Ulla Wattar
Underviser
Direktør. Aut. psykolog Specialist og supervisor i psykoterapi MSc (oxon), Oxford University Ekstern lektor, Københavns Universitet.
Cand. Psych. 1981. MSc (oxon) Advanced Cognitive Therapy Studies, Oxford University, England, 2007. Specialist og supervisor i Psykoterapi, Dansk Psykologforening. Supervisor i Dansk Psykiatrisk Selskab. Bestyrelsesmedlem i SAKT (Selskabet for Adfærdskognitiv terapi) 1998 – nu; Formand for SAKT 2007-2008
Direktør for Wattar Gruppen.
Tager imod klienter med lægehenvisning.
Psykoterapi, undervisning, supervision, sparring, coaching og forskning. Kognitivt arbejde i grupper, coaching af personer med stress- og livsstilsproblemer.
Mette Albertsen
Underviser og supervisor
Mette Albertsen er klinisk psykolog og specialist i psykoterapi og supervision.
Mette har en efteruddannelse i voksenundervisning. Mette er ansat i Wattar Gruppen, hvor hun underviser og superviserer i kognitiv adfærdsterapi. Mette arbejder i klinikken med mennesker med angstlidelser, depression og selvværdsproblematikker og hun tilbyder CBT og medfølelsesfokuseret terapi (CFT). Mette har særlig kompetence i forhold til arbejdsevneafklaring, sundhedspsykologiske og eksistentielle problemstillinger. Hendes øvrige specialer er kognitiv gruppeterapi og facillitering af kognitive selvrefleksionsforløb. Mette underviser på Københavns Universitet i faget: Praksishold – Kognitiv Terapi.
Antonia Sumbundu
Underviser
Antonia Sumbundu er klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og supervision og hun har en MSt i MBCT fra universitet i Oxford.
Antonia Sumbundu er klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og supervision, og hun har en MSt i MBCT fra Oxford Universitet (oxon). I to år rejste hun frem og tilbage mellem København og Oxford for at uddanne sig. Antonia afsluttede sin uddannelse cum laude, og det er imponerende. Antonia har gjort det til en dyd at være top uddannet inden for sit felt.
I sit danske virke har Antonia en privat praksis, er tilknyttet Wattar Gruppen som faglig konsulent, og i det engelske arbejder hun for Oxford Mindfulness Centre som ekstern underviser, træner og supervisor. Denne tilknytning bringer Antonia vidt omkring i verden, hvor hun netop har været i Hongkong, Ungarn og Italien. Antonia færdes de steder, hvor mindfulness er på dagsordenen. Gennem sin uddannelse og fortsatte virke har Antonia adgang til verdens ledende mindfulnessforskere og -klinikere som fx Mark Williams i Oxford og Richard Davidson i Wisconcin.
Antonia bygger bro mellem den kognitive terapi og den terapeutiske anvendelse af meditation. Hertil kommer, at Antonia har 30 års personlig erfaring med meditation.
Barney Dunn
Ekstern Underviser
Barney Dunn, Ph.D. har en doktorgrad i klinisk psykologi, og ansat som professor ved Mood Disorder Center ved Exeter University.
Barney Dunn, Ph.D. er klinisk psykolog, har en doktorgrad i klinisk psykologi, og ansat som professor ved Mood Disorder Center ved Exeter University, hvor han både forsker og underviser.
Fra 2015 til 2020 er hans forskning støttet af National Institute of Health Research Career Development Fellowship.
Barney fokusere i øjeblikket på at udvikle måder at arbejde med anhedoni i depression (Læs mere om projektet her: ADepT: A research study of Augmented Depression Therapy)
Som klinisk psykolog interesserer han sig meget for at arbejde med at behandle følelser og interpersonelle vanskeligheder hos klienter med depression og personlighedsforstyrrelser ved hjælp af en blanding af CBT, CAT (kognitiv analytisk terapi) og DBT (dialektisk adfærdsterapi).
Elizabeth Ekman
Ekstern Underviser
Elizabeth Ekman, Ph.D., Psykoterapeut i kognitiv terapi.
Elizabeth har arbejdet som uddannelsesleder for grundlæggende psykoterapi kurser, trin 1, siden 2005 i samarbejde med Behavioral Therapeutic Association, BTF.
