UG (UddannelsesGuiden, www.ug.dk, red.) og læste ALLE uddannelser igennem, og der var ikke noget jeg ville.”, siger Sofie. ”Der var alt for mange muligheder – i stedet for at kokkens søn også bare bliver kok.”

Sofie fortæller, at hun sammen med sin mentor gennem samtale og et par tests, fx de 24 styrker, fandt frem til, hvor hendes styrker, interesser og ressourcer lå, for at spore sig ind på, hvad hun havde lyst til at arbejde med og uddanne sig til.

”Én ting er, hvad man får energi af, men, hvad aflader én? Og så fandt vi ud af, at jeg godt kan lide struktur – altså det er noget jeg får energi af. Jeg kan godt lide, at der er regler for, hvad man gør og ikke gør – og så tage det med over i sit arbejde.” fortæller Sofie.

Sofie endte, i samarbejde med sin mentor, med at finde frem til, at hun gerne ville have en kontoruddannelse. Nu er hun lige blevet færdig som lægesekretær, og er ansat i en fast stilling.

Jeg er blevet stærkere

Hvad har Sofie fået ud af sit mentorforløb? Jeg spørger Sofie, om hun tror, at hun var nået til det sted hun er i dag – med en færdig uddannelse og fast job, som kun 24-årig, hvis ikke det havde været for hendes mentorforløb.

”Måske ja – men måske først senere i mit liv – jeg skulle nok nå fra A til B. Men min vej havde nok været lidt længere og lidt mere snørklet”, svarer Sofie.

”Jeg føler, at jeg er blevet stærkere. Jeg har fået nogle løsningsmodeller og værktøjer som har hjulpet mig videre.”, fortæller Sofie og forklarer:

”Jeg gik fra, at jeg ikke rigtig havde styr på mig selv og jeg vidste ikke, hvad jeg ville eller i hvilken retning jeg skulle. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme derhen. Så den udvikling jeg gik igennem var fra at være sådan lidt – ikke et spørgsmålstegn – men sådan lidt uvidende om, hvor jeg skulle hen og manglede lidt et spark i røven – til at jeg lige pludselig fandt ud af: ”hov, jeg skal gå den her vej med hensyn til uddannelse, venner, familie og mig selv.””

Jeg spørger Sofie om denne udvikling skyldes hjælp fra hendes mentor og til det svarer hun: ”Det var rart at få en andens billede på det, nu når man er en usikker teenager, og at der så kommer en voksen og siger: ”Du har ret i det du føler. Du har ret i det du tænker”. Det var rart, når nu man var så usikker på det man tænkte, følte og syntes.”

 

Det skal nok gå!

”Det er faktisk ret svært at være ung, synes jeg” siger Sofie.

”Man kan lære, hvordan man laver mad og vasker tøj – men der er ikke nogen, der kan lære dig, hvordan du skal være som menneske.”

Jeg spørger derfor Sofie om hun ikke har et godt råd til andre unge, der står i samme situation som hun gjorde for 3 år siden.

”Hold ud!” siger Sofie og griner ”Nej! Det skal nok gå. På den ene eller anden måde så skal de nok komme igennem det de kæmper med – men nogle gange, er det vigtigt at have en person, der tager armen om én og siger: ”Det skal nok gå.” og siger ”Kom nu, vi finder ud af det!”.” afslutter Sofie.

Skrevet af Lea Sefeld

Wattar Gruppens Mentorforløb for unge

Kender du en eller kunne du gavne af at lignende forløb – så er vores mentorforløb for unge måske værd at læse mere om.

Følg linket nedenfor og læs mere om vores mentorforløb for unge:

Mentorforløb for unge

Læs mere om mentorforløb for unge

Kognitive overvejelser over Sygdomsangst

Ulla Wattar Kognitive overvejelser over Sygdomsangst. Corona.

I denne Corona tid er sygdomsangst helt forståeligt

Ja sygdomsangst i disse Corona tider er ganske forståelig. Vi har en rationel usikkerhed, nervøsitet og uro når vi overvejer, hvad der sker. Vi ser ud på de tomme gader og forholder os hele tiden til, at vi og vore nærmeste – og alle andre kan blive smittede. Så vi må passe på.

H.C. Andersen havde sygdomsangst og mange andre godtfolk som ham. Mange af os er blevet nervøse, når vi har hørt om sygdomme. Hypokondri har tidligere været den officielle diagnose og nu hedder det sygdomsangst – og handler om en overdreven angst for at have eller få en sygdom.

Lige nu handler indholdet i vores angste tanker ofte om Corona: min næse løber – det må være Corona – og hvis vi fortsætter med tiltagende katastrofale tanker: jeg bliver alvorligt syg, smitter de ældre i min familie – og enten kommer jeg eller de på hospitalet – og det går helt galt!

Den onde cirkel

Ja, tænker man skræmmende tanker bliver man bange.

Og så fæstner opmærksomheden sig om vores krop – hvad kan jeg mærke? Vi kan mærke meget fordi angsten tænder kroppen og så bliver vi mere bange og angsten bekræfter vore tanker. Vi kommer ind i en ond cirkel.

