Unge med psykiske diagnoser skal have en reel mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse på lige fod med andre.
Af Jakob Vedelsby, Journalist.
Interview med Ulla Wattar, Wattar Gruppens stifter og førende ekspert indenfor kognitiv terapi, og Maria Lommer, Faglig leder for Trivsel & Læring hos Wattar Gruppen samt tidligere gymnasielærer og vejleder med praktisk SPS-erfaring.
De senere års diagnoseeksplosion har blotlagt et akut behov for uddannelse og videreuddannelse i specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne. Wattar Gruppen har derfor udviklet ’Lærermentor & SPS’, som er et 4-dages grundkursus for bl.a. SPS-vejledere og studievejledere. Kurset bygger på evidensbaserede kognitive metoder.
”Virkeligheden i dag er desværre, at en del sårbare elever langt fra kommer så godt igennem deres ungdomsuddannelse, som de kunne – og nogle falder helt fra. Det kan der være mange årsager til, men en af dem, man faktisk kan gøre noget ved ude på skolerne, er at opruste SPS-og studievejlederne kompetencemæssigt, så de bedst muligt kan sikre, at elever og kursister med psykiske diagnoser reelt får mulighed for at tage en uddannelse på lige fod med andre” siger Maria Lommer, kursusleder på ’Lærermentor & SPS’ og faglig leder for Trivsel og Læring i Wattar Gruppen. Hun er tidligere gymnasielærer og vejleder med praktisk SPS-erfaring.
Mangelfuld SPS skaber problemer
Maria Lommer understreger, at de psykiske diagnoser, eleverne kommer med, typisk er ADHD, autisme, OCD, depression og angst. Disse diagnoser udmønter sig i udfordringer med bl.a. hukommelse, koncentration, overblik, fokus, tillid, fleksibilitet, kammeratskab og samarbejde.
”Den enkelte diagnose dækker over et bredt spektrum af tilstande, som i større eller mindre grad kræver professionel SPS. En del unge har desuden flere samtidige diagnoser. Det er helt afgørende, at man i SPS-indsatsen har tilstrækkeligt med viden og kompetencer til at styrke trivslen hos udfordrede elever, støtte dem i at opnå en balance mellem skole og fritid, og skabe det bedst mulige rum for faglig udvikling” siger hun.
Maria Lommer tilføjer, at hvis en elev, der har en diagnose, ikke får den nødvendige hjælp på uddannelsen, vokser risikoen desuden for, at der opstår udfordringer i timerne, som også kan påvirke de øvrige elevers læring. Måske tager eleven sin telefon frem i tide og utide, eller skaber uro ved fx at traske ind og ud af undervisningen eller nægte at deltage i gruppearbejde. Det kan ende i konflikter med underviseren og resten af holdet.
”Hvis udkommet ultimativt er, at SPS-eleven holder helt op, går det ikke alene hårdt ud over den pågældende elev. Det rammer også hele skolen, da en stor del af statstilskuddet til ungdomsuddannelserne som bekendt afhænger af, om eleverne fuldfører.”
Evidensbaseret kognitiv tilgang
Ifølge Maria Lommer bygger undervisningen på Wattar Gruppens ’Lærermentor & SPS’-kursus på evidensbaserede kognitive teorier og metoder. Kognitiv adfærdsterapi er den psykologiske retning, som har haft mest vind i sejlene internationalt de seneste 30 år med Wattar Gruppen som dagsordensætter herhjemme.
Wattar Gruppens mest erfarne psykologer, herunder bl.a. stifteren Ulla Wattar, har mastergrader fra University of Oxford og er videreuddannet fra Oxford Cognitive Therapy Centre eller Oxford Mindfulness Centre, som er globale omdrejningspunkter for forskning og udvikling inden for kognitiv terapi. Via Wattar Gruppens interne ’mesterlærerordning’ deler de viden med gruppens yngre psykologer, som derudover alle har eller er ved at gennemføre en specialistuddannelse i kognitiv terapi.
