Stress & Mestringsforløb

Stress & Mestringsforløb

I Wattar Gruppen Consulting arbejder vi for at skabe bæredygtige arbejdsliv ved at hjælpe virksomheder til at forebygge og håndtere stress, sygdom og mistrivsel på arbejdspladsen.

I adskillige år, har vi succesfuldt styrket vores kunders og klienters evne til at mestre svære livsperioder med stress og belastning, som følge af både private og/eller arbejdsmæssige forhold.

Forebyg stress på arbejdspladsen

Flere nationale forskningsprojekter anerkender, at det kan betale sig at forebygge og håndtere stress- og belastningsreaktioner på arbejdspladsen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anfører, at stress på årsbasis koster de danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kroner. Stressramte medarbejdere er alene årsag til tabt produktion som følge af flere millioner tabte arbejdstimer, svarende til 37.335 fuldtidsstillinger.

Det kan ses på bundlinjen, når arbejdspladsen evner at forebygge og håndtere stress- og belastningsreaktioner i tide. Det giver ikke bare færre fraværsdage, men også færre fratrædelser. Vidensoplæg, workshops eller webinarer kan bidrage til, at viden og redskaber holdes opdateret og vedlige på arbejdspladsen. Vi styrker medarbejdernes evne til mestring i perioder med højt arbejdspres og klæder ledere og kollegaer på til at tage hånd om hinanden i tide. 

Psykologsamtaler til stress- & belastningsretioner

Du kan som privatperson eller ansat få her-og-nu-hjælp til at forebygge, håndtere og styrke din evne til mestring af stress- og belastningsreaktion. Oplevelsen af altid at være bagud kan være en af de første indikationer på, at du er udsat for belastning. Vi samarbejder med dig om at komme tilbage til et balanceret liv med større mestringsevne til at modstå fremtidige udfordringer og svære livsbegivenheder.

Det er vigtigt at tale om stress, da vi alle kan blive ramt af uoverkommelige perioder og belastende livssituationer. Et voksende antal danskere rammes ifølge sundhedsstyrelsen årligt af stress- og belastningsreaktion. Ved seneste opgørelse scorede hele 29% af danskerne en høj score på stressskalaen. Du er derfor på ingen måde alene, og vi ser løbende rigtig mange klienter med problemstillingen.

Tilbage på arbejdspladsen

Et team eller en afdeling kan blive ramt af flere stresssygemeldinger pga. højt arbejdspres, høje følelsesmæssige krav eller lign. En erhvervspsykolog kan hjælpe jer lokalt på arbejdspladsen med at komme med perspektiver og konkrete værktøjer til at få medarbejderne godt tilbage efter sygemelding. Herunder støtte både medarbejdere og ledelse i den rette håndtering.

Er der behov for at forebygge stress i afdelingen, kan psykologen se på arbejdskulturen ift. at udpege nyttige forandringer eller indsatser, der kan iværksættes for at forbedre arbejdsmiljøet. Kontakt os for yderligere information.

Wattar Gruppen Consulting arbejder for at skabe bæredygtige arbejdsliv ved at hjælpe arbejdspladser til at forebygge stress, sygdom og mistrivsel på arbejdspladsen.

Bliv kontaktet

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Wattar Gruppen nyhedsmail

Hold dig opdateret

Tilmeld dig Wattar Gruppens nyhedsmail og hold dig opdateret på vores online fyraftensmøder, nyeste artikler, kommende arrangementer og meget mere. 

Verified by MonsterInsights