Den ”onde cirkel” som forstærker og vedligeholder frygt og sygdomsangst er også et eksempel på, hvordan det, at vi er orienterede mod potentielle trusler kan medføre en forvrængning i opmærksomheden og dermed vores bedømmelse af den situation vi er i.

Hvis du forestiller dig en skala fra ubehagelig til behagelig fra -10 til +10, så har de fleste af os let ved at bemærke ubehag på -1, mens følelsen for velbehag/behag skal helt op på +5  for at få vores opmærksomhed.

Mindre intense behagelige øjeblik passerer ubemærket forbi. Vi kan korrigere denne forvrængning ved bevidst at være opmærksom på positive tanker, følelser, kropslige fornemmelser og handlinger.

Hvordan kommer vi ud af Den onde cirkel?

For at reducere angsten har vi heldigvis en række håndgreb, som er rettet mod den onde cirkels elementer:

Vi bliver mere angste af at have skræmmende tanker – så vi skal ændre dem eller lade dem være. Måske skal vi venligt sige til os selv, at vi følger de retningslinjer, der er afstukket fra regeringens side – og bliver indendørs.

Vi kan tænke på, at vi har et godt sundhedsvæsen, som kan tage sig af os. Derfor kan vi lade vore tanker være, lade dem flyve forbi os, lægge dem bag os og flytte vores opmærksomhed til andre ting.

Ja – se tv (ikke om Corona), læse en bog, tale med andre eller stirre ud i luften. Du kan selv bestemme, hvad du vil underholde dig selv med, hvor du rette din opmærksomhed hen.

Og så er der sikkerhedsadfærden – det du gør for at sikre dig mod de scenarier, du kan forestille dig – jeg må hellere: købe mad til flere måneder – så jeg ikke kommer til at sulte, jeg må hele tiden mærke efter om jeg er blevet syg – ringe til andre og høre om de er syge, spise særlige vitaminer eller.

Men sikkerhedsadfærd er med til at fastholde os i den onde cirkel – så det er tilstrækkeligt, hvis du følger de retningslinjer, vi har fået at vide af regeringen, at vi skal følge. Og HUSK balance i det som du giver din opmærksomhed.

Vi er i det her sammen. Du er ikke alene. Vi skal holde fysisk afstand, ikke følelsesmæssig afstand. Send masser af gode tanker til dig selv og andre, og overvej, hvordan vi kan hjælpe hinanden.

Skrevet af Ulla Wattar

At lære hvordan det føles godt

”At lære hvordan det føles godt” – Besøg af Professor Barney Dunn

I slutningen af februar havde vi besøg af Professor Barney Dunn fra University of Exeter i England. Vi havde inviteret ham til at undervise vores studerende på Psykoterapeutuddannelsen og Specialistuddannelsen. Derudover deltog flere af vores egne psykologer også.

Barney Dunn besøger Wattar Gruppen

Professor Barney Dunn fra University of Exeter, England.

En af deltagerne ved Barney Dunns undervisning om ”At lære hvordan det kan føles godt: Opbygning af positivitet med CBT hos depressive klienter” var Finn Bo Rüscher, psykolog ved Wattar Gruppen.

”Det var et inspirerende kursus. Barney Dunn underviste i, hvordan man kunne integrere teorier fra den kognitive vinge, altså hvordan man kunne forbinde klassisk CBT med nyere tilgange.” fortæller Finn Bo, og forklarer:

”Han viste os en fin integreret model, hvor man tager fat i forskellige dele af teorier og bruger det til klienter med moderat til svær depression”.

“Vi (Wattar Gruppens psykologer, red.) kunne alle nikke genkendende til Barney Dunns måde at arbejde på, da den ligger lige til højrebenet for os. Det er den måde vi arbejde på i hverdagen og stemmer fint overens med den måde, vi har tilrettelagt vores uddannelser på.  Barney Dunns model var samlende og elegant.”

Det handler om at brede positiviteten ud

”Hans undervisning gav mig inspiration til mit arbejde med svært depressive klienter, som nogle gange kan være udfordrende.” fortæller Finn Bo.

Finn Bo fortæller, at Barney Dunn blandt andet underviste i en anderledes brug teknikken ”nedadgående pil”, som Finn Bo og Wattar Gruppen i det hele taget, arbejder med allerede. Barney Dunns undervisning peger dog på en ny måde at bruge teknikken, nemlig som en ”opadgående pil”.

Teknikken ”opadgående pil” går ud på, at man tager udgangspunkt i en positiv ting hos klienten, og graver dybere og dybere, til man finder frem til, hvilke positive værdier, der ligger til grund. Så tager man udgangspunkt i dem. Man spørger fx: ”Hvad gør du allerede nu, som er i overensstemmelse med den her værdi?”

Finn Bo forklarer: ”Hans oplæg handlede om, hvordan man forstærker det positive, og ikke hvordan man reducerer det negative. Personer der lider af depression, har tendens til at generalisere negative tanker, og negligere positivitet. Derfor handlede undervisningen om at brede det positive ud over flere aspekter i livet og generalisere de positive tanker.”

Barney Dunn underviser specialistuddannelse i kognitiv terapi

Barney Dunn underviser Wattar Gruppens studerende og psykologer.

