Psykologcenter København

Angst hos børn og unge – et samfundsproblem? Vi åbnede dørene til Forskningens Døgn

Den 25. april åbnede vi dørene til et gå-hjem-møde om angst hos børn og unge af prof. MSO. Ph.D. Barbara Hoff Esbjørn i forbindelse med den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn.

Det var en spændt gruppe af tilhører, der dukkede op til vores gå-hjem-møde, hvor Barbara Hoff Esbjørn skulle holde hendes oplæg: ”Angst hos børn og unge – Hvordan løser vi et samfundsproblem?” i forbindelse med videnskabsfestivalen Forskningens Døgn.

Barbara Hoff Esbjørn er Professor MSO på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Her arbejder hun med forskning i angst hos børn og unge. Det var med baggrund i disse resultater, at hun afholdte foredrag i Wattar Gruppens regi.

En dygtig formidler og et relevant emne

Wattar Gruppens personal med Barbara Hoff Esbjørn
Wattar Gruppens personal sammen med Barbara Hoff Esbjørn efter hendes oplæg om Angst hos børn og unge.

Alle fremmødte parate til at blive opdateret på nyeste viden og forskning indenfor angstområdet med fokus på børn og unge.

Barbara Hoff Esbjørn var en indlevende formidler af sit stof, og var god til at krydre de barske sandheder med lidt komik undervejs. Særligt spændende var hendes sammenligninger af, angst hos børn og voksne, der ofte kan være den samme, men blot kommer til udtryk på forskellig vis.

Dette fortæller en af Wattar Gruppens fremmødte psykologer, Laila Wattar: ”Hun (Barbara Hoff Esbjørn, red) havde en fantastisk energi og en stor viden, som hun fik formidlet på meget kort tid. Det var nogle enormt spændende anekdoter om forskellen på angst hos børn og voksne.”

En af disse anekdoter, var denne: Hvis et barn har angst for hunde, så vil barnet, når det møder en hund på gaden, uden at tænke sig om, løbe direkte ud i trafikken. Det ville en voksen ofte ikke, men ville hellere enten fryse, eller gå en anden vej – Barbara Hoff Esbjørn.

Derudover havde Barbara mange gode pointer i forhold til, at sørge for, at børn får den rette behandling så tidligt som muligt, da konsekvenserne som voksen kan blive store – og samfundsmæssigt meget omkostningsfulde. Derfor fortalte hun om alle de forebyggelsesmetoder, der allerede fandtes, og pointerede, hvor der kunne sættes flere ressourcer ind – og hvor få ressourcer der egentlig skal til for at opnå en stor effekt.

Hvilket Laila Wattar også fremhæver som noget af det gode fra oplægget: ”(…) det var spændende at høre, hvor stor en effekt den forebyggende behandling har, og hvor få ressourcer det egentlig kræver at gøre en forskel.”

Barbara fortalte dertil en del om, hvad forældrene selv kunne gøre, og hvordan en anderledes tilgang til børn og unge med angst, mange gange kan gøre en stor forskel for det enkelte barn. Barbara har sammen med to andre skrevet bogen ”Fri af angst – En forældrehåndbog” som hun foreslog som et godt redskab for både forældre, men også fagprofessionelle, der er i berøring med børn og unge med angst. Dansk Psykologforening har anmeldt bogen her: ”Fri af angst”

Efter oplægget var det tydeligt at mærke, at tilhørerne havde fundet oplægget meget interessant. Det havde givet dem et nyt perspektiv på den viden de allerede havde om angst. Jakob Rantzau-Meyer, psykolog ved Wattar Gruppen, satte lidt ord på, hvad der havde været særligt godt ved Barbara Hoff Esbjørns oplæg:

”Det var et virkelig godt foredrag. Hun (Barbara Hoff Esbjørn, red) var velforberedt og havde en masse evidensbaseret viden med.”

Vil du med til næste gå-hjem-møde?

Kunne du tænke dig at komme med til vores næste gå-hjem-møde, så kan du tilmelde dig vores interessemail her:

Så er du sikret en særlig invitation til det næste spændende arrangement hos Wattar Gruppen.

Skrevet af Lea Sefeld