2-dages kursus i Compassion Focused Therapy

Om kurset

På vores 2-dages kursus i Compassion-Focused Therapy, bliver du introduceret til en retning inden for den kognitive adfærdsterapi, der lægger særlig vægt på at fremme menneskers selvmedfølelse og egenomsorg.

Kurset giver dig en forståelse af Compassion-Focused Therapy, og en viden om hvordan du som fagperson kan være med til at udvikle selvmedfølelse og egenomsorg hos klienter, der har tendens til at opleve skam og selvkritik. Skam og selvkritik spiller en central rolle ift. udvikling og vedligeholdelse af bl.a. angst, depression, personlighedsforstyrrelse og spiseforstyrrelser.

Du lærer, hvordan du kan støtte dine klienter i at øge deres nærvær, fokus, fordybelse og ro – og håndtere selvkritik, så den bliver konstruktiv og ikke selvnedgørende. Derved øges deres livsglæde og livsduelighed. De samme redskaber kan støtte dit faglige og personlige overskud i samtaler med klienter og borgere, som har psykiske vanskeligheder.

CFT henvender sig til dig, der er:

  • Læge
  • Psykolog
  • Psykoterapeaut
  • Tværfagligt personale indenfor social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet

Fælles for vores kursister er, at de gerne vil inddrage den medfølelsesfokuserede tilgang i deres daglige (kognitive) arbejde med klienter.

Undervisningen forløber over to dage og afholdes med teorigennemgang vekslende med praktiske øvelser og træning. Du vil blive præsenteret for følgende indhold:

  • Introduktion til Compassion-Focused Therapy
  • Kognitive elementer i medfølelsesfokuseret terapi
  • De tre følelsessystemer
  • Medfølelse for sig selv og andre – Forståelse, træning og erfaring
  • At give sig selv medfølelse – At blive mødt med medfølelse/spejling
  • At give sig selv medfølelse – Kognitive veje

Mette Albertsen, Cand. Psych. Aut. og specialist i psykoterapi og supervision, underviser på kurset.

Hvis du ønsker at deltage på vores 2-dages kursus i Compassion-Focused Therapy, bedes du udfylde nedenstående formular. Herefter vil vi kontakte dig hurtigst muligt og sende dig en tilmeldingsblanket.

Kurset forløber over 2 dage og undervisningen foregår i tidsrummet fra 9.00 til 16.00.

Du kan vælge at deltage på vores fysiske forløb i Holbergsgade 14, 1057 København K eller som online forløb, hvor du modtager online undervisning begge dage.

Prisen for kurset er 3.200 kr. pr. deltager.

NB: Der er begrænset med pladser – løbende optag.

Kontakt os og hør nærmere på tlf.: 33 11 22 84 eller på mail info@wattar-gruppen.dk

Udfyld denne formular for at modtage et tilmeldingsskema

Reserver din plads i dag, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Verified by MonsterInsights