 

Barney Dunn – En dygtig formilder

”Hans undervisning indeholdt på sin vis ikke noget, som jeg ikke kendte til i forvejen. Men jeg synes, at jeg fik en masse nye nuancer og inspiration i forhold til den teori og metode jeg allerede anvender i mit arbejde.” fortæller Finn Bo og fortsætter:

”Hele hans undervisning var bygget op omkring, hvordan han selv arbejder med sine klienter – på den måde, at han fx var dygtig til at integrere os i undervisningen. Han var en god formidler”

 ADepT – Augmented Depression Therapy

Barney Dunn arbejder ud fra og er ledende forsker bag tilgangen ADepT som står for: Augmented Depression Therapy. Som tidligere nævnt handler ADepT om at forstærke positiviteten hos den depressive, frem for kun at fokuserer på at reducere negativiteten. Forskningen bag viser, at folk der lider af depression kan forlænges i denne tilstand, hvis de ikke oplever positivitet. Derfor mener Barney Dunn, at man med ADepT kan sikre, at klienter med depression kan få det bedre også på længere sigt, hvis man fokuserer på at ændre klientens negativitet til positivitet.

Du kan læse mere om ADepT og forskningsprojektet her: https://www.exeter.ac.uk/mooddisorders/research/currentprojects/adept/

 

Synes du, at det lyder spændende?

Hvis du synes, at undervisningen med Barney Dunn lyder inspirerende og spændende, så kan du nu tilmelde dig vores 2-årige specialistuddannelse i kognitiv psykoterapi. Vi har opstart den 24. og 25. august 2020. Du kan læse mere om vores uddannelse og downloade en ansøgningsblanket her:

https://wattar-gruppen.dk/uddannelse/2-aarig-specialistuddannelse/

 

Skrevet af Lea Sefeld

Undervisning om ny forskning indenfor depression på Specialistuddannelsen

Den 24. og 25. februar 2020 har vi glæden af at kunne byde Barney Dunn velkommen som underviser på vores specialistuddannelse i moderne kognitiv terapi.

Barney Dunn, Ph. D og førende forsker indenfor depressions området. Underviser på Wattar Gruppens specialistuddannelse i Kognitiv terapi.
Barney Dunn, Ph.D. har en doktorgrad i klinisk psykologi, og ansat som professor ved Mood Disorder Center ved Exeter University.

Barney Dunn skal undervise vores studerende over to dage i emnet ”At lære hvordan det kan føles godt: Opbygning af positivitet med CBT hos depressive klienter”. Barney Dunn har en doktorgrad i klinisk psykologi, og er ansat som professor ved Mood Disorder Center ved Exeter University, hvor han både forsker og underviser.

”Barney Dunn er en af de førende forskere og klinikere i forhold til nye måder at inddrage opbygning af positivitet i CBT-behandling, og samtidig minimere risikoen for, at det positive fokus opfattes som “overoptimisme” af klienter.” fortæller Antonia Sumbundu, der er undervisningsansvarlig for Wattar Gruppens specialistuddannelse.

Antonia glæder sig meget til at overvære undervisningen, og fortæller her kort, hvad overskriften for undervisningen dækker over:

”Kognitiv terapi for depression har tidligere primært haft fokus på ændring af negativ tænkning og følelser. Men dette er ved at ændre sig, da det i stigende grad er klart, at anhedoni – reduktion i evnen til at opleve glæde – også er centralt for udløsning og vedligeholdelse af depression, især ved mere kroniske forløb. Forøgelse af positive følelsesmæssige oplevelser og positiv informationsbearbejdning vinder indpas i CBT-litteraturen og får mere fokus i behandlingen.”

Hvem er Barney Dunn?

Barney Dunn er som sagt en af de førende forskere indenfor området, og han fokuserer i øjeblikket på at udvikle måder at arbejde med anhedoni i depression. Hvis du har lyst til at læse mere om hans arbejde og projektet: ADepT: A research study of Augmented Depression Therapy, kan du klikke her:

https://www.exeter.ac.uk/mooddisorders/research/currentprojects/adept/

Udover at forske arbejder Barney Dunn også som klinisk psykolog, og her interesserer han sig meget for at arbejde med at behandle følelser og interpersonelle vanskeligheder hos klienter med depression og personlighedsforstyrrelser ved hjælp af en blanding af CBT, CAT (kognitiv analytisk terapi) og DBT (dialektisk adfærdsterapi).

Alt i alt tegner det til at blive et par rigtigt spændende dage i selskab med Barney Dunn – et par dage, som både vi i Wattar Gruppen, og vores studerende ser meget frem til.

Kunne du også tænke dig at komme med til lignende undervisning?

Vores Specialistuddannelse i Kognitiv Terapi har opstart igen 24.-25. august 2020. Der er åbent for tilmeldinger, og der er stadig ledige pladser.

Du kan læse mere om uddannelsen her:

https://wattar-gruppen.dk/uddannelse/2-aarig-specialistuddannelse/

Hvad er Den Kognitive Vinge?

