Wattar Gruppen har indtil nu bestået af et tværfagligt psykologteam med stor erfaring inden for det kognitive felt. Vi arbejder med menneskers trivsel på arbejdspladsen og privat gennem beskæftigelsesfremmende indsatser, videreuddannelse, opkvalificering, psykologisk samtale og rådgivning. TeamAktiv arbejder ligeledes med trivsel og er specialiserede i at matche borgere og arbejdsgivere gennem en individuel og fleksibelt tilrettelagt beskæftigelsesindsats, hvor både borgere og det lokale erhvervsliv er i fokus.
Fusionen sker med en fælles målsætning om at fremme social bæredygtighed gennem alle vores aktiviteter. Social bæredygtighed indebærer, at alle mennesker skal have de bedste muligheder for at opnå et meningsfuldt og værdigt liv. Wattar Gruppens bidrag består i at aktivere menneskers ressourcer og støtte dem i at indgå i et bæredygtigt arbejdsfællesskab.
Vi er glade for nu at kunne udvide vores kompetenceområder og tilbyde jer en endnu bredere pallette af innovative og effektfulde initiativer indenfor uddannelse, terapi & coaching samt beskæftigelsesfremmende indsatser.
Du kan holde dig opdateret på alle vores tilbud her, på vores LinkedIn-profil eller på Facebook
Wattar Gruppen A/S, Kognitivt Psykologcenter – Holbergsgade 14, 4. sal 1057 Kbh K – tlf: 33112284 – e-mail: info@wattar-gruppen.dk CVR: 29832609