Information om Wattar Gruppen og covid-19

Information om Wattar Gruppen i forbindelse med Corona-virus og ”nedlukning” af Danmark frem til 14. april

For at efterfølge Regeringens retningslinjer har vi lukket det meste af vores kontor i Holbergsgade ned, og det vil først åbne op igen den 14. april.

Det er dog stadig muligt at ringe til os på 33 11 22 84 fra kl. 08.30-15.30 på alle hverdage. Der vil altid være en medarbejder klar til at tage dit opkald, og vi vil hjælpe dig bedst muligt. Derudover kan du kontakte os på mail via adressen: info@wattar-gruppen.dk, vi forsøger at svare så hurtigt som muligt.

Vi har desværre været nødsaget til at aflyse alle vores fysiske møder med klienter, borgere og kursister. Derfor er det meste af vores undervisning i denne periode aflyst, og vil blive afholdt på et senere tidspunkt. Nogle af vores psykologer og mentorer afholder dog stadig samtaler med klienter og borgere over telefon og online via et video-program kaldet Zoom. Det er dog meget op til de forskellige kommuner om det er muligt at afholde samtaler med borgere.

Som allerede planlagt holder vi ferielukket hele påsken. Det vil sige den 6. april – 13. april (begge dage inklusiv). I den periode vil det være muligt at sende mails til os på info@wattar-gruppen.dk, og de vil blive besvaret hurtigst muligt, dog tidligst den 14. april.

Vi beklager, hvad dette kan have af gener for dig, men vi håber på din forståelse. Vi er alle i samme situation, og vi må holde sammen i denne tid.

Wattar Gruppens Direktør Ulla Wattar skrev i sidste uge et brev ud til alle vores nyhedsbrevslæsere om Wattar Gruppens situation i denne tid – måske har du lyst til at læse det herunder?

Derudover har Ulla Wattar også skrevet en tekst om sygdomsangst, og hvad man kan gøre for at slippe sygdomsangsten i denne tid. Klik her for at læse teksten om sygdomsangst.

 

Kære Nyhedsbrevslæser

Vi håber du og dine har det godt og tager godt vare på jer selv og andre!
 
Vi har været i gang den sidste uge med at få styr på uendeligt mange forhold! Og nu begynder roen at falde over os med den nye virkelighed.

Holbergsgade er lukket ned og vi sidder alle i hvert vores hjem. Nogen af os har kontakt med borgere, klienter og supervision over telefon og zoom og andre er travle i deres egen hverdag.

Vi brænder for vores kognitive teori og metode – og vil gerne begynde at dele ud af vores viden og færdigheder i den virtuelle verden.

Vi starter stille og roligt op med webinarer om mentorarbejdet i beskæftigelsesindsatsen –og mere kommer til i den kommende tid.

På gensyn i den virtuelle verden,

Med venlig hilsen Ulla Wattar, på vegne af hele Wattar Gruppen