Sådan udvikler vi vores arbejde med ADHD
Hos Wattar Gruppen er vi altid nysgerrige efter at lære den nyeste forskning at kende og blive bekendte med de bedste metoder til at hjælpe de mennesker vi arbejder med. Vi stræber efter at udvikle os fagligt og bringe den nyeste viden i spil i vores arbejde. Derfor var det en stor glæde at have besøg af Dr. Susan Young, en af verdens førende eksperter inden for ADHD forskning og behandling, til en temadag dedikeret til vores personale.
Gennem oplæg, refleksioner og faglige diskussioner fik vi et nyt blik på ADHD – ikke kun som en udfordring, men som et unikt sæt af egenskaber, vi kan hjælpe vores klienter og borgere med at navigere og udnytte. Vi blev klogere på diagnosens kompleksitet, praktiske strategier og den nyeste viden inden for området.
Fra teori til praksis: Det trebenede bord
I kognitiv adfærdsterapi (KAT) arbejder man med sammenhængen mellem tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner. Et af de mest omtalte redskaber fra dagen var metaforen om ‘Det trebenede bord’, som illustrerer hvad vanskeligheder bliver opretholdt af.
En af vores psykologer beskrev det sådan: “Metaforen gør det letforståeligt både for os som behandlere og for klienterne. Det skaber et visuelt billede af, hvordan vi kan arbejde med forskellige aspekter af ADHD-problematikkerne. Det er en enkel, men stærk model, der gør det lettere for klienter at forstå, hvordan forskellige faktorer påvirker deres ADHD-symptomer.”
Metaforen om ‘Det trebenede bord’ gør det muligt at tale med personer om, hvilke udfordringer der ‘ligger på deres bord’ og består af tre centrale elementer:
- Tanker – De automatiske og ofte ikke bevidste tanker, vi har om en situation.
- Følelser og kropslige reaktioner – De emotionelle og fysiske reaktioner, der opstår som respons på vores tanker.
- Adfærd – De handlinger, vi udfører (eller undgår) baseret på vores tanker og følelser.
Hvis ét af bordets ben ændres eller fjernes, bliver bordet ustabilt – og dermed ændres også den problematik, personen oplever.
I KAT bruger man denne model til at hjælpe personer med at identificere uhensigtsmæssige mønstre og arbejde målrettet med forandring. Hvis en person fx har angst eller stress, kan terapeuten eller konsulenten hjælpe med at omstrukturere tanker, ændre adfærdsmønstre eller bruge kropslige teknikker til regulering – afhængigt af, hvilket “ben” der er mest centralt for problemet.
En konsulent fortalte: “Jeg ser allerede for mig, hvordan jeg kan bruge denne model til at forklare borgere deres udfordringer på en måde, der giver mening for dem. Det er et redskab, jeg vil tage i brug med det samme.”
Accept før strategier
Susan Young fremhævede, at mange professionelle går for hurtigt i gang med at give strategier, uden at klienterne har fået tid til at acceptere og forstå deres ADHD. Dette var en vigtig læring for flere i vores team:
“Jeg har tidligere fokuseret meget på at lære borgerne strategier, men Susans tilgang fik mig til at indse, at accept og forståelse skal være første skridt. Når klienten accepterer sin ADHD, er det meget nemmere at implementere nye vaner.” fortalte en af vores konsulenter.
Denne pointe skabte en større refleksion i teamet, hvor flere nævnte, at de vil tage sig god tid til den psykoedukative del af behandlingen, så klienterne og borgerne, udover at lære strategier, også forstår, hvorfor de har brug for strategierne.
En af vores psykologer sagde: ”Jeg vil begynde at bruge mere tid i de første sessioner på at forklare mekanismerne bag ADHD. Mange klienter tror, at de bare er ‘dovne’ eller ‘umulige’, men når de forstår, hvad der sker i hjernen, bliver de ofte mere ‘selvmedfølende’ og motiverede.” Susan Young fremhævede, hvor stor en forskel det gør for samarbejdet, når klienterne forstår, hvordan deres egen hjerne fungerer og dermed forstår sig selv bedre.
