Wildcardordning for veteraner

Wildcardordning for veteraner med PTSD eller  PTSD lignende diagnose.

Wildcardordningen muliggør, at personer som passer ind i målgruppen, kan arbejde i en periode eller flere, og samtidigt fastholde deres ret til førtidspension. Det vil sige de mister ikke deres ret til førtidspension, selvom de kommer i arbejde.

Hvis du overvejer at vende tilbage til arbejde i en periode, så kan vi  være din sparringspartner, når du overvejer, hvordan du bedst kan bruge wildcardordningen.

I praksis kan vi  hjælpe dig med at finde arbejde, også hvis du skal have arbejde tilpasset dine behov, dine kvalifikationer og dine arbejdstider. Vi kan udføre opsøgende virksomhedsarbejde for at finde den jobåbning, som passer til det, som du har brug for. Og efterfølgende kan vi støtte den virksomhed, som du bliver ansat i, i virksomhedens papirarbejde.

Når vi går igang med at finde jobåbninger, så kan vi også hjælpe dig med at få undersøgt regler, herunder regler vedr. boligstøtte, eller individuelle regler vedr. arbejdsskadeerstatninger og lignende. I praksis samarbejder vi med Veterancentrets rådgiver. Og vi har erfaring med, at du får en god oplevelse ud af at få os som sparringspartner.

Hvis du vil have vores støtte til at finde et arbejde, som passer til dig, så kontakt os. Du kan ringe 33 11 22 84 eller skrive til os på mail: info@wattar-gruppen.dk. Eller du kan sende en sms direkte til Camilla Beldam, Chefkonsulent hos Wattar Gruppen, på 50 59 02 82.
Skriv at du gerne vil kontaktes vedr. wildcardordningen.

Wildcardordningen

Wildcardordningen er et sikkerhedsnet for veteraner med PTSD og PTSD-lignende diagnoser, så de altid har førtidspensionen at falde tilbage på, selvom de i perioder er i stand til at arbejde.

Wildcardordningen giver veteraner på førtidspension mulighed for at arbejde i perioder, uden at de mister deres ret til deres førtidspension.  

Wildcardordningen giver veteraner med PTSD eller PTSD – lignende diagnoser ret til at beholde deres førtidspension, selvom de i perioder er i stand til at arbejde. Det gælder også, hvis deres arbejdsevne forbedres permanent.

 Konkret betyder ordningen, at veteraner med PTSD eller PTSD-lignende diagnoser ikke bliver frakendt retten til førtidspension, selvom de i visse perioder kan arbejde normalt. Hvis de over en længere periode tjener nok til at forsørge sig selv, vil udbetalingen af førtidspensionen blive sat på pause. Førtidspensionen kan til enhver tid genoptages. 

Kilde: Wildcardordning for veteraner (Juni, 2021) Hentet fra: Veterancentret.dk

Overvejelser før du starter i job

Veterancentrets beskæftigelsesrådgivere hjælper veteraner og samarbejdspartnere med rådgivning og støtte til, hvordan man benytter sig af wildcardordningen. Derfor indgår vi også i et samarbejde med Veterancentret, når vi samarbejder med dig om mulighederne i wildcardordningen og alle de overvejelser, som du har: Hvad betyder det for mig og min familie? Hvordan vil jeg komme til at stå økonomisk? Hvordan får jeg kontakt til en virksomhed? Hvornår skal jeg kontakte kommunen? Hvad skal jeg ellers være opmærksom på?

Vi indgår i samarbejde med Veterancentret, og i samarbejde med dig, og så undersøger vi specifikt hvilke individuelle regler, som du skal være opmærksom.

Målgruppen for wildcardordningen

For at veteranen er i målgruppen for wildcardordningen, skal veteranen være tilkendt førtidspension og diagnosticeret med én af følgende diagnoser: PTSD, belastning- eller stressrelateret lidelse udover PTSD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser (flere lidelser på samme tid).

Herudover skal veteranen have minimum én international udsendelse bag sig. Ordningen gælder også andre statsansatte. 

Kilde: Wildcardordning for veteraner (Juni, 2021) Hentet fra: Veterancentret.dk

Sådan aktiveres wildcardordningen

Det er kommunen, der skal sørge for at anmode om den nødvendige dokumentation for, at veteranen er i målgruppen for wildcardordningen. Kommunen skal først anmode om dokumentation, hvis veteranens arbejdsevne forbedres væsentligt og permanent. Det er altså ikke sikkert, at kommunen kontakter veteranen. Kommunen vil ofte allerede være i besiddelse af dokumentation for såvel udsendelse og diagnose f.eks. i forbindelse med, at der er truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Hvis kommunen ikke er i besiddelse af dokumentation, vil kommunen kontakte veteranen. Det forventes derfor at høre til undtagelsen, at veteranen skal fremskaffe dokumentationen. Er veteranen i målgruppen for wildcardordningen, kan kommunen altså ikke frakende førtidspensionen.

Kilde: Wildcardordning for veteraner (Juni, 2021) Hentet fra: Veterancentret.dk

Kontakt os og hør mere

Hvis du vil have vores støtte til at finde et arbejde, som passer til dig, så kontakt os.

Du kan ringe på tlf. 33 11 22 84 eller skrive til os på mail: info@wattar-gruppen.dk.

Du kan også sende en sms direkte til Camilla Beldam, Chefkonsulent hos Wattar Gruppen, på 50 59 02 82.
Skriv at du gerne vil kontaktes vedr. wildcardordningen.

Har du spørgsmål?

Send dit spørgsmål til os, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Verified by MonsterInsights