Om Wattar Gruppens Specialistuddannelse i Moderne Kognitiv Terapi

Wattar Gruppen er et psykologcenter hvis kerne har dybe rødder i kognitiv metode og teori. Alle vores uddannelser tager udgangspunkt i den kognitive tilgang. Men som alt andet så forandrer den kognitive teori og metode sig, og det gør Wattar Gruppens uddannelser dermed også.

Derfor hedder den 2-årige specialistuddannelse ikke længere Den Kognitive Paraply. Den Kognitive Paraply var for os et billede på at de nyere retninger var bundet op på et ”højere” punkt. Men nu ser vi det mere som en Kognitiv Vinge – altså en række ligeværdige tilgange, der alle har samme udspring.

Hvad er forskellen på moderne og klassisk CBT?

Jeg satte mig ned med de to ledere af specialistuddannelsen, Antonia Sumbundu og Ulla Wattar, som begge er undervisere på uddannelsen, og har mange års erfaring med udvikling af uddannelser, for at finde hoved og hale i det nye navn og indhold på uddannelsen.

Antonia Sumbundu fortæller: ”De sidste 20 år har vi set en enorm udvikling af nye teoretiske, videnskabelige og tekniske fremskridt indenfor CBT (kognitiv terapi). Det vi kalder for moderne CBT. Ved at bruge den klassiske CBT som fundament for den moderne CBT, får man som terapeut en god forståelse for, hvad der er fællesnævnerne for de forskellige nyere retninger, og får herigennem en ”bredere” vifte (vinge om man vil, red.) af terapeutiske teknikker.”

Antonia Sumbundu fortsætter: ”Moderniseringen af CBT betyder ikke, at vi tager afstand fra det, som vi ved virker. Det betyder, at vi raffinerer og udvider vores terapeutiske interventioner på baggrund af nyere videnskabelige fund og udvikling af behandlingsmodellerne”.

Er en paraply og en vinge ikke næsten det samme?

De nye retninger, som er en del af Wattar Gruppens specialistuddannelse i kognitiv terapi, er følgende:

  • Acceptance & Commitment Therapy (ACT)
  • Compassion Focused Therapy (CFT)
  • Meta Kognitiv Terapi
  • Mindfulness Based Cognitive Therapy (MBCT)

Det er med disse nyere retninger, at man som deltager på udannelsen kan udbygge sit kendskab til og sin værktøjskasse indenfor kognitiv terapi.

Det er, som Antonia Sumbundu ovenfor siger, ikke en afstandstagen fra klassisk kognitiv terapi, men rettere en nuancering af denne. En metodebank til dig som terapeut, der kan gøre dig dygtigere til at tilpasse terapiforløb til den enkelte klient.

Men hvorfor er det vigtigt at skifte navn fra Den Kognitive Paraply til Den Kognitive Vinge?

Ulla Wattar fortæller om navneskiftet: ”Billedet med en Paraply fik emnerne på udannelsen til at virke underordnet det store emne, som er kognitiv terapi. Det er stadig kognitiv terapi, der er kernen i uddannelsen. Med en vinge, tænker vi, at billedet bliver, at emnerne er ligestillede og en del af den moderne kognitiv terapi, som har sit teoretiske fundament i den klassiske teori og metode. De er altså alle sammen ligeværdige facetter af paletten, som vi kalder moderne kognitiv terapi.”

”Det er vigtigt for os, som et Kognitivt Psykologcenter, at følge med i, hvad der sker indenfor feltet og være med til at videreformidle alle de nye retninger. De nyere modeller repræsentere hver på sin vis et pionerarbejde, der har givet ny forståelse for menneskelig lidelse, og hvordan udvikling kan fremmes. De tilbyder alle nyskabelser inden for psykoterapeutiske teknikker og teoretisk forståelse. De nyere retninger har ændret fokus fra en udpræget medicinsk model over menneskelig lidelse til en model, der vægter oplevelse af mening og formål i livet. Dette har været en enorm vigtig og spændende udvikling.”

Ulla Wattar forsætter afslutningsvis: ”Det er også på baggrund af ønsket om at videreformidle nyeste viden indenfor feltet, at vi gør meget ud af inviterer førende internationale og nationale klinikere og forskere til at undervise på uddannelsen. Vi ønsker at uddanne dygtige folk, der er passionerede omkring at lære nyt og opnå nye kompetencer.”

 Information om den kommende specialistuddannelse hos Wattar Gruppen:

Er du blevet interesseret i den 2-årige specialistuddannelse i Moderne Kognitiv Terapi hos Wattar Gruppen, så kan du læse mere om uddannelsen her: https://wattar-gruppen.dk/uddannelse/2-aarig-specialistuddannelse/

Hvis du har nogle spørgsmål, så er du velkommen til at ringe til os på 33 11 22 84, eller skrive en mail til info@wattar-gruppen.dk – så har du mulighed for at blive ringet op af udannelseslederne: Ulla Wattar eller Antonia Sumbundu.

Næste holdstart er d. 26. august 2019.

Skrevet af Lea Sefeld

Angst hos børn og unge – et samfundsproblem? Vi åbnede dørene til Forskningens Døgn

Den 25. april åbnede vi dørene til et gå-hjem-møde om angst hos børn og unge af prof. MSO. Ph.D. Barbara Hoff Esbjørn i forbindelse med den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn.