Maskering og buffering: Når ADHD skjules
En vigtig indsigt fra temadagen var betydningen af maskering og ‘buffering’– strategier, som mange mennesker med ADHD ubevidst bruger for at skjule deres udfordringer i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.
“Det var en øjenåbner for mig at indse, hvor mange af mine klienter, der gennem årene har udviklet stærke kompenserende strategier for at ‘passe ind'” sagde en af vores psykologer.
Dr. Susan Young forklarede, hvordan maskering ofte betyder, at personer med ADHD bruger en enorm mængde mental energi på at dække over deres vanskeligheder – fx ved at forberede sig overdrevent meget, undgå visse situationer eller imitere neurotypiske adfærdsmønstre.
“Jeg vil være meget mere opmærksom på at undersøge, om mine klienter faktisk er mere udfordrede, end de giver udtryk for, fordi de har lært at kompensere” sagde en anden psykolog.
‘Buffering’ blev også nævnt som en mekanisme, hvor en person bevidst strukturerer sine omgivelser på en måde, at ADHD-symptomerne skjules – fx ved altid at arbejde i et meget kontrolleret miljø eller ved at have en hjælper, der strukturerer deres dag. Dette kan være nyttigt, men kan også betyde, at de aldrig lærer at håndtere udfordringerne selvstændigt.
“Jeg vil nu arbejde mere aktivt med at afdække maskeringsstrategier hos borgere og hjælpe dem med at finde en balance mellem at kompensere og samtidig arbejde med deres ADHD på en sund måde” forklarede en konsulent efter temadagen.
ADHD & Udskydelse: En anderledes tilgang
Mange personer med ADHD kæmper med udskydelse og har vanskelider ved at igangsætte opgaver. En af de pointer, der blev fremhævet under temadagen, var, hvordan vi som professionelle kan hjælpe personer med at forstå og håndtere denne adfærd på en mere ADHD-venlig måde.
“Prokrastination [udskydelse] handler sjældent om dovenskab – det handler ofte om, at opgaven virker uoverskuelig, at klienten mangler en klar start eller ikke føler den umiddelbare motivation,” forklarede Susan Young.
For at imødekomme dette kan vi arbejde med:
- Mikromål – At dele opgaver op i meget små trin, så de føles overkommelige.
- Ydre motivation – At bruge belønninger for at gøre opgaven mere attraktiv.
- Fysisk bevægelse før opgaver – At bruge korte kropslige øvelser for at aktivere hjernen, inden en svær opgave påbegyndes.
Flere fra vores team nævnte, at de vil begynde at bruge flere af disse strategier i deres samtaler, så udskydelse bliver set som noget, der kan håndteres – ikke et tegn på manglende evner.
ADHD og emotionel regulering: Et overset aspekt
Et af de vigtigste emner fra temadagen var, hvordan mennesker med ADHD ofte har vanskeligheder med emotionel regulering.
“Jeg har altid vidst, at mange med ADHD er mere følsomme over for kritik, men jeg havde ikke tidligere tænkt over, hvor meget det påvirker deres motivation og selvopfattelse” sagde en af vores psykologer.
Under temadagen blev det tydeligt, at emotionel regulering er et afgørende fokusområde, når vi arbejder med ADHD. Flere nævnte, at de vil bruge flere mindfulness-teknikker, vejrtrækningsøvelser og affektregulerende strategier i deres forløb fremover.
Vi tager læringen med os videre - Fra viden til handling
Dr. Susan Youngs oplæg var ikke kun inspirerende – det gav os også konkrete strategier, vi kan bruge i vores daglige arbejde og en dybere forståelse af, hvordan vi bedst kan støtte mennesker med ADHD.
Vi i Wattar Gruppen går fra temadagen med ny viden, skærpede metoder og en endnu større forståelse af ADHD. Vi er inspirerede til at fortsætte arbejdet med at tilpasse og udvikle vores tilgang – med fokus på både at støtte personer i at kunne håndtere de udfordringer, der følger med ADHD, men også ved at fokusere på de unikke styrker, ADHD bringer med sig og hjælpe personer med at frigøre deres fulde potentiale.
Læs også vores interview med Dr. Susan Young om, hvordan psykologisk behandling kan hjælpe personer med ADHD og vende udfordringerne til en superkraft.
