Wattar Gruppen tilbyder Enkelt Sessions Terapi til dig, der ønsker at mødes med en psykolog, og ’vende’ overvejelser og udfordringer med en fagperson, og få bedre forståelse for og måske et nyt perspektiv på din situation.
Enkelt Sessions Terapi er en terapiform, som tager udgangspunkt i enkeltstående møder mellem psykolog og klient. Det betyder at hver samtale i princippet kan stå alene. Ofte vil en enkelt samtale være tilstrækkelig, hvor klienten præsentere sin problemstilling og psykologen deler sin viden og sammen aftales, hvilke redskaber klienten kan anvende for til at arbejde videre med selv.
Terapiformen bygger på solid viden om, at personer er i stand til at skabe forandring og hjælpe sig selv relativt hurtigt, når de får den rette viden og nye redskaber.
Enkelt Sessions Terapi er særligt egnet til dig med afgrænsede problematikker, som er bevidst om, at du har brug for hjælp og ønsker redskaber så du bedst muligt kan hjælpe dig selv videre.
Ved sessionens afslutning vil du have en ny klarhed og forståelse for din situation, og du vil blive præsenteret for ideer til hvad de næste skridt kan være, og hvordan du kan komme videre.
Hvis du har lyst kan du selvfølgelig mødes en anden gang – eller flere gange – med den psykolog du har mødt ved den enkelte session.
Med Enkelt Sessions Terapi arbejder vi ud fra antagelsen om, at forandring ikke altid tager lang tid, og at mennesker har det der skal til for at skabe ønsket forandring, hvis de får den rette hjælp.
Enkelt Session Terapi virker bedst når:
Psykologerne hos Wattar Gruppen arbejder med kognitiv terapi, som er en veldokumenteret behandlingsform.
Kognitiv terapi er oftest korttidsterapi, da målet med terapien er, at du selv bliver i stand til at forstå og arbejde med dine tanker, følelser og handlinger.
Terapien er handlingsorienteret, hvilket vil sige, at man opstiller mål for behandlingen og fokuserer på løsning af enkelte problemstillinger.
I kognitiv terapi er omdrejningspunktet, at der er en sammenhæng mellem den måde du opfatter og tolker verden på, dine følelser og handlinger.
Det er derfor vigtigt at undersøge den måde, du tænker på dig selv, andre og din omverden og identificere negative tanker eller tanker som hindrer dig i at kunne nå dine mål.
Når disse tanker er identificerede, er næste skridt at finde en mere hensigtsmæssig tankegang, som kan hjælpe dig til at løse dine udfordringer.
Karin, 47 år – begyndende stress symptomer
Karin er mor til to teenagedøtre på 15 og 18 år. Hun har en lederstilling inden for det offentlige, og har ansvar for et større team. Karin har tit hovedpine og føler ofte, at hun har mistet overblikket.
Karins døtre fylder meget i Karins tanker. Hun er ofte bekymret for, om de nu har det godt, og trives på henholdsvis efterskole og gymnasium. Derfor er Karin meget optaget af at være en ”aktiv” forældre, der deltager som forældrerepræsentant og i forældregrupper på skolerne.
Dertil kommer Karins arbejde som leder, som er begyndt at fylde meget i hverdagen. Der er ofte brug for, at hun tager overarbejdstimer, og hun har ikke mulighed for afspadsering, selvom det kræves af hende. Hun har ofte dage fra kl. 8-18, hvilket stjæler tid ud af den familietid, med hendes døtre og mand, som hun værdsætter meget højt.
Karin ønsker at få hjælp til at undgå at brænde ud.
Hvad fik Karin ud af Enkelt Sessions Terapi?
Efter at have været til enkelt sessions terapi, har hun fået bedre forståelse for sin situation og klarhed over de leveregler og antagelser, som spænder ben for, at hendes styrker og værdier fortsat kan folde sig ud. Hun har også fået konkrete redskaber til at opbygge nye vaner og ændre sin tænkning, så den er mere positiv i forhold til hende selv og andre. Den psykologiske forståelse blev under samtalen omsat til konkrete og overkommelige strategier, som ikke blot sigter mod at undgå udbrændthed, men som også har øget tilfredshed og livsglæde som mål.
Til samtalen blev der blandt andet talt om, hvad det er Karin føler, at hun har opgivet i sit liv på grund af mangel på tid. Derudover skulle Karin tænke over, hvad hun føler er berigende for hende at bruge tid på, og hvad hun tidligere har gjort, der gjorde hende glad.
Karin blev blandt andet opfordret til at gå hjem og planlægge, hvordan hun kan komme til at bruge mere tid på det, der giver hende glæde og overskud – og opgive noget af det, der har en dårlig effekt på hende.
Ønsker du at booke en tid til Enkelt Sessions Terapi, kan du ringe til os på 33 11 22 84, eller skrive en mail til os på info@wattar-gruppen.dk
Du kan også sende en besked til os gennem vores kontaktformular via knappen herunder. Husk meget gerne at gøre os opmærksom på at du er interesseret i Enkelt Sessions Terapi.
Hvis du er i tvivl om Enkelt Sessions Terapi er noget for dig, så vil vi gerne tilbyde dig at tale helt uforpligtende med en af vores psykologer om en evt. session.
Ring til receptionen på 33 11 22 84 og aftal et tidspunkt, hvor psykologen kan ringe dig op.
Du kan læse mere om vores priser, ved at gå til vores prisliste over psykologtimer hos Wattar Gruppen. Du kan også her se mere om forskellige tilskudsmuligheder.
Wattar Gruppen A/S, Kognitivt Psykologcenter – Holbergsgade 14, 4. sal 1057 Kbh K – tlf: 33112284 – e-mail: info@wattar-gruppen.dk CVR: 29832609