Hun har siden 1992 arbejdet med psykoterapeutisk behandling, og har siden 1993 haft privat virksomhed. Her arbejder hun hovedsageligt med børn, unge og voksne med depression, angstproblemer, Asperger og AD / HD, psykose og spiseforstyrrelser.
Helen Kennerly
Ekstern Underviser
Helen Kennerley, D.Phil, er klinisk psykolog.
Helen Kennerley, D.Phil, er klinisk psykolog, og en af grundlæggerne af Oxford Cognitive Therapy Centre (OCTC), hvor hun i mange år var leder af postgraduate kurserne Advanced Cognitive Therapy og MSc i kognitiv adfærdsterapi.
Hun er nu i leder af OCTC’s og University of Oxfords Postgraduate certificeringskurser i supervision, træning og behandling af psykologiske traumer. Hun er også psykologisk konsulent for det britiske forsvarsministerie og sundhedsvæsen.
Helen har ydet mange værdifulde bidrag til kognitiv terapi bredt set gennem sine populære workshops og publikationer.
Hun forfatter til bl.a. Overcoming Anxiety og medforfatter til An Introduction to Cognitive Behaviour Therapy. I 2002 blev Helen kåret som en af de mest indflydelsesrige kvindelige kognitive terapeuter i Storbritannien.
Nick Grey
Ekstern Underviser
Nick Grey, PhD, er klinisk psykolog ved Centre for Anxiety Disorders and Trauma under South London and Maudsley NHS Foundation Trust. Nick arbejder med angst, herunder PTSD, og traumer ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme. Han er forsker, underviser og kliniker. I sin undervisning viser han gerne film fra sine terapier for at illustrere sine interventioner. Det er meget lærerigt at se en kliniker i funktion, og han er ikke bange for at vise sekvenser fra sessioner, som ikke gik som planlagt. Det er især interessant at følge hans arbejde med dissociative tilstande.
Leif Edward Ottesen Kennair
Ekstern Underviser
Leif Edward Ottesen Kennair, PhD er klinisk psykolog og professor i personlighedspsykologi på det Norske Universitet for Videnskab og Teknologi.
Han er derudover redaktør på tidsskiftet Scandinavian Journal of Psychology samt leder af Afdeling For Psykologi fra år 2009 til 2013. Hans interesse indbefatter både klinisk – og evolutionær psykologi. Leif er kendt af mange for at deltage i alsidige offentlige debatter. Leif har dertil indsamlet data omhandlende behandling af obsessive-compulsive disorder (OCD), generaliseret angst (GAD), depression, jalousi, seksuel fortrydelse, seksuel krænkelse samt hormonel indflydelse på seksuel og romantisk adfærd. To af hans bøger er blevet oversat til dansk, heriblandt hhv. “Tvangstanker” og “Evolutionspsykologi”.
Ross White
Ekstern Underviser
Ross White, PhD, er klinisk psykolog og ansat ved universitetet i Glasgow og NHS Greater Glasgow and Clyde.
Ross G. White, PhD., er professor i klinisk psykologi ved Queens University i Belfast, Irland.
Ross har undervist i ACT på specialistuddannelsen og andre kognitive uddannelser hos os i Wattar Gruppen i en årrække. Det er en glæde at have en topdygtig ACT-underviser, som på fin vis, kan relatere sin teori og metode til den kognitive tradition. Vi ser ACT som en velkommen tilføjelse til den kognitive terapi og vil gerne integrere den i vores praksis. Vi vil gerne være kompetente i CBT såvel som ACT og værdsætter specielt den måde hvorpå ACT sætter fokus på arbejdet med personlige værdier. Det er denne gensidighed, vi er interesseret i at formidle som en del af kursets ånd.
Ross’s kliniske arbejde fokuserede tidligere på individer med psykose, og han har både arbejdet med forståelse og behandling af tidlig indsats ved psykose og post-psykose-depression. Forskningsmæssigt undersøger Ross effekten af Acceptance and Commitment Therapy (ACT) i forhold til emotionel dysfunktion som følgevirkning ved psykose. De senere år har Ross specialiseret sig i ACT og elitesportsudøvere. Undervisningen på uddannelsen handler om ACT bredt set – og om de færdigheder, vi kan lære fra ACT som kognitive terapeuter for at optimere vores behandling.
Wattar Gruppen A/S, Kognitivt Psykologcenter – Holbergsgade 14, 4. sal 1057 Kbh K – tlf: 33112284 – e-mail: info@wattar-gruppen.dk CVR: 29832609