Det var en spændt gruppe af tilhører, der dukkede op til vores gå-hjem-møde, hvor Barbara Hoff Esbjørn skulle holde hendes oplæg: ”Angst hos børn og unge – Hvordan løser vi et samfundsproblem?” i forbindelse med videnskabsfestivalen Forskningens Døgn.

Barbara Hoff Esbjørn er Professor MSO på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Her arbejder hun med forskning i angst hos børn og unge. Det var med baggrund i disse resultater, at hun afholdte foredrag i Wattar Gruppens regi.

En dygtig formidler og et relevant emne

Wattar Gruppens personal med Barbara Hoff Esbjørn
Wattar Gruppens personal sammen med Barbara Hoff Esbjørn efter hendes oplæg om Angst hos børn og unge.

Alle fremmødte parate til at blive opdateret på nyeste viden og forskning indenfor angstområdet med fokus på børn og unge.

Barbara Hoff Esbjørn var en indlevende formidler af sit stof, og var god til at krydre de barske sandheder med lidt komik undervejs. Særligt spændende var hendes sammenligninger af, angst hos børn og voksne, der ofte kan være den samme, men blot kommer til udtryk på forskellig vis.

Dette fortæller en af Wattar Gruppens fremmødte psykologer, Laila Wattar: ”Hun (Barbara Hoff Esbjørn, red) havde en fantastisk energi og en stor viden, som hun fik formidlet på meget kort tid. Det var nogle enormt spændende anekdoter om forskellen på angst hos børn og voksne.”

En af disse anekdoter, var denne: Hvis et barn har angst for hunde, så vil barnet, når det møder en hund på gaden, uden at tænke sig om, løbe direkte ud i trafikken. Det ville en voksen ofte ikke, men ville hellere enten fryse, eller gå en anden vej – Barbara Hoff Esbjørn.

Derudover havde Barbara mange gode pointer i forhold til, at sørge for, at børn får den rette behandling så tidligt som muligt, da konsekvenserne som voksen kan blive store – og samfundsmæssigt meget omkostningsfulde. Derfor fortalte hun om alle de forebyggelsesmetoder, der allerede fandtes, og pointerede, hvor der kunne sættes flere ressourcer ind – og hvor få ressourcer der egentlig skal til for at opnå en stor effekt.

Hvilket Laila Wattar også fremhæver som noget af det gode fra oplægget: ”(…) det var spændende at høre, hvor stor en effekt den forebyggende behandling har, og hvor få ressourcer det egentlig kræver at gøre en forskel.”

Barbara fortalte dertil en del om, hvad forældrene selv kunne gøre, og hvordan en anderledes tilgang til børn og unge med angst, mange gange kan gøre en stor forskel for det enkelte barn. Barbara har sammen med to andre skrevet bogen ”Fri af angst – En forældrehåndbog” som hun foreslog som et godt redskab for både forældre, men også fagprofessionelle, der er i berøring med børn og unge med angst. Dansk Psykologforening har anmeldt bogen her: ”Fri af angst”

Efter oplægget var det tydeligt at mærke, at tilhørerne havde fundet oplægget meget interessant. Det havde givet dem et nyt perspektiv på den viden de allerede havde om angst. Jakob Rantzau-Meyer, psykolog ved Wattar Gruppen, satte lidt ord på, hvad der havde været særligt godt ved Barbara Hoff Esbjørns oplæg:

”Det var et virkelig godt foredrag. Hun (Barbara Hoff Esbjørn, red) var velforberedt og havde en masse evidensbaseret viden med.”

Vil du med til næste gå-hjem-møde?

Kunne du tænke dig at komme med til vores næste gå-hjem-møde, så kan du tilmelde dig vores interessemail her:

Så er du sikret en særlig invitation til det næste spændende arrangement hos Wattar Gruppen.

Skrevet af Lea Sefeld

Faglig fordybelse, fornyelse og fornøjelse – 2-årig specialistuddannelse i kognitiv terapi

26. august 2019 vil endnu et hold tage hul på en 2-årig specialistuddannelse i kognitiv terapi. Det vil blive en uddannelse fuld af ny viden, og input fra internationale fagfolk, der med stor passion underviser i deres specialområder. En 2-årig uddannelse, der giver dig mulighed for at specialisere dig, møde andre fagfolk og fordybe dig i de emner, der tiltrækker dig. Alt dette får du – i hvert fald, hvis du spørger Mariann Pettersen, der tog uddannelsen fra 2016-2018.

Mariann Pettersen er uddannet psykolog og har arbejdet for Wattar Gruppen siden 2016. I 2016-2018 deltog hun på den 2-årige specialistuddannelse i kognitiv terapi. Dette gjorde hun, ” (..) fordi jeg elsker at studere, blive klogere og tilegne mig faglig viden omkring det, jeg brænder for, nemlig psykologi og terapi.” fortæller Mariann.