”Det betyder, at vores undervisere på ’Lærermentor & SPS’ står på et yderst solidt fundament af den fremmeste og mest veldokumenterede viden, som hører under den kognitive paraply. Man kan tale herfra og verdens ende om, hvordan man på optimal vis varetager SPS-rollen, men hvis man anlægger et evidensbaseret udgangspunkt, er der størst sandsynlighed for, at det man sætter i værk virker efter hensigten,” siger Ulla Wattar.
Den kognitive værktøjskasse
Ulla Wattar nævner social angst som et konkret eksempel på en diagnose, hvor kognitive metoder kan hjælpe. En del af eleverne i en given klasse – formentlig omkring 10 pct. – oplever uro, usikkerhed, nervøsitet og angst i sociale præstationssituationer. Et menneske med social angst vil typisk være bange for at blive vurderet af andre som dum og inkompetent. Personen kan være angst for at gå i stå eller for at andre opdager, at man ryster, rødmer eller sveder, fordi der er en forventning om, at man af den grund vil blive dømt ude, forklarer Ulla Wattar.
”Hvis man har det sådan vil det være naturligt at forsøge helt at undgå de situationer. Enten ved at trække sig eller gøre hvad som helst for ikke at opføre sig på måder, hvor andre kan vurdere én negativt. Man vil overkompensere ved at øve sit oplæg i det uendelige og/eller sygemelde sig på dagen. Bliver man hjemme, vokser risikoen for, at man aldrig bliver færdig med skolen” siger hun og understreger, at brugen af kognitive metoder kan gøre hele forskellen for udfordrede elever.
Ifølge Ulla Wattar kan man som vejleder eller underviser ved hjælp af redskaberne i den kognitive værktøjskasse støtte den enkelte i processen med at mindske eller helt eliminere den sociale angst, der kan være så ødelæggende for mulighederne for at klare sig godt. Den konkrete strategi fastlægges selvfølgelig sammen med eleven, men hun nævner følgende strategier, man med fordel kan anvende som støtteperson:
- Tal med eleven om undgåelsesstrategier og at de ikke er hensigtsmæssige.
- Eleven opfordres til at spørge andre elever om, hvordan de tænker om en person, der går i stå.
- Planlæg fremlæggelser sammen med underviseren, så en elev med angst fx holder sit oplæg først. Alternativt kan eleven optage det på video derhjemme og vise videoen i klassen.
Der er ifølge Ulla Wattar et utal af muligheder for, hvordan man kan afhjælpe frygten, og det er blandt meget andet sådanne ideer, som bliver præsenteret og diskuteret på kurset. Hun peger videre på, at den kognitive tilgang i det hele taget har vist sig at være en særdeles effektiv vej til at forstå og overvinde mange forskelligartede psykiske problemstillinger, som en del studerende på ungdomsuddannelserne slås med.
Vejen til højt kvalificeret SPS
Maria Lommer slår fast, at SPS-indsatsen – set ud over Danmark – er noget af en blandet landhandel. Et af de helt store problemer er, at SPS-støtten er af svingende kvalitet fra skole til skole.
”Når jeg taler med SPS-vejledere rundt om i landet, oplever jeg, at der er stor forskel på, hvor godt de føler sig klædt på til rollen. Mange steder agerer man på baggrund af egne erfaringer og mavefornemmelser, men det er sjældent tilstrækkeligt når vi taler om denne elevgruppe. For at kunne yde optimal SPS-støtte er det bydende nødvendigt, at man dels har indgående viden om de relevante diagnoser og dels om, hvordan man didaktisk og pædagogisk tilpasser både undervisning og støtte efter denne diverse målgruppe, som slås med mange forskelligartede udfordringer,” siger hun og fortsætter:
”Netop derfor har vi i Wattar Gruppen udviklet kurset ’Lærermentor & SPS’, som giver en grundlæggende indføring i SPS-området, så man som SPS- eller studievejleder – eller underviser –kommer up-to-date med den nyeste forskning og de mest virkningsfulde kognitive redskaber og på den baggrund kan imødekomme den enkelte elevs behov bedst muligt. Med kurset i rygsækken vil man være klædt godt på vidensmæssigt og kan yde den højt kvalificerede støtte, som vores mest sårbare elever har krav på og brug for,” slutter Maria Lommer.
