2-dages mentor kursus
Kursusstart: 12 - 13. november 2024
OM KURSET
Dette kursus giver dig kompetencer og redskaber i kognitiv mentorering. På kurset vil du opnå færdigheder og viden, så du kan udøve mentorfunktionen i kombination med din egen faglighed.
Du vil lære grundlæggende færdigheder i mentorering ud fra den kognitive teori og metode, problemløsning, positiv psykologi og den motivationsskabende samtale.
Udgangspunktet for mentoreringen er, at borgerne gennem kognitiv mentorering lærer at tage udgangspunkt i deres egne styrker og ressourcer for at kunne udvikle og forandre sig henimod beskæftigelse og uddannelse.
Målgruppe
Dette kursus har en bred anvendelighed og henvender sig til dig, der har et ønske om at arbejde med mennesker.
Kurset giver dig efterspurgte kompetencer i kognitiv mentorering, som du kan anvende inden for bl.a. vejledning, pædagogisk arbejde, institutionsarbejde og indenfor sundhedsområdet.
Indholdet er tilpasset således, at du kan kombinere din egen faglighed med mentorfunktionen.
Forløb & indhold
Kurset forløber over to dage og afholdes med teorigennemgang vekslende med praktiske øvelser og træning. Du vil blive præsenteret for følgende indhold:
- Introduktion til mentorrollen og mentoropgaver.
- Kognitiv teori og metode.
- Teori om problemløsning.
- Samtaleredskaber.
- Positiv psykologi.
Undervisere
Kurset gennemføres af erfarne undervisere, som er teoretiske og praktiske specialister på hver deres undervisningsområder, herunder kognitive psykologer og mentorer med stor erfaring.
Sådan søger du
Som ledig kan du have mulighed for at blive bevilliget 6 ugers jobrettet uddannelse eller kursus fra den regionale uddannelsespulje af dit jobcenter eller din A-Kasse, med henblik på at opkvalificere dit CV og styrke dine muligheder på arbejdsmarkedet.
Hvad er jeg berettiget til?
Vi vil altid råde dig til at spørge dit jobcenter eller din A-kasse, hvilken type uddannelse du er berettiget til.
Du kan også læse mere om, hvilke kurser og uddannelser, du kan få adgang til på Styrelsen for Arbejdsmarked & Rekrutterings hjemmeside: Klik her og læs mere.
Hvordan søger jeg dette kursus?
Du kan søge om at få bevilliget dette kursus, hvis du er berettiget til et kursus for ledige fra den regionale positivliste.
Kontakt vores kursusadministration, på tlf. 33 11 22 84 eller via formularen nederst på siden, og få tilsendt de oplysninger, som dit jobcenter skal bruge.
Nogle gange ønsker kommunen, at du skriver en motiveret ansøgning for at få kurset bevilliget. Hvis dette er tilfældet, kan vi hjælpe dig med nyttige informationer om, hvad du får ud af kurset i forhold til fremtidige jobmuligheder.
Reservér din plads uforpligtende
Udfyld nederst på siden og reservér din plads uforpligtende. Herefter kontakter vi dig hurtigst muligt og hjælper dig videre i ansøgningsprocessen.
Tid & sted
Kurset forløber over 2 dage og undervisningen foregår i tidsrummet fra 9.00 til 16.00.
Du kan vælge at deltage på vores fysiske forløb i Holbergsgade 14, 1057 København K eller på vores online forløb, hvor du modtager online undervisning via Teams begge dage.
Bemærk: Online deltagelse forudsætter, at du har en computer og et webcam til rådighed.
Pris
Prisen for kurset er 4.700 kr. ex moms pr. deltager.
Som ledig har du mulighed for at søge om at få kurset betalt via dit jobcenter.
Kontakt
Kontakt os og hør nærmere på tlf. 33 11 22 84 eller på mail info@wattar-gruppen.dk
Vi har samlet alle informationer om kurset, som vi kan sende til dig på mail. I mailen finder du også de oplysninger, som dit jobcenter skal bruge for at kunne tilmelde til kurset. Udfyld formularen nederst på siden for at blive kontaktet.
Det siger vores studerende
Reservér din plads uforpligtende
Reservér din plads i dag, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Wattar Gruppen
Information
Sociale medier
© 2024 Wattar Gruppen – i samarbejde med Aveo web&marketing