Et rigt diskussionsforum og et møde med andre ligesindede

-årige specialistuddannelse i kognitiv terapi - Mariann Pettersen
Mariann Pettersen – Billedet er fra DR programmet: Afsløret – hvor er min mentor (1:2)

Mariann Pettersen har været glad for at tage uddannelsen, og især var det en oplevelse for Mariann at indgå i det faglige fællesskab omkring uddannelsen. Hun fortæller:

”(..) man møder flere af sine kollegaer i et andet forum end normalt, samt at man møder andre psykologer og faggrupper, som kommer med sine perspektiver, hvilket gør det til et rigt og spændende diskussionsforum, både til undervisningen, men også til supervisionen.”

Mariann fortsætter og uddyber, hvordan uddannelse fik hende til at genopdage sin interesse for psykologien:

”Det bedste, jeg oplevede under uddannelsen, var nok, at jeg blev mindet om, hvorfor jeg valgte at læse til psykolog, da jeg også nu, som under mit studieforløb, oplevede en stor interesse, passion og lyst til at komme ud og prøve alt det nye, jeg lærte af undervejs.”

Med begejstring fortæller Mariann om uddannelsens lokale og internationale undervisere, der alle er specialister indenfor de områder de underviser i:

”Jeg synes, det var fantastisk at få lov til at blive undervist af professionelle klinikere og forskere, som har den nyeste viden indenfor sine specialområder. Jeg kan godt lide undervisning på engelsk, og jeg synes, at underviserne havde et enormt højt fagligt niveau.”

Uddannelsen lægger op til fordybelse og videre arbejde

Den 2-årige specialistuddannelse i kognitiv terapi skal ses som et indblik i alle de retninger, der findes indenfor området, og hvordan de spiller sammen. Uddannelsen kan bruges til at få åbnet øjnene mod nye spændende tilgange til terapien og en fornyelse af ens kliniske arbejde.

Netop dette oplevede Mariann under uddannelsen:

”Jeg har brugt uddannelsen til at fordybe mig endnu mere i nogle af emnerne, for eksempel CFT (compassion focused therapy) som jeg ikke vidste så meget om i forvejen. Jeg er helt vildt begejstret over at have fået implementeret denne terapiform i mit repertoire af værktøj at trække på i terapien. Jeg forsøgte også undervejs i uddannelsen, at afprøve ting løbende med supervisionen i de forskellige emner. For eksempel når vi havde ACT (acceptance and commitment therapy) baseret supervision, forsøgte jeg at implementere elementer fra ACT ind i terapien, og det samme med CFT. For at få trænet mig i at bruge det aktivt.”

Mariann fortæller, at hun stadig bruger meget af det, hun lærte under specialistuddannelsen i sit daglige arbejde, og især tre emner har haft særlig betydning: CFT, Mindfulness og ACT.

Om uddannelsens indhold som en helhed og brugbarhed i sit arbejde, fortæller Mariann:  

”Det hele er meget anvendeligt, men hvad jeg bruger afhænger af hvilke klienter, borgere og grupper, jeg ser/behandler i dagligdagen. Jeg har rigeligt at tage af ved behov, da jeg selvfølgelig har gemt alt materialet som artikler og powerpoints fra alle undervisnings- og supervisions-gange vi havde.”

Anbefalelsesværdig uddannelse

Wattar Gruppens 2-årige specialistuddannelse i kognitiv terapi får Mariann Pettersens varmeste anbefaling, og på spørgsmålet, om hun ville anbefale uddannelsen til en god ven, svarer hun:

”Hvis jeg skulle anbefale uddannelsen til en ven/kollega, ville jeg fremhæve det høje faglige niveau, både på undervisning og supervision, Wattar Gruppens store rummelighed med hensyn til at få byttet supervisionsdage for dem, der af flere årsager ikke kunne de givne datoer. Samt hvor godt man bliver taget hånd om i form af gode lokaler at holde undervisningen i og de dygtige mennesker man møder som også tager uddannelsen.”

Information om uddannelsen:

Hvis du ønsker at starte på det nye hold af den 2-årige specialistuddannelse i kognitiv terapi, er der åben for tilmeldinger nu. Uddannelsen starter d. 26. august 2019. Du kan tilmelde dig ved at kontakte os på info@wattar-gruppen.dk eller ved at ringe til 33 11 22 84, så er vi klar til at hjælpe dig videre. Du er også velkommen til at kontakte os med spørgsmål, og du kan også læse meget mere via dette link: Specialistuddannelse i kognitiv terapi

Skrevet af Lea Sefeld

Wattar Gruppen starter ny uddannelse

Vi starter i slutningen af februar det første hold på vores nye uddannelse: ”Bliv Beskæftigelseskonsulent”

Du har mulighed for at være med på vores nyeste skud på stammen af kognitive uddannelse, når vi starter et hold på vores ”Bliv Beskæftigelseskonsulent” allerede til februar.  Bliv Beskæftigelseskonsulent-uddannelsen gør dig klar til at kunne holde samtaler med henblik på fremtidsmuligheder og beskæftigelse.

Bliv Beskæftigelseskonsulent

Det er en kognitiv uddannelse, som er på den regionale positivliste for Hovedstaden som nummer 431. Du vil som studerende igennem de 6 uger, som uddannelse varer, blandt andet komme igennem emner så som: beskæftigelsesindsatsen, projektledelse samt motivationsskabende dialog og samtaleteknikker ud fra kognitiv teori og metode. Mulighederne med uddannelsen er mange, og du vælger selv sit mål.

