Mørke, tordenvejr eller adskillelse fra mor og far. Angst er en følelse, som vi alle kender og en naturlig del af børns udvikling. Men for nogle bliver angsten så voldsom og dominerende, at den tager magten over barnets og dets families liv og dagligdag. I denne artikel giver vi dig viden og inspiration til, hvordan du som terapeut kan hjælpe barnet med at mestre og overvinde angsten.
Angst er en følelse, som vi alle kender, og som vi ikke kan undvære. Men angsten kan undertiden være ekstremt pinefuld og gøre livet uudholdeligt, når der er tale om en angstlidelse eller angsttilstand. 80 procent af de mennesker, der rammes af en eller flere angstlidelser, er under 20 år, når sygdommen bryder ud. I denne artikel vil vi give dig viden om angst blandt børn og en række konkrete kognitive værktøjer, som kan bruges i det kognitive terapeutiske arbejde med at hjælpe børn på vej til at tackle angsten og få en normal hverdag.
Hvad er angst?
Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser og rammer mellem 5-18 procent af alle børn og unge. Angsten kan undertiden være ekstremt pinefuld og børn, der lider af angst, har derfor ofte problemer med at fungere personligt, socialt og fagligt. I det følgende afsnit vil du få en kort beskrivelse af de hyppigste angstformer. Mange kan have flere angstlidelser, som overlapper hinanden og der er ikke to menneskers angst og symptomer, som er ens, selvom der er mange fællestræk.
Abnorm separationsangst
Ved abnorm separationsangst handler det om frygten for adskillelse fra forældre, hvor det særligt er den ene forælder, som barnet ofte er koncentreret om. Barnet med separationsangst har meget svært ved at være væk fra den udpegede og prøver at undgå, at skulle skilles fra vedkommende. Hvis barnet bliver tvunget til adskillelse, vil det ofte medføre stor bekymring for, om der vil ske forældrene eller det selv en fatal ulykke, som gør adskillelsen permanent. Det er desuden ikke ualmindeligt, at der opstår konflikter mellem det separationsangste barn og forældrene, da de kan have svært ved at forstå, hvorfor barnet f.eks. får det dårligt om morgenen og ikke vil i skole.
Fakta:
Hyppighed: 3,5 – 5 procent af alle børn
Forekommer hyppigst: tidlig skolealder, skolealderen
Specifik fobi
Fobisk angsttilstand opstår, når barnet er ekstremt bange for en specifik situation eller genstand. Barnet kan være bange for store dyr, mørke, vand, højder, blod, høje lyde eller særlige afgrænsede situationer. Symptomerne på angst forsvinder, så snart barnet er på afstand af den frygtede ting eller situation. Til tider kan barnets angst dog være så voldsom, at den kan udløse en angstreaktion blot ved at tænke på genstanden eller situationen.
Fakta:
Forekommer hyppigst i skolealderen
Generaliseret angsttilstand
Generaliseret angsttilstand er i modsætning til specifik fobi ikke centeret om en specifik genstand eller situation. Barnet er derimod bekymret om, hvad der vil ske indenfor en lang række områder og situationer. Der er tale om en bekymringstendens helt ude af trit med virkeligheden. Barnets mentale energi vil således blive brugt på at forudse alt, hvad der kan gå galt, og på forhånd bekymre sig om det.
Fakta:
Hyppighed: 1 – 6 procent af alle børn
Socialangst
Hovedproblemet ved socialangst er, at barnet er overdrevent genert og bange for andres meninger. Desuden ses der en tendens til generelt frygtsomhed i selskab med fremmede mennesker. Børn med socialangst søger at undgå fremmede, uvante omgivelser eller situationer, hvor de risikerer at skulle udstille sig selv. De kan særligt have ubehagelige forestillinger om, hvad der vil ske, hvis de gør eller siger noget, som vil være pinligt eller flovt. Denne angst for sociale sammenhænge kan tage overhånd med stor risiko for, at barnet isolerer sig.
Fakta:
Forekommer hyppigst først forekommende fra 12 års-alderen
OCD
Tvangstanker (obsessioner) eller tvangshandlinger (kompulsioner) er noget, de fleste af os kan have ganske sporadisk. Overtro er en form for tvangstanke/handling, som er almindeligt udbredt. Man tror, man kan afværge en fare eller “noget ondt” ved fx. at banke under bordet eller sige 7 – 9 – 13. Men hos nogle mennesker kan det tage overhånd og blive så belastende, at det almindelige liv bliver svært, og man har udviklet en egentlig tvangslidelse som kaldes OCD
Fakta:
Forekommer hyppigst i starten af skolealderen
Hvad kan man gøre for at hjælpe børn og unge med angst?