Bliv Beskæftigelseskonsulent

”Uddannelsen henvender sig bredt til ledige der gerne vil samarbejde med mennesker i deres arbejdsliv. Vi vil gerne have at uddannelsen skal være både fagligt opkvalificerende og inspirerende. Man kan tage uddannelsen og på kvalificeret vis søge arbejde indenfor mange områder, som f.eks. HR, kommunikation, beskæftigelseskonsulent, mentor, vejleder os så videre. Men man kan også tage uddannelsen hvis man gerne vil skifte karriereretning og udvide sine kompetencer og søgefelt. ” fortæller Nadia Wattar, der er projektleder i Wattar Gruppen om uddannelsen og uddyber:

Man lærer bl.a. om motivationssamtale, projektledelse, samarbejde ud fra et kognitivt udgangspunkt. Vi arbejder altid ud fra den kognitive teori og metode fordi den er veldokumenteret, letforståelig og meget praksisorienteret. Det er logisk og der er mange konkrete redskaber og øvelser som kursisterne kan anvende med det samme. Vi gør rigtig meget ud af at træne færdighederne, så deltagerne får erfaring med det samme og føler sig trygge i at anvende metoderne. Vi ved, at når vores kursister afslutter uddannelse, går de herfra med mange positive oplevelser  og rigtig mange redskaber, som de kan bruge i deres arbejdssøgning og arbejde.

Undervisningen foregår i vores hyggelige lokaler i det indre København, og er en blanding af workshops, teoretiske oplæg, oplevelsesbaseret læring og færdighedstræning ledet af dygtige undervisere med interesse for og viden om beskæftigelsesområdet.  

Mere information

Du kan læse mere om uddannelsen her: Bliv Beskæftigelseskonsulent

Det første hold på uddannelsen starter den 25. februar 2019.

Uddannelsen er på Hovedstadens positivliste #431.

Hvis du har nogle spørgsmål til uddannelsen eller Wattar Gruppen generelt, så er du velkommen til at tage kontakt til vores uddannelseskonsulent, Casper Barding, på telefon: 3311 2284 eller på mailen CBA@wattar-gruppen.dk.

Du kan også læse mere om Wattar Gruppens andre uddannelser og kurser her.

Når Wattar Gruppens studerende ”mærker terapien selv”

Det er anden gang, vi har besøg af den britiske psykolog Ross White, og endnu en gang var det en forrygende succes. Her kan du læse mere om hans undervisning og Acceptance & Commitment Therapy.

Det er et stort ønske for Wattar Gruppen altid at give vores studerende den nyeste viden indenfor kognitiv terapi. Vi inviterer derfor dygtige forskere, klinikere og psykologer til at give gæsteundervisninger indenfor deres specialområder. I den forbindelse inviterede vi Ross White, PhD, klinisk psykolog og ansat ved University ofLiverpool, Institute of Psychology, Health and Society, til København for at undervise i Acceptance & Commitment Therapy, også kendt som ACT. Ross White har blandt andet gjort sig bemærket i 2018 ved at vinde AHRC/Wellcome/UKRI ‘Health Humanities Best International Research’ Award. Han er samtidige i fuld gang med forskningsprojektet COSTAR.

Det er anden gang  vi har inviteret Ross White til at undervise de studerende på vores 2-årige specialistuddannelse i kognitiv terapi  og Kognitiv Psykoterapeutuddannelse

Hvad er ACT

Ross White til ACT undervisning for Wattar Gruppen
Billedtekst: Billedet erfra Ross Whites Twitter-konto, hvor han skriver følgende:cRoss G. White‏ @RossGWhite  21. nov.
“I enjoyed my visit to Copenhagen & having the opportunity to deliver a 2-day workshop on Acceptance & Commitment Therapy. Hopefully I have persuaded some of this great bunch of people to come to Dublin in June 2019
 @myACBS #ACBSWC https://contextualscience.org/wc17 

En af Wattar Gruppens deltagende psykologer Nicoline Balslev Bechmann forklarer her i kort form, hvad ACT er:

Acceptance and Commitment Therapy er en terapiform, som har fokus på ”at få øje på” og styrke individers værdier, således at de kan arbejde hen mod at leve et værdibaseret liv.”,

Nicoline uddyber ydermere, hvornår ACT kan anvendes i arbejdet med klienter: 

“Terapiformen kan bruges til at behandle psykiske lidelser, men også til at leve med svære kroniske tilstande som for eksempel kronisk sygdom, smerter eller psykiske symptomer. Ved brug af blandt andet mindfulness lærer terapiformen individer at have en større ”psykologisk fleksibilitet”. Det vil sige, at man lærer nye måder at håndtere udfordringer og fysisk eller psykisk smerte på.”

At mærke terapien selv

Nicoline forklarer også om, hvordan Ross White er som underviser. Han har en meget inkluderende måde at undervise på, der “tvinger” kursisterne til selv at afprøve terapien på egen krop. Nicoline fortæller:

Ross White havde en spændende tilgang til undervisningen, som, udover en klassisk indføring i ACT-teori og værktøjer, også bestod i, at deltagerne skulle ”mærke” terapien selv – dette gennem fælles mindfulness øvelser og løbende tid til selvrefleksion. Det betød, at man kunne perspektivere terapien til eget liv.”

Kurset var en stor succes, og alle lærte en masse nyttigt, som de kan tage med sig videre i deres arbejde med deres klienter.

”Vi lærte blandt andet metoder til at identificere værdier hos vores klienter, samt terapeutiske redskaber til at lære klienter at distancere sig fra sine tanker og se dem i et nyt perspektiv – blandt andet gennem sproglige og fysiske metaforer”, fortæller Nicoline Balslev Bechmann, psykolog hos Wattar Gruppen.

Skrevet af Lea Sefeld

Brancheskifte med Stress og Trivsel

Et Stress og Trivselsvejlederkursus tager afsæt i den kognitive teori og metode, positiv psykologi og mindfulness, men hvordan kan det bruges i praksis? Kristina Kumini fortæller her om sine erfaringer med kurset. 

Wattar Gruppens Stress og Trivselsvejlederkursus har en bred anvendelighed og henvender sig til en varieret gruppe af mennesker, som ønsker at anvende samtalen som et redskab til at reducere stress og øge trivsel på arbejdspladsen eller i deres eget liv.

Vi har talt med den tidligere kursist Kristina Kumini om, hvordan hun ønsker at bruge certifikatet som Stress og Trivselsvejleder, nu hvor hun har gennemført uddannelsen. Kristina har i flere år arbejdet som slagschef, men hun ønsker at skifte retning i sit arbejdsliv. Hun vil fremover arbejde med rådgivning og coaching.

Kristina havde to afgørende grunde til, at hun valgte at tage et Stress og Trivselsvejlederkursus fra Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter:

”Jeg ønskede at lave et brancheskift, i forhold til det som jeg lavede før. Kurset er et supplement til det, som jeg vil lave som selvstændig – det var den ene ting. Det andet er, at jeg synes, at der er nogle værktøjer i uddannelsen, som jeg tror, jeg ville kunne gøre brug af uanset hvad. Ligegyldigt om jeg skulle bruge uddannelsen til noget målrettet, så ville jeg få noget med mig, som jeg ville kunne bruge fremover,” fortæller Kristina Kumini om sit valg af Wattar Gruppens kursus og uddyber:

”Jeg har haft nogle medarbejdere, som har haft stress inde på livet, og selvom jeg har været leder i mange år, så er det ikke sikkert, at jeg har håndteret stress på den rigtige måde, så det tænkte jeg, at der var nogle værktøjer til.”

Værktøjer til stressreducering

Jeg tror, at det var det med det kognitive og samtaleteknik, der i første omgang tiltalte mig. Jeg tænkte; det kunne jeg godt bruge et brush up på. Det var en blanding af nysgerrighed og at dét at blive fagligt bedre klædt på i den ledelsesmæssigedel også indenfor stress-delen.” fortæller. Kristina uddyber, hvilke kompetencer hun især vil anvende fremover:

”Jeg kan bruge samtaleteknikkerne til at få mere kvalitativt udbytte fra den person, som jeg sidder overfor. Jeg kan få mere kvalitet i de svar, som jeg får. Jeg har været til mange kurser i samtaleteknikker og lignende for mange år siden, så det var rigtigt fint at få det genopfrisket, men der var også meget mere i det. Der var en anden ro.”

Et kursus til flere niveauer

”Det bedste ved kurset har været det blandende indhold på et højt niveau. Der var meget af indholdet, som jeg ikkehavde hørt om før, men jeg kunne godt være med. Det var godt målrettet til flere niveauer. Jeg synes, at underviserne var meget professionelle, og dét var helt ekstraordinært. Det var virkeligt dygtige mennesker, der underviste.” fortæller Kumini om hendes oplevelse med Wattar Gruppen.

Selvom Kristina Kumini har taget det kognitive kursus med henblik på et brancheskifte, så finder hun også kurset meget relevant i forhold til sit tidligere arbejde.

Man kan sagtens bruge det som leder, eller hvis man har med stressramte at gøre. Det synes jeg ikke, at kurset slår sig op på, men min egen tanke er, at det vil være meget aktuelt, hvis man som leder tager sådan et kursus, fordi man får nogle værktøjer, som kan bruges.”, fortæller Kristina Kumini og uddyber:

”Der var en af de første dage på kurset, hvor jeg tænkte; okay, det her kunne jeg også have brugt som leder, da jeg har haft med stressramte medarbejdere at gøre, fordi jeg ikke har været klar over, at de havde stress eller viste symptomer på det. Det kunne jeg godt have håndteret bedre med nogle af de værktøjer, som jeg har fået på kurset.”

Kristina Kuminis fortælling om Stress og Trivselsvejlederkurset er bare én af de mange måder, hvorpå kompetencerne fra kurset kan anvendes. Du kan også læse om Gyrith Langbæks mission imod stress.

Skrevet af: Valdemar Stengaard Hansen