Kognitiv adfærdsterapi har vist sig, at være en effektiv behandlingsform for børn og unge, som lider af angst. I forskningsartiklen “Cognitive behavioural therapy for anxiety disorders in children and Adolescents” (James A, Soler A, Weatherall R, 2005) har de gennemgået en række undersøgelser om, hvorvidt kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe børn og unge, der lider af angst. Her viser det sig, at 56 procent af de børn og unge, der har fået kognitiv adfærdsterapi, har fået det bedre og den positive virkning af kognitiv adfærdsterapi gælder, uanset om behandlingen foregår individuelt, i grupper eller sammen med familien.
Fundamentet for den kognitive terapi er, at man forsøger at ændre de negative tanker om katastrofe, som barnet er fyldt af. I adfærdsterapien forsøger man gradvist at øve sig i at gøre de ting, som man er bange for (fx at træne i at gå ud blandt andre, at øve sig i at være i situationer, som ellers ville udløse tvangstanker, at gradvist træne barnet i at adskilles fra sine forældre osv.). Det er især hos mindre børn, at man lægger fokus på de adfærdsterapeutiske teknikker, mens man med stigende alder kan inddrage mere af den kognitive terapi. Den kognitive terapi kræver nemlig en vis bevidsthedsmæssig modenhed, da barnet hjælpes til at genkende følelser og kropslige reaktioner, som er knyttet til angsten, og til at afdække sine ofte urealistiske og negative tanker og opfattelser i angstfremkaldende situationer. Herfra kan terapeuten og barnet i fællesskab udvikle strategier, som skal hjælpe barnet til at tackle de angstprovokerende situationer.
Kognitive værktøjer til behandling af børn og unge med angst
Der er forskellige metoder til, hvordan du som terapeut kan hjælpe børn med at tackle og overvinde angsten indenfor den kognitive terapis kontekst. Jeg har spurgt Birthe Engelbrecht, som er specialist i psykoterapi og børnepsykologi, om hun kunne give nogle forslag til velegnede teknikker, der kan være til inspiration i dit fremtidige arbejde. Hun foreslår følgende tre teknikker:
1
1
Belønning-systemet
I behandlingen af børn kan der opstå en problematik omkring motivationen, da det ofte er forældrene, som bringer børnene til terapi. Derfor er det vigtigt dels at finde måder, som ikke er kedelige for barnet, men interessante, motiverende og som passer til dets alder.
Derfor er det ofte særligt anvendeligt, at arbejde med belønning – især i starten af forløbet for at motivere barnet. Her kan man som terapeut i samarbejde med barnet f.eks. udvikle en liste med ting, som indeholder belønninger. Det kan være en tur i biografen, nyt legetøj, ekstra tid ved computeren eller lækker aftensmad. Tanken er, at barnet kan opspare point og tjene ind til en bestemt belønning. Barnet behøver dog ikke altid at gennemføre opgaven. Nogle gange er det nok, at de blot gør sig umage og forsøger for at få points.
2
2
Tegneseriefigurer
De fleste børn er ikke vant til at reflektere over og fortælle om deres tanker og følelser. Brugen af tegneseriefigurer med tankebobler kan hjælpe dem med at identificere tanker og følelser. Det gør det nemmere og mere interessant for børnene, at det foregår på en konkret måde i form af en tegning.
Man kan begynde med at lade børnene tegne en række hoveder, der viser henholdsvis glæde, sorg, angst og vrede. Det giver dem en måde at beskrive de forskellige følelser på. Derefter kan man introducere tankebobler, og efterhånden kan de få hjemmeopgaver, hvor de skal tegne en tegning, der viser deres følelser og tanker i angstfyldte situationer.
3
3
Kampen mod trolden
En anden brugbar teknik er at visualisere angsten som en angsttrold, der bestemmer over barnet og får denne til at gøre forskellige ting. I behandlingen kan man få barnet til at tegne trolden og forklare, at den bliver større og større, hvis han/hun gør, som den siger. Men hvis barnet derimod går i mod den og bekæmper den, så bliver den mindre. Efterhånden vil barnet kunne se en udvikling, hvor trolden bliver mindre for hver gang de tegner den, når de er til behandling. Dette er ofte meget sjovt for børn, da de oplever en konkret positiv udvikling og får en god oplevelse, hvor de har vundet over trolden.
FAKTABOKS OM ANGST
Psykiatrifonden anslår, at omkring en million danskere på et tidspunkt i deres liv vil opleve sygelig angst. For de fleste er angsten forbigående, men for cirka 100.000 vil den udvikle sig til en tilstand, der kan blive ødelæggende for deres liv, hvis den ikke behandles.
Ifølge Angstforeningen er 80 procent af de mennesker, der rammes af en angstlidelse, under 18 